Den fede røg på kur .. den lange på lazarettet
Mit eksperiment med store dæk på Dad er slut, og min drøm om en fatbike udsat til jeg flytter til et mindre humidiøst klima. I den danske vintersmat er en fatbike, eller mit forsøg med en halvfed-cykel, som en klods om benet. Man sejler uden fast kurs i mudderet og hænger fast på den kedelige måde, som i honning, når føret er fedtet.
Uanset hvor enkel og smuk en stålhardtail er, må jeg nok også indrømme at jeg ikke kan holde til at køre på den i ret lang tid af gangen på singletracks .. heller ikke på store dæk. Men jeg ville ønske jeg alligevel havde taget den i søndags i stedet for T-boy. Vi havde overtalt den lokale guide fra Kongernes Nordsjælland, til at føre os fra Allerød mod storbyen af svedige og måske jomfruelige spor. Som forandring, og så vi slap for at gøre ondt værre på de opkørte mudderbaner tæt på København. Vejret var fedt og sporene fantastiske, selvom det jomfruelige gjorde at der lå en del nedfaldsbrænde, stort og småt. Og så havde vi måske brugt alt heldet på vejret. Efter 3 punkteringer nåede vi Sjælsø Lund hvor jeg på en nedkørsel fik en effektiv kæp i hjulet. Først bøjede den bagskifteren bagover til geardroppet brækkede, derefter røg bagskifteren ind i hjulet hvor den molestrerede 3 eger, for at blive spyttet ud igen som skrot! Dyr tur, og kombineret med det fakta at min dropperpost brød sammen weekenden før, fik igen gang i mine overvejelser om en vintercykel af mere holdbar, og mindre dyr, karakter.
Selvom Dad er dømt død som både halvfed-cykel og kompetent vintercykel, for mig, er den igen monteret med Ignitor så den kan bruges i en nødsitiation. T-boy rekreerer sig mens reservedelene vælter ind fra internettet og min hjerne arbejder på højtryk med at regne ud hvad der bedst kan betale sig! Vedligholdelse af en dyr og avanceret fully året rundt, eller at supplere med en billigere og enklere fully til de 6 våde måneder?
Overvejet en Thudbuster saddelpind?
Kunne give lidt af den manglende komfort du mangler på længere turer, koster ikke så meget som en “vinterfully” (selv om man ikke skal undervudere glæden ved at købe ny cykel)
Bare en tanke!
Hej Lars
Uden at have prøvet en affjedret sadelpind, vil jeg mene det er en dårlig løsning da den, når den fjedrer, ændrer afstanden mellem krank/pedal og sadel. Dvs man kan komme til at sidde og hoppe.
Tilgengæld har du fuldstændig ret i man aldrig skal undervudere glæden ved at købe ny cykel 🙂
G* weeknd/Søren
Hejsa
Før jeg røg på 29/fully kørte 10+ år med en rockshox pind på min Ti hardtail . Skiftede engang imellem til en stiv saddelpind , for bare lige at prøve det . Den affjederede røg altid tilbage på efter 1 tur .
MARKANT forskel i komforten . Og afstanden mellem pedal/sadel er ikke noget problem , så aktive er sådan en pind heller ikke.
Cheers
Hej Caspar
Tak for input .. hmmmm, må vist hellere prøve en dag!
vh/Søren
Hej Søren,
Hvad skete der med LEV’en?
Jeg har lige bestilt en On-One Fatty, så må vi se om det er den optimale vinter cykel 😉
Go’ weekend
Thomas
Hej Thomas
Min Lev døde sidste søndag, den blev svampet i top-positionen, og er nu sendt til garantirep.
Jeg havde drømt om den ville holde .. mange anmeldelser siger jo det er den mest stabile. Jeg har haft to Joplins, som begge døde efter kort tid. Sporene skræmmer, men jeg vil nødig undvære en dropperpost .. året rundt.
Som du måske har fornemmet, har jeg været meget tændt på en Fat-bike, men er nok kommet frem til at det ikke er noget for mig og Danevang. Jeg spændt på at høre hvad du synes om din nye cykel, så keep me posted!
vh/Søren
Hej Søren
Så er den Fede landet… og samlet, set ser sgi meget fornuftigt ud, der går desværre nok nogle dage før den ser skoven. Meen jeg fik da lige rullet lidt rundt på den… Du skal nok få en update og en tur hvis interessen er der.
Cheers
Thomas
Hej Thomas
Spændende .. jeg glæder mig til en update! Og vil selvfølgelig gerne prøve en tur senere, når det passer.
CU/Søren
Hej Søren
Så har Fatty’en fået sin mudder dåb, det var noget af en oplevelse. Godt med luft i baderingene (1,5bar) så ruller det fint på asfalt, man kan da udmærket mærke at der er nogle flere kilo der skal flyttes. Så luft ud ved skoven (ca.7psi), det er vildt mærkeligt at rulle af sted på noget der minder om punkteret cykel, men er du da gal hvor den bider i underlaget, den tager snilt svingene med højere fart end min fully.
Vi rullede lidt på det nye spor i Geels, det går fint, men dæmpningen fra gaflen mangler, man hopper lidt rundt, når det går over stok, sten og rødder, så måske en fjederpind ikke ville være så dårligt.
At den ikke skulle kunne kører i mudder passer ikke, den ruller lige så fint hen over det hele.
Den kravler også fint opad (32-36) tror godt nok at den får en 30T wolftooth på et tidspunkt.
Prøvede at kører ned af et langt trappeløb, det gik over alt forventning, der var mindre hoppen end på fullyen.
Alt i alt, så er den mægtig sjov at køre på, og man får kæmpe lår, men der skal fifles noget med dæktrykket på de næste ture.
Sådan en dæk feinschmækker som dig må da få hjertekvababbelse, når slangen alene vejer 400g+ 😉
Cheers
Thomas
Hej Thomas
Tillykke med den fede 🙂
Det lyder da top-fedt, og som ideel vintertræning!
Jeg er godt klar over at de dæk bider i terrænet, også når det er vådt. Problemet skulle være når det er mere end vådt, og man sejler i Nutella eller brun sæbe, men det har jo heldigvis ikke været så slemt endnu i år. Det bliver spændende at høre vurderingen, når du har kørt på den et par måneder!
CU/Søren
Hej Thomas
I søndags kørte jeg det nye Geels-spor, som var ret smadtet, efter flere dages regn .. har du prøvet det på den “fede”?
Jeg kunne godt tænke mig at høre hvordan den Fatty opfører sig der. Udover det var noget snask, må jeg også indrømme at det var så fedtet, at der var to steder jeg ikke kunne køre helt op fordi grebet slap! Her vil de bredde sutter nok hjælpe 😉
vh/Søren
Hej Søren
Jo, jeg har prøvet den fede i Geels, jeg vil sige generelt har den mere grip end normal størrelse dæk, men den har også sine begrænsninger, og den skal køres på en anden måde end jeg plejer. Det er en crawler og ikke en racer
Vægten er noget af det jeg lige skal vende mig til, og jeg har allerede bestilt den der 30t woolfcomponents, så der lidt mere at tage af på vej op.
Det vil også helt klart være en fordel med en fjederpind, på de små spor bliver man smidt noget rundt, den store volume giver lidt affjedring men ingen dæmpning, så det runde tråd bliver trænet.
Du må bare med ud og prøve den en dag 😀
[…] foreslog en bloglæser så at jeg skulle prøve en affjedret sadelpind på min Dad, som min ryg ikke længere synes om at køre på. Jeg afslog, som jeg altid har gjort når nogen har snakket om fjedrende pinde, med at […]