MTBlog.dk

Hug en hæl og klip en tå

Posted in 29", MTB, Ture, Udstyr by Søren Svendsen on 9. december 2013

Nanna på Kumlan

Udover den fjedrende pind til røven, er Dad også blevet opdateret med et overskuds carbonstyr og nye skumgreb. Egentlig er den slags pimp som et carbonstyr ikke tilladt på Dad, da den af og til bliver parkeret rundt om i byen og derfor skal holdes rimelig uattraktiv. Men nu lå det bare og flød efter T-Boy har fået nyt, og principielt virker et carbonstyr stød og vibrationsdæmpende i forhold til et tilsvarende i alu. Så på røg det, og så håber jeg ridserne vil afholde svage sjæle fra at blive fristet.

Dad’s billige Recon Gold gaffel har også fået en tur hos en fagmand, og det har den haft godt af. Desuden har jeg opdaget, på den hårde måde, at den langt fra fungerer som mine Fox-gafler. Dels er den ikke så avanceret, og kan derfor komme til kort, når terrænet bliver for krævende, og dels skal man vurdere lufttrykket lidt anderledes end med Fox, hvis det sker efter gefühl. Mange år med Fox har lært mig at vurdere om trykket er nogenlunde korrekt, ved at stå trykke gaflen ned nogle gange efter hinanden. Det har jeg også dyrket med Recon’en, men den går ikke! Der er så meget medfødt kompressionsdæmpning i den, at den virker stenhård når lufttrykket er korrekt. Man skal måle sag .. eller følge tabellen på det ene gaffelben. Og for lidt luft i en Recon med SoloAir-systemet, får den til at akkumulere hurtigt efterfølgende stød, og langsomt synke i bund!

Forleden var Dad og fruen så med i Sverige, hvor de blev smidt rundt på nogle små fede frosthårde singletracks. Nu var det ikke nogen lang tur, kun et par timer, og det meste af tiden var tempoet moderat, men det slog mig efter turen, at jeg på intet tidspunkt havde tænkt på Dad’en som ukomfortabel, eller ærgret mig over at have den forkerte cykel med.

Det er jo ikke de vilde ting, en affjedret sadelpind, nye pakninger og korrekt lufttryk i forgaflen og et carbonstyr med nye skumgreb, men tilsammen er det som at have fået en ny og langt mere komfortabel cykel.

Skåneleden

Kontorstolsmodellerne

Posted in MTB, Udstyr by Søren Svendsen on 1. december 2013

Jesper og Søren i Geels

Lige siden jeg for 35 år siden købte min første rigtige cykel, en Grebart, har det været populært at spare et par gram ved at skifte sadelpind og frempind. Jeg har forlængst indset at 50 g på sadelpinden, svarer helt til 50 g på maven, eller røven, så med min vægt skal vi regne i kilo, før der er noget ved det.

Derfor har jeg da også betingelsesløst kastet min kærlighed på at køre med dropperpost, selvom de typisk vejer 2-300 g mere end en almindelig pløk. Selv ikke min kun 6 mdr. gamle KS Lev’s nedbrud for et par uger siden, har rokket ved min opfattelse af at en dropperpost er en af de enkeltdele der øger køreglæden mest.

Forleden foreslog en bloglæser så at jeg skulle prøve en affjedret sadelpind på min Dad, som min ryg ikke længere synes om at køre på. Jeg afslog, som jeg altid har gjort når nogen har snakket om fjedrende pinde, med at de ikke dur fordi afstanden mellem pedaler og sadel ændrer sig. Yderligere et hint fra en erfaren old-school’er om at det mærker man ikke, fik min nysgerrighed vagt, og efter lidt surferi fandt jeg ud af at der faktisk er en del folk der kører med dem .. de taler bare ikke så højt om det.

I dag var lige vejr for en hardtail med halvbillige dele .. og en affjedret USE Vybe pind. Efter godt 50 km på små smattede singletracks, var min ryg stadig frisk og det eneste jeg mærkede til den fjederende pind, er at den giver et lille bonk når den retter sig helt ud efter et bump.

250 g er vildt godt givet ud for at kunne skubbe sadlen væk når fully’en får frit løb nedad, eller at have komfort nok til at kunne køre hardtailen på  de rigtige spor, i det forkerte vejr. Så nu er begge mine cykler blevet 250 g tungere, og forsynet med hver sin pind .. different strokes for diffenrent blokes! Til gengæld har jeg lovet mig selv at kompensere .. med min egen vægt.

Pinden i røven

Posted in MTB, Udstyr by Søren Svendsen on 27. august 2013

Det er meget få dimser der føles som en revolution på cyklen. Skivebremser, 29″ hjul og slangeløse dæk er de seneste. Men nu er der en til!

Egentligt er det flere år siden jeg fik den første justerbare sadelpind. Den var brugt og gik i stykker efter kort tid. Jeg købte den nye model med remote .. den gik også hurtigt i stykker. Efter en garantireparation var den med i Alperne, men det var den tur hvor jeg styrtede allerede første dag, og efter det var det ren overlevelse .. sænket sadel eller ej. Jeg solgte pinden med cyklen, og på den nye 29er synes jeg ikke rigtig det var nødvendigt .. og slet ikke med den holdbarhed de havde udvist.

Alperne

Faktisk var det nok anmeldelserne af de nye modeller, og deres pålidelighed, der fik mig på banen igen, for hverken mine egne, eller dem jeg kenders pinde, har kunnet holde. Det blev en KS Lev og den havde debut i Wales. Den fungerer fint og jeg var aldrig kommet ned af det sorte spor i bikeparken uden. Men jeg havde ikke fået monteret remoten perfekt .. jeg skulle flytte hånden for at aktivere den og det går bare ikke. Det skal være ligeså nemt som at skifte gear!

Efter lidt frem og tilbage sidder remoten perfekt, og på Mallorca overgav jeg mig betingelsesløst. Ned af asfaltvej, sænk sadlen og du kører fra de andre. Ned af grusvej, du får meget mere kontrol. Ned af singletrail, du flyver. Og når remoten sidder rigtigt, bruger du den hele tiden, uanset hvor kort strækningen er. Nu skal jeg bare lære ikke at tage fejl af den og gearskifteren!

Jeg havde egentligt tænkt mig at afmontere den igen, og kun bruge den i udlandet, men det er vanedannende. På sidste søndagstur var sadlen nede omkring 25 gange, og alle tanker om afmontering er skrinlagt. Nu må vi se hvordan den overlever vinteren, men foreløbelig fungerer den upåklageligt .. med kun lidt slør.

Op og ned

Posted in Brok, MTB, Udstyr by Søren Svendsen on 23. februar 2011

Hvem fan har en kontorstol idag uden højdejustering ? Nej vel, så hvorfor har alle mountainbikere så ikke en justerbar sadelpind ?

Jeg var selv lidt skeptisk, men alle artikler jeg læste om justerbare sadelpinde sluttede med at forfatteren var blevet afhængig. Sådan er det faktisk med mange ting, har man først prøvet, kan man ikke undvære det. Ikke helt overbevist, købte jeg først en brugt .. som hurtigt gik i stykker. Det er faktisk det eneste reelle problem med dem, de holder dårligt .. virkelig dårligt ! Reparatøren tilbød mig en ny, den nye model, til favorabel pris og med en understregning af 2 års garanti, så jeg bed på. Den virkede fantastisk i Alperne, den er helt uundværligt i det terræn. Faktisk så vanedannende at kom med ud på hjemmebanen, hvor den brød sammen efter første tur ! Garanti er godt, så den røg afsted og efter 2 måneders venten på reservedele kom den også ny og frisk hjem igen .. med en besked om at jeg skulle huske at holde den ren !

Renlighed er godt og jeg havde da også checket at der ikke var mudderrester i teleskop-systemet, så jeg udbad mig en forklaring. Jo, man skal holde ventilen i toppen af pinden ren, den man aktiverer når man vil justere højden. Hvordan måtte jeg spørge, for den sidder gemt langt oppe under sadlen. Svaret kom: man skruer sadlen af, opbløder mudderrester med en vatpind med lunken sæbevand og renser med en piberenser .. helst efter hver tur !!!

RockShox har løst det ved at lave hydraulik helt hen til knappen på styret, det er dyrt ! Fox er på vej med en pind, og de påstår de har erfaringen til at få det til at virke. Og jeg venter på det næste sammenbrud !