MTBlog.dk

Når enden er god

Posted in Landevejscykling, MTB, Sadler, Udstyr by Søren Svendsen on 14. maj 2015

H12 traumer

Selv efter min erkendelse af at jeg har en WTB-røv, og at alle andre også får ondt i røven af at sidde længe i sadlen, er der stadig plads til forundring. Jeg skiftede fornyelig sadelpind og i den forbindelse kunne jeg pludselig se at rails’ene på sadlen ikke længere var lige! Nu har jeg jo en rimelig kampvægt, selvfølgelig mest pga kameraer i rygsækken, men det var heller ikke den dyre anorektiske udgave, bare en gedigen pro-udgave med almindelige stål-rails. Det er ikke første gang jeg har oplevet det, problemet er bare at jeg først ser det når sadlen kommer af pinden! Og en skæv sadel giver helt sikkert problemer for ryggen.

Alle mine cykler har den samme sadel, WTB Silverado i forskellig udgave, og jeg forsøger at montere dem ens .. og vandret. Den går så heller ikke! På landevejscrosseren besluttede jeg at forsøge med en lidt længere frempind og en lidt lavere montering af racerstyret, for at få en mere udstrakt kørestilling. Jeg har længe syntes at jeg ikke sad helt så komfortabelt på den sadel som på mine mountainbikes, og den ændrede kørestilling gjorde det kun værre. En justering af sadlen til et par grader under vandret gjorde tricket og sadlen virker nu som på de andre cykler.

Det er jo faktisk ikke det store mysterium at forskellig anatomi kræver forskellige sadler og at forskellig kørestilling kræver forskellig sadeljustering. Men det er et mysterium at FitnessDK ikke er klar over det. De har købt nye spinningscykler, Tomahawk IC7, som ud over en glimrende watt-måler og en del designfejl, også har en Q-factor som en enkeltstartscykel .. og monteret dem med en bred blød bedstemor-sadel som man ikke engang har mulighed for at skifte!

Reklamer

Skeen, kviven og den gråhårede kvinde

Posted in Brok, MTB, Sadler, Udstyr by Søren Svendsen on 18. november 2014

Jannik og Søren er også lidt brugt

Jeg indrømmer, selvfølgeligt modstræbende og kun på opfordring, at jeg efter en 3-4 timer i sadlen godt kan blive lidt øm i røven. I mange år har jeg brugt WTB-sadler og efter at have været gennem en del modeller har jeg nu den samme Silverado på 4 cykler og som løs spinnings-sadel. Silvarode får ikke de fedeste anmeldelser og jeg læste forleden en hvor de skrev at de fleste ikke umiddelbart synes om Silverado, men når der endelig var en den passede, var personen vild med den. Hver eneste sadeltest de senere år har derimod fremhævet Charge Spoon som behagelig, og billig, og som forundringsparat kom jeg til at bestille en. Jeg var allerede begyndt at regne på hvad det ville koste at skifte alle sadlerne, hvor jeg kunne nøjes med skeen, og hvor det ville være nødvendigt med den dyrere og lettere Knife.

Skeen er en lækker sadel, specielt til pengene, men allerede på den første rigtige tur kom jeg i tvivl om ikke det var kviven jeg havde fået. Ikke fordi den var let, men fordi det var som at sidde på en meget sløv knivsæg som pressede konstant på mellemkødet. Ikke en tilvænningssag men en forkert anatomi! For kort “love channel” og for buet og for bred til mine siddeknogler, som af gode grunde hedder som de gør.

If it works, don’t fix it! Jeg tror sgu alle der cykler bliver lidt øm i måsen .. på et eller andet tidspunkt.

PS. Ifølge Urben Dictionary betyder Silverado en attrakttiv ældre kvinde med gråt hår.

Tung i røven .. eller forkert teori?

Posted in Brok, MTB, Sadler, Søndagstur, Udstyr by Søren Svendsen on 13. november 2012

Det er ikke så ofte det sker mere, men jeg havde en blind date i lørdags. Indenrigsmedisteren havde deklaret køreforbud søndag pga Dansk Flygtningehjælps store indsamling, og der var ingen af de sædvanligvis småsure halvgamle mænd der ville med ud lørdag. Så jeg lagde en kontaktannonce på DMK’s board .. og fik bid!

Jeg snød .. og Googled min date, så jeg vidste nogenlunde hvordan han så ud, og at vi har en fælles passion for tohjulede med flere kræfter end benene kan præstere. Andreas, som den blinde aftale hedder, viste sig at være en flink fyr med bedre ben end mig, og alligevel med pli nok til at holde sig bagved og lade mig bestemme turen. En ideel skovdate.

Det var muddersæsonens første tur på Dad med bæver-dæk, og ved det første lille hop røg min ene fod ud af pedalen, så jeg landede lidt hårdt på sadlen på den stive vintercykel. Sadlen sad derefter i en vinkel som ville umuliggøre al fremtidig reproduktion, og selvom det er OK, besluttede jeg alligevel at stoppe og justere den. Helt godt blev det ikke, men det gør det sjældent med den slags justeringer i skoven.

Næsten alle mountainbikere har en brist, en achilleshæl, eller hvad vi skal kalde det, en del på cyklen som de altid ødelægger. Nogle destuerer krankboxe, andre knækker stel, ik’ Kasper, og så er der dem hvis hjul ligner kartoffelchips efter hver tur. Andreas ødelægger sadler, fortalte han mens jeg skruede. Og det passer, for da vi nåede tilbage efter turen lignede begge rails, under hans sadel, bøjede søm .. og den ene hang ikke længere fast. Jeg har ikke selv nogen favoritdestruktion og beundrede tilfreds min solide vintercykel .. og opdagede at det ikke var sadlen der havde forskubbet sig, men saddelpinden der var bøjet ca 1,5 cm bagud!

Keith Bontrager har lanceret teorien; stærk, let, billig – vælg to! Den teori er ligeså elementær for mountainbikere som tyngdekraften .. troede jeg! Min billige Ritchey Comp pind burde med sine 305 g være ubøjelig, så enten holder teorien ikke, eller også er jeg udenfor normalvægtsområdet for mountainbikere .. og skal på skrump.

Frem og tilbage

Posted in Sadler, Spinning by Søren Svendsen on 11. september 2011

Da jeg for 10 år siden startede med at køre spinning, hed det bodybike. Efter nogle år skiftede det navn til spinning – med mindre man netop kørte på en BodyBike, som smart nok havde registreret navnet. I år har det så igen skiftet navn – til cykling, da nogen har taget patent på konceptet spinning!

Anyway, det er måske ikke så dårligt for så bør det jo minde om cykling .. og det gør det faktisk ikke altid! Og så kan man måske også forestille sig at cyklerne, kommer til at ligne cykler, rent geometrisk? Det gør de nemlig heller ikke nu, de bærer præg af  dels at være konstrueret før racercyklen blev ergonomisk, dels en fitnessinstruktørs våde drøm om store lårmuskler. Hvis sådan en BodyBike eller spinningscykel blev hevet med til et body-fit hos en af dem der udfører den slags, ville den få problemer på trods af alle dens indstillingsmuligheder – med mindre ejeren er i nærheden af to meter høj.

Det har altid undret mig at jeg ikke følte mig comfortabel på spinningscyklen og ikke kunne få sadlen langt nok frem på trods af min rimelige højde på 184 cm. Jeg har min egen sadel med til spinningstimerne, og fornyelig fik jeg så den ide at vende den forkert på beslaget, så den fik set-front i stedet for set-back – altså sidder lidt foran toppen af sadelrøret, i stedet for som den normalt gør, lidt bagved sadelrøret. Det betyder at sadlen nu kan komme 5 cm længere frem, og vupti .. nu kan jeg justere cyklen rigtigt!

Når jeg med mine 184 cm skal have sadlen ca. 4 cm længere frem end det normalt er muligt, hvad skal vi så gætte på en kvinde på 160 cm mangler i at kunne sidde rigtigt!?

PS. Det er jo svært at lære en gammel hund nye kunster, så spinning bliver ved at hedde spinning på denne blog.

Tagged with: , ,

Less is more ..

Posted in Sadler, Udstyr by Søren Svendsen on 13. juni 2010

Som tidligere nævnt i Røvtur, er 2 af mine sadler bukket under for slid og længere tids overbelastning. Som et forsøg har jeg købt en WTB Silverado Race inden jeg smider kassen efter 2 nye i SLR udgaven. WTB’s SLT udgaver adskiller sig fra Team udgaven ved at være læderbetrukning. Race er så yderligere downgraded med CrMo rails. Vægtforskellene for de 3 modeller er inden for 30 g, men prisen er dobbelt op fra Race til SLT. Team er kun straffet med 5 g og ligger prismæssigt midt imellem. Til min røv er intet for godt, så selvfølgelig skal det være SLT’eren med læder.

Efter en tur til Rørvig i silende regn med den midlertidige Race, er jeg imidlertid kommet på andre tanker. 4 timer i mudder plejer at betyde et mudderlag på sadlen som næsten kræver neglebørste for at komme af. Det er mast ind i læderet så overfladen efter rengøring kan forveksles med ruskind. Ved Kulhuse måtte jeg vente på den lille færge og holdt lige ved siden af lystsejlernes vandslange. Cyklen fik en tur, det samme gjorde sadlen .. og den var uden berøring som ny ! Måske er læder slet ikke velegnet til det danske vejr ?

Min kone klagede også fornyeligt over mit nyindkøb til hendes cykel, en WTB Speed She sadel. Ikke at den ikke passede hendes popo, men den havde syninger så den sugede vand og gav våde bukser i regnvejr. Det ignorede jeg fuldstændigt for det var da det dårligste argument, det vigtigste er trods alt at sidde godt ! Forleden havde hun så taget bilen, så jeg undtagelsesvis måtte afsted på bycyklen på trods af en ustabil DMI-melding. Efter løst opgave kom jeg ud til en våd cykel, og en gennemblødt WTB SST sadel .. i læder. Det er ikke fedt i cowboy bukser !

Jeg har ombestemt mig, det skal være Silverado Team med kunststof, ingen læder til mig. Og fruen har købt ny cykel, så det problem er løst 😉

Tagged with: , ,

Røvtur

Posted in Brok, Sadler, Udstyr by Søren Svendsen on 23. april 2010

Efter en mærkelig lyd på cyklen, opdager jeg at min sadel er skæv ! Umiddelbart er det lidt svært at afgøre hvad problemet er, men skæv er den. Et nærmere eftersyn afslører at rails’ene ikke sidder lige mere, de faktisk nærmest bugter sig, viser det sig da sadlen kommer af hjemme i kælderen. Hmmm….., nu er problemet jo ikke større end jeg sætter min ikke sænkbare sadelpind med den næsten identiske sadel på. Jeg checker lige inden, bare for en sikkerheds skyld .. fåååck, den er også skæv !

Jeg har 3 WTB Rocket sadler som alle er 5-7 år gamle,  og 2 af dem er skæve ! De holder åbenbart ikke evigt, i hvert tilfælde ikke når man vejer næsten 100 kg kampklar (bare rolig, meget tung rygsæk ;-)). Det forklarer måske også at jeg nogle gange får ondt i lænden efter mange timer i sadlen !

Nu er der jo ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget ! Dels forklarer det måske mine lændesmerter, dels bliver det nu nødvendigt med mindst en ny sadel. Og jeg er, efter en del timer på en WTB Silverado på spinningscyklen, nået frem til at den nok er mere ideel til min røv, også på sporet, end de Rocket’s jeg plejer at køre med. Så som en test, kommer spinningssadlen nu ud i den friske luft. Det er i hvert tilfælde godt for den !

Tagged with: , ,

En dårlig …

Posted in Brok, Sadler, Spinning, Udstyr by Søren Svendsen on 18. marts 2010

Kasper skrev i en kommentar til “Ondt i røven”, mine overvejelser om sadler, om jeg så også skulle have en BodyFit sadel med til spinning ! Og selvfølgelig har jeg min egen sadel med til spinning, men det er som mine andre sadler, en WTB. Det vil sige, i dag havde jeg glemt den og var nødt til at bruge den autoriserede Fitness.dk sadel. Uh, ha, dada …  havde jeg tvivl om jeg sidder fornuftigt på mine WTB-sadler, er al tvivlen borte. Den sadel var dårlig ! Ud over det er mærkeligt at sidde på en blød sadel som former sig efter ens underliv, forsvandt blodet også fra de ædlere hurtigere end jeg blev forpustet. Ubehageligt !

Efter den tur er jeg rimelig sikker på jeg sidder godt på mine WTB-sadler og ergonomien ikke er helt dårlig.

Tagged with: , ,

Ondt i røven … ?

Posted in Sadler, Udstyr by Søren Svendsen on 27. februar 2010

Forleden havde Ride4Fun arrangeret en aften om udholdenhed. Spændende aften med først Jimmi Olsen, som er ultraløber. Jimmi har et samarbejde med Chris MacDonald og fortalte om hvad jeg opfatter som hollistisk træning. Træning hvor det mentale, kost og målsætning også spiller en stor rolle. Interessant at det også på det niveau, ikke kun handler om km i benene.

Bagefter fortalte Thomas Bundgaard fra Specialized om BG Fit, Specializeds ergonomiske system. Spændende og velillustreret, og vi der kører med BG sko og handsker i forvejen, ved det virker. Desværre havde Thomas nogle kedelige pointer om sadler ! Specialized havde fået udstyr til at måle blodgennemstrømningen i de nedre regioner, og i følge dem, nedsætter eller lukker mange sadler helt af for blodgennemstrømningen. Man skal sidde på siddeknuderne, og ikke andet, selvom det føles ubehageligt i første omgang.

Da Specialized lancerede den første BG sadel for en del år siden, købte jeg straks en. Og 3 uger efter leverede jeg den tilbage ! Jeg synes den var vildt ubehagelig. Siden er jeg blevet overbevist om jeg har en WTB-røv. WTB sadler passer perfekt til min anatomi, og jeg har dem i forskellige udgaver på alle min cykler. Men nu er jeg jo blevet i tvivl ! Ifølge Thomas er det helt normalt med en lang tilvænningstid og et udtryk for at man ikke er vant til at sidde rigtigt. På den anden side kan det vel ikke passe at man skal lide igennem længere tid for at vænne sig til noget der burde være ergonomisk ? WTB har jo også flade sadler med “lovechannel” og det er vel ikke kun Specialized der går op i deres kunders underliv. Desuden synes jeg ikke Specialized sadler ser særlig attraktive ud i forhold til WTB sadler.

Men tvivlen nager, skal jeg virkelig købe en Specialized sadel og prøve igen ? Jeg har ingen gener af mine WTB sadler, så det bliver svært at konstatere om Specialized virker bedre. Det er besværligt, og hunde dyrt, at skulle skifte sadel på 4 cykler. Men tør jeg lade være .. selvom jeg ikke skal have flere børn ?

Tagged with: , , ,