MTBlog.dk

Crashtanker

Posted in Alperne, MTB by Søren Svendsen on 23. september 2010

Solen skinner, det er første dag på Alpe-turen og vi kører på et fantastisk singletrack, Zeblatrail ikke så langt fra Ischl. Det går rigtig godt, der er flow, Blur’en er i sit es, Joplin’en er sænket en anelse og jeg husker jeg tænker “farten er din ven” da jeg skal ned af et lille småstejl stenet stykke. På vej ned rammer forhjulet et eller andet, så kontrollen ryger, og det kommer ud i lidt sne .. og forsvinder. Da jeg går ned er jeg allerede klar over at det her ikke er godt ! På mit GPS-track kan jeg se at jeg kører 27,2 km/t da jeg rammer jorden med højre side og hovedet først, for derefter at ramme en stor sten som jeg ruller op over og stopper i en meget ubekvemt stilling. De andre kan også se det ikke så godt ud, så de kommer straks. Jeg er total forslået og ør, men efter at have sundet mig lidt kan jeg konstatere at jeg ikke umiddelbart har brækket noget, at jeg ikke har ondt i hovedet og ikke ser dobbelt. Mirakuløst har jeg tilsyneladende ikke fået fatale skader og efter en lille pause, og at have repareret de meget små materielle skader, tutten var røget af min Camelbak-slange og det ene glas røget ud af mine briller, er jeg klar til at køre videre. Min hjelm har taget skraldet og er egentlig færdig, men må holde turen ud. De næste dage og nætter er ikke så sjove, men ikke værre end jeg stadig kan nyde turen, og sidste dag er jeg næsten mig selv igen.

Vel hjemme igen er jeg stadig taknemlig over det ikke gik værre og er begyndt at overveje om grænsen er nået !? Jeg siger som regel til folk jeg er en tøssedreng og normalt ikke crasher, men lidt hovedregning viser at det måske ikke passer. Tre uger inden sidste Alpe-tur bøjede jeg et riben efter mødet med en lille græstue og en tur over styret, jeg tog den ud over styret på en klippesti i Andalusien sidste år, og havde det heller ikke godt, og nu det her. Alle 3 gange sort uheld .. eller er det en tendens ?

En del af det er så fedt at køre mountainbike er at man selv i min alder, hele tiden kan blive bedre og dygtigere. Og jeg synes det er sjovt at overvinde mig selv og blive bedre til at køre svære ting på trods af frygtsomheden, som også kommer med alderen. Men måske er grænsen for udvikling nået og konsekvenserne ved et styrt blevet for store ?

Tagged with: , , ,

31 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. Jesper E said, on 23. september 2010 at 08:35

    NEVER !!!!

  2. Søren Svendsen said, on 23. september 2010 at 08:39

    Kræver sådan et statement ikke at man kører .. bare ind i mellem 😉

    • Jesper E said, on 23. september 2010 at 08:54

      Men når jeg så kører, så gælder mit statement i den grad 🙂

  3. Rikke said, on 23. september 2010 at 08:43

    SØREN, din sure gamle mand! Om grænsen er nået forholder jeg mig ikke til, men du skal altså passe på dig selv!!
    /Rikke

  4. Søren Svendsen said, on 23. september 2010 at 08:51

    Tak .. jeg forsøger 😉
    Skal du snart med ud igen ?

  5. Kasper said, on 23. september 2010 at 08:52

    Hvis du stopper gider jeg heller ikke mere! 😉 Og hvad skal vi så bruge al vores tid på – Køre spinning? Motorcykel? Rulleski? hærge den lokale skak-klub?… Nej, vel!

    Det er OK at tænke over konsekvenser, men så længe jeg ved (og du ved) at vi først kan vriste MTB-en fra dig længe efter rigor mortis er indtrådt er det bare spekulation. Du har det ikke i dig at kvitte din MTB 🙂

    Selvfølgelig skal man køre efter evner og forholdene og nogle siger endda at hvis man ikke falder en gang i mellem har man ikke udfordret sig nok. Kunsten er slf. at man ikke kommer til skade while doing it.

    Normalt tænker jeg ikke på om Hareskoven, Geels eller Rude er farligt, men forud for, under og efter en alpeX af denne kaliber har jeg da tænkt over det. Og min dom er: Det var fuldt forsvarligt! Specielt for dig der kørte på en mini-DH maskine!

    Så op på den igen – nu skal der trænes til MOAB turen 🙂
    Kasper

    (Sig til hvis jeg skal uploade video af dit styrt på Youtube)

    • Jesper E said, on 23. september 2010 at 08:53

      Ja tak til video…!

      • Kasper said, on 23. september 2010 at 09:05

        Hej E

        Jeg har desværre ikke video af dig der styrter 😉

        Kasper

      • Søren Svendsen said, on 23. september 2010 at 09:50

        Kasper er for beskeden !
        Du kan se Kaspers video, uden styrt her

    • Søren Svendsen said, on 23. september 2010 at 09:08

      Bare rolig, jeg har ikke tænkt mig at parkere havelågen ! Du har læst mit indlæg som Fanden læser Biblen 😉
      Mine overvejelser er om jeg skal acceptere at jeg ikke bliver bedre teknisk og koncentrere mig om at udfordre lunger og ben ? De bliver bare heller ikke bedre 😉

      Så vidt jeg ved har du ikke video af selve styrtet, men du er velkommen til at poste det.

      • Kasper said, on 23. september 2010 at 09:22

        Det er dig der er missilet Søren, ikke mig … jeg læser bare det du skriver!

        Så nu skriver du at vi skal på teknik-kursus? Er det en stille opstart på en Gran Canaria tur i januar du er ude i?

        🙂 Kasper

      • Søren Svendsen said, on 23. september 2010 at 09:26

        Nu må vi jo se om du overlever Bornholm .. der er jo værre udfordringer 😀

      • Søren Svendsen said, on 23. september 2010 at 09:23

        PS. Er der en dato på den der Moab-tur ;-D

      • Kasper said, on 23. september 2010 at 09:26

        Video af Sørens styrtteknikker:

      • Søren Svendsen said, on 23. september 2010 at 09:32

        Det må blive den lokale skak-klub .. har du en adresse ?

      • Kasper said, on 23. september 2010 at 09:36

        1. Kunsten at overleve Bornholm er at holde igen med spiseriet og drikkeriet. Vi får se hvor meget jeg tager på, hvis jeg kan holde det under 2 kg er det godt.

        2. Moab er efteråret 2011 – hvem vil med?

        3. Der ligger en skak-klub 500m fra Classensgade. (men jeg har hørt at den kardio-vaskulære effekt af skaktræning er minimal)

      • Søren Svendsen said, on 23. september 2010 at 09:42

        1. Du omtalte et andet problem, noget med store cykler 😉
        2. Jeg er på !
        3. Så gider jeg ikke.

      • Kasper said, on 23. september 2010 at 19:32

        OK – her er styrtet!

        Det er rigtigt at kameraet ikke lige præcis fanger “øjeblikket” -men det er damn tæt på. Og man kan ihvertilfælde se den snedrive der tog dig og den sten der fangede dig.

        Tak for forskrækkelsen og godt vi kom videre – ærgeligt at du skulle have feber og sove ad H til i tre dage. Desto mere imponerende at du kørte lige op med os andre 🙂

      • Søren Svendsen said, on 23. september 2010 at 20:43

        Tak for support !
        Sporet gennem sneen er Raphaels, jeg kørte samme spor som dig men røg ud i sneen med forhjulet hvor dit er ved 44 sek, man kan se det på afstand fra 42 sek.
        Men hvor ser sporet harmløst ud !

  6. Fru Møller said, on 23. september 2010 at 09:15

    Godt at se der ikke skete værre! Go on but take care!

  7. Thomas brandmand said, on 23. september 2010 at 12:37

    AV for en røvtur… Prøvede det selv sidste år på vej ned af Zugspitze, med et par bukkede ribben til følge (hurra for painkillers). begrænsningerne er der kun hvis man tænker over dem 😉

    Så er Nickel’en samlet og den fik sin første tur i dag, den er SUPER FED 😀
    Du må sige til hvis du vil sparke dæk…

    Thomas

  8. Søren Svendsen said, on 23. september 2010 at 17:31

    Ja, men tanken om brækkede lemmer eller det der er værre, presser sig på !
    Det viser sig at en af mine gode venner kender ham der brækkede nakken på North-shore stammen i Hareskoven.

    Jeg vil rigtig gerne sparke dæk en dag 🙂 Er du nogen gange visibel i dagtimerne ?

    • Thomas brandmand said, on 24. september 2010 at 07:28

      Det er stort set kun hver 4.dag jeg ikke er disponibel i dagtimerne, så du kan bare sige til….

      • Søren Svendsen said, on 24. september 2010 at 07:36

        Fint, jeg sender dig en mail. Har lidt travl i næste uge, så det bliver nok først derefter.

  9. Jannik said, on 23. september 2010 at 20:48

    Du kan ikke holde op.
    Bortset fra det: Fantastisk bjergbillede!

  10. Søren Svendsen said, on 23. september 2010 at 21:01

    Næ, nej, det er nu heller ikke planen .. og tak !
    Check også Kaspers videoer, enten dag 1 herover, eller søg på YouTube på danskmtb AlpenX.

  11. CHR said, on 27. september 2010 at 11:18

    Hej Søren
    Dejligt at du er ok! Og fedt med billeder og lidt historier fra Milka-land! (Og lad os straks få nogle flere skud!!)
    Nu vil jeg jo nødig være fræk… Men du ringer bare 🙂

    • Søren Svendsen said, on 27. september 2010 at 12:40

      Hej Christian
      Tak for tilbudet .. men det tør jeg slet ikke 😉
      //Søren

  12. Pinden i røven | MTBlog.dk said, on 27. august 2013 at 06:07

    […] også hurtigt i stykker. Efter en garantireparation var den med i Alperne, men det var den tur hvor jeg styrtede allerede første dag, og efter det var det ren overlevelse .. sænket sadel eller ej. Jeg solgte […]

  13. Gummisniksnak | MTBlog.dk said, on 6. marts 2016 at 14:35

    […] terræn, gummidronningen blev jeg aldrig venner med, og jeg tror stadig de var medvirkende til mit kedelige styrt .. hvilket nok er uretfærdigt. T-boy fik også fede sutter på, Ardent 2.4, på den allerførste […]


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: