De grå hår og det røde felt
Maxpuls udregnes som tommelfingerregel som 220 – alder. Det er for mange ikke nogen præcis udregning, og fortæller heller ikke noget om fysisk formåen eller kondition. Maxpuls er en individuel størrelse som ikke kan trænes, men som er givet. Jeg plejer at sammenligne med skostørrelsen, man løber ikke hurtigere fordi man har store fødder.
Nogle marathonløbere har lavet en formel for præstationen korrigeret for alder. Den opererer med et tab på ca. 1% om året lidt efter hvor på aldersskalen man er. Dvs. man på 10 år skal lægge 10-12% til sin tid for at sammenligne med tidligere tiders præstation. Jeg læste så fornyelig at man havde lavet en undersøgelse om det var muligt at reducere det fysiske tab. Konklussionen var at det kunne man, man kunne reducere tabet med op mod 2/3 .. hvis man trænede rigtigt. Altså måske løbe 3-4% langsommere 10 år efter, istedet for 10-12% langsommere, hvis man trænede rigtigt. Det spændende er så at den rigtige træning er højintensitetstræning, helt oppe i det røde felt ! Så den gamle talemåde “ta’ det roligt, du er jo ved at være en ældre mand” kan godt skrottes, det er stik modsat. Du er gammel, så du må træne hårdere 😉
Modsat fødderne som vokser en lille smule med alderen, falder maxpulsen. Den primitive formel siger det, et slag pr. år. Det har jeg så bare fortrængt de sidste 10 år ! Min maxpuls har siden jeg fik mit første pulsur, været sat til 184. Det var den helt sikkert også for 10 år siden, men den er det ikke idag ! Jeg har altid trukket lidt på smilebåndet når nogen i spinningslokalet rundede 105 eller måske 110 % af maxpuls mens jeg selv, uanset hvor hårdt jeg har kørt de sidste par år, ikke har været over 171 eller 93%. Og lige som nogen helt sikkert har sat deres maxpuls for lavt, har jeg glemt at korrigere den .. år efter år. Som jeg prøver at antyde med marathonløberne tabel, behøver det måske ikke være et slag pr. år, men helt sporløst forsvindert 10 år ikke !
PS: Jeg har korrigeret den til 176 .. i første omgang 😉
Den gamle ged .. eller krydderdrengen
Det er ikke sjovt at blive overhalet af sin egen lugt, hverken på sporet eller i spinningslokalet ! De første par gange fik jeg deja vu til gymnastiktimerne i 7. klasse hvor nylonposen med tøjet ikke blev åbnet mellem timerne, og tænkte der er nok en eller anden der har glemt at vaske cykeltøjet siden sidste tur. Man kikker til siden for at se hvor lugten af gammel ged kommer fra, hmmm….. Efter geden har ligget på hjul, og forsøgt at overhale et par gange, går det op for mig at det er mig selv der lugter !
Sportstøj der lugter væmmeligt er vist et generelt problem, men gode løsningsforslag er der ikke mange af. I en længere periode brugte jeg eddike som skyllemiddel, og det hjælper. Det var lige indtil en en flink ven på sporet brød den uskrevne kodex og uopfordret foreslog at jeg skulle prøve med Rodalon ! Det er en af den slags hentydninger jeg ikke sidder overhørig, så sådan blev det. Tøjet i badekaret med Rodalon i et par timer og direkte i vaskemaskinen. Fy føj ! Hvis tøjet før havde en snert af ged, så stak hele geden nu sit grimme fræs frem.
Når alt andet glipper, læs brugsanvisningen ! Rodalon skriver tydeligt at tøjet skal skylles GRUNDIGT inden det vaskes ! På den igen, og efter at have fulgt anvisningen hjalp det. Men ikke ordentligt. Faktisk var det stadig værre end inden forsøget med Rodalon startede. Så tilbage til eddiken og noget specialvaskemiddel til sportstøj, og nu er tøjet sig selv igen.
Forleden løb jeg så tør for eddike ! Dvs. der var ikke mere i vaskekælderen, det var der til gengæld i køkkenet. Kryddereddike .. Bamseline go’ home, det virker ! Hvis du møder en på sporet som dufter af dild og danske krydderurter, så hils pænt .. det er mig 😉
Orthopædagogisk
For ikke så længe siden fik Fitness.dk Falkoner nye spinningscykler. Røde Schwinn cykler med røde Schwinn pedaler .. med indbygget float. Det blev lidt rigeligt med mine halvslidte klamper som også er født med float, som næppe er blevet mindre med tiden. Resultat, ondt i knæet. Løsning, nye klamper. Virkede ikke ! En nærmere inspektion af mine sko, som kun er 6-8 år gamle og ser ud som nye, afslørede at alle limninger var gået, de stank uudholdeligt og højre hæl var trådt helt ud af facon. Nye sko !
Ligesom jeg har en WTB-røv, har jeg Specialized-fødder, så det er ikke så svært på nettet. Men efter BG foredraget hos Ride4Fun, er jeg blevet opmærksom på at jeg måske skal have en anden sål end standard sålen. En løbetest viste for mange år siden at jeg knækker let indad i anklerne, så mon ikke det er det samme når jeg cykler. Specialized-sko leveres med en let oprettende sål, men jeg besluttede også at købe deres medium sål .. og pludselig er skoen 200 kr. dyrere. Men WOW ! Ingen smerter i knæ, og nogle fødder der troede de var kommet i himlen !
Men nu står der 3 par beskidte mtb-sko i kælderen og undrer sig over hvornår de får nye såler !? Måske har de mængderabat i den nye Specialized Concept Store der åbner om 3 uger. Foreløbelig har de lovet at checke om mediumsålen nu også er den rigtige.
The King has left the building !
Jeg kan dårligt huske hvornår det startede, men det er vel omkring 10 år siden. Efter have kørt spinning et år med lidt tilfældige instruktører i Form og Fitness i Parken, kom jeg på en time med Lasse Träff, spinningsguruen fra Scala ! Siden blev centeret til S.A.T.S. og efter en del år flyttede Lasse til Hardwork på Falkoner, jeg flyttede med og Hardwork blev til Fitness.dk. Og nu, efter 10 år i 4 forskellige kæder, skal vi flytte igen ! Dvs. Lasse flytter og jeg flytter med 😉
Hva’ fan får en ellers rimelig fornuftig midaldrende mand til at flytte rundt på den måde for at køre spinning med en bestemt instruktør ? Eller en kvindelig bekendt, med udtalte aversioner mod andres kropsvæsker, til at sidde i svedpølen sammen med vi andre, torsdag efter torsdag ?
Valg af spinningsinstruktør, eller mangel på valg, afspejler hele ens personlighed. Nogen er til underholdning, nogen er til tæsk, nogen er mest til at gemme sig og nogen er ret ligeglade. Andre er til cykel- Zen, svedig house/lounge/dance, fysisk indsigt og udmattelse. De vælger Lasse. Lasse er den holistiske inspiration, den gode coach, den hårde træner, den følsomme filosof og den glade dreng. Og mellem repetitionerne kommer der guldkorn som; det handler ikke om at være forandringsvillig, men forundringsvillig ! Et menneske i forsvar kan ikke udvikle sig. Eller klassikere som; hård træning, kræver hård hvile. Kvinde kend din krop. Klare målsætninger, giver klare mål.
Indrømmet, der er og har været andre, i kortere eller længere tid, Chris, Nicola, Sebastian ….. Og om sommeren er jeg desideret ustabil, da landevejene også trækker. Helt i Lasses ånd, frihed til selvudfoldelse ! Men ingen andre har selv været så vedholdende som Lasse.
Jeg tager sq 10 år mere, selvom jeg skal køre gennem byen til 2100 Latte i myldretiden. Elvis lever !
På vildspor
Min Garmin 705 er fantastisk, og blevet helt uundværlig. Den viser mig alle mulige data mens jeg kører og som den også registrerer. Man kan lige checke kortet, hvis man ryger på vildspor og selvom man ikke har singletracks på kortet, kan man lige tage en pejling og finde den rigtige retning.
I hvert tilfælde nogen gange ! Da lørdagens forsøg på deltagelse i klubbens semiseriøse træning for sportslige seniorer, blev for broget, stak 2 af os af på egen hånd. Afsted på det blå spor lige indtil lidt skovarbejde og nogle hjulspor ødelægger det. Helt sikker på hvor sporet fortsætter, tager vi en lille smutvej. Næ, det var ikke her ! Intet problem, grusvejen er kendt så den napper vi lige. Hov, hvor er vi nu ? Gennem mudderstænk og manglende læsebriller, checker jeg lige kortet på Garminen. Nåh, ikke noget problem, vi skal lige ….
Da vi endelig rammer noget vi kender, og som burde være et hus ved Kongevejen i den sydlige ende af skoven, er det Naturskolen ved Svaneparken .. stort set det nordligste punkt i hele Rude Skov ! Så tager jeg mig sammen og kikker ordentligt, vi passerer de andre sportslige seniorer igen, som heldigvis ikke ser os, og rammer tæt på det planlagte mål, så vi kan fortsætte turen af spor i den rigtige retning mod København.
Det rigtig fede er at man så bagefter uploader det hele fra Garminen til sin computer og derefter har mulighed for at nyde sine fejltagelser i det uendelige 😉
Kongen og den fede
Der er sikkert mange meninger om hvad der er den vigtigste del på en mountainbike, men når vi ellers taler om en cykel på et vist niveau, er jeg ikke i tvivl om at dækkene er det afgørende. Det er i hvert tilfælde altid der jeg har mine overvejelser, specielt til ture på ukendte spor i fremmed terræn. Siden jeg besluttede mig for endnu en Alpe-tur, har dækkene været det store spørgsmål.
Sidst jeg kørte i Alperne var der i følge arrangøren og tourguiden, ingen tvivl, det skulle være Schwalbe Fat Albert dæk. Så sådan blev det. At få et sæt Fat Albert på cyklen, var en noget anderledes oplevelse, lidt som at få larvefødder på. Det rullede lidt trægt på vores lokale spor, men åd sig gennem alting og slap aldrig grebet. Det samme galt på sporene i Alperne, de var fantastiske nedad og tunge opad. Men dels er de for meget til dansk terræn og dels har jeg aldrig været så vild med Schwalbe dæk, så efter hjemkomsten blev de pillet af.
Sidste år i Andalusien, som ikke er helt så råddent terræn som Alperne, besluttede jeg køre Continental Mountain King 2.4. Mountain King ruller noget bedre Fat Albert og var perfekt til sporene i Andalusien. Det skal lige siges at at MK 2.4 er et noget andet og voldsommere dæk end 2.2 versionen, knopperne er væsentligt større og højere.
I mellemtiden er der kommet en ny version af Fat Albert som skulle rulle bedre, og som jeg bestilte efter mange overvejelser og modtog fornyelig. Det lyder nok lidt mærkeligt, men jeg kunne ikke li’ dem da jeg så dem, så jeg har solgt dem igen .. uden at prøve dem. Og besluttet at køre Mountain King 2.4, som jeg er vild med, i hvert tilfælde der hvor jeg har prøvet dem.
Nogen vil nok mene det er snævertsynet kun at kikke på de to dæk, hvad med Kenda Nevegal, Panaracer Rampage, Nobby Nic, Rubber Queen og alle de andre ? Dels kan man ifølge tyske cykelblade kun krydse Alperne på Fat Albert, englænderne og amerikanerne er dog noget mindre begejstrede, dels er næsten alle andre kvalificerede dæk tungere og ruller dårligere. Nu skal man jo ikke tro på alt hvad man læser i tests, dels er selv cykelblade lokalpatriotiske hvor mærkeligt det end lyder, dels er forskel på test og virkelighed. Det tyske MountainBike lavede en dæktest hvor de ud over at måle rullemodstand på den autoriserede måde, også lod testkørerne vudere rullemodstanden subjektivt. Interessant nok blev Schwalbe dæk, som altid har lav rullemodstand, subjektivt vuderet til at have en lidt højere rullemodstad !
Rart at have taget en beslutning og fået det ud af verden, jeg kører Mountain King ! Der er dog lige en lille ting der skræmmer mig. På sidste Alpetur fulgte jeg alle bureauets og guidens råd, på nær på et punkt .. og det fortrød jeg. De sagde at man skulle køre 11-34 kassette og jeg kørte 11-32 .. bommer ! Det sved på alle opkørslerne, og det er mindst halvdelen af tiden. Heldigvis er det nye bureau ikke helt så katagoriske i deres anbefalinger af dæk 😉
En dårlig …
Kasper skrev i en kommentar til “Ondt i røven”, mine overvejelser om sadler, om jeg så også skulle have en BodyFit sadel med til spinning ! Og selvfølgelig har jeg min egen sadel med til spinning, men det er som mine andre sadler, en WTB. Det vil sige, i dag havde jeg glemt den og var nødt til at bruge den autoriserede Fitness.dk sadel. Uh, ha, dada … havde jeg tvivl om jeg sidder fornuftigt på mine WTB-sadler, er al tvivlen borte. Den sadel var dårlig ! Ud over det er mærkeligt at sidde på en blød sadel som former sig efter ens underliv, forsvandt blodet også fra de ædlere hurtigere end jeg blev forpustet. Ubehageligt !
Efter den tur er jeg rimelig sikker på jeg sidder godt på mine WTB-sadler og ergonomien ikke er helt dårlig.
Livrem og seler
Da jeg som uerfaren, købte mine allerførste Gore Windstopper vinterovertræksbukser, forklarede den unge og venlige ekspedient, at cykelbukser har seler. Alle cykelbukser har seler ! Og har man to par bukser på, har man to hold seler, 3 par bukser, 3 hold seler. Lag på lag teorien, gælder også seler.
Efter i mange år at have praktiseret lag på lag teorien, har jeg erfaret at det virker, men også at flere par bukser, på min anatomi, giver hudløshed forskelige prekære steder. Gennem årene har jeg prøvet med en hel del forskellige cykelbukser og fundet frem til at Pearl Izumi passer mig bedst, og giver færrest skader når der skal et ekstra hold udenpå. Sidste år fik jeg så den lyse ide at købe lange bukser med pude og putte et par baggy goretex 3/4 bukser udenpå. Det løser dels slidproblemet på de ædlere dele og det løser samtidig det meget irriterende problem med at blive våd i røven på våde og mudrede dage, hvilke der jo er flest af.
Baggy pants får ikke med seler, så nu hedder opskriften, livrem og seler. Det vil se rigtig tåbeligt ud med seler på et par baggy’er men det vil være genialt ! Så indtil det kommer, lever jeg med at mine baggy’er skal hives op og sættes rigtigt, hver anden time.
PS. Når det er rigtig koldt, må jeg ty til den gamle lag på lag-løsning, så denne vinter har de gamle Gore Windstopper-bukser være flittigt i brug, hvilket resulterede i de definitivt døde 12 år gamle, sidste weekend.
Det hvide pulver
Så kom mit pulver endeligt ! Jeg løb tør for snart en måned siden og har måttet bruge alle de mærkelige rester jeg har haft liggende .. men så blev skabene da tømt 😉
Efter en spæd start med dårligt smagende energidrik for mange år siden, har den stået på vand og barer .. og måske en gel. Væske for sig og energi for sig. Så kan man kontrollere indtaget af væske og energi uafhængigt af hinanden, og man får ikke ødelagt sin drikkeblære med dårlig smag. En gang saftevand/cola/energidrik i blæren, og den smager dårligt resten af sine dage.
Efter jeg begynde den forrige Alpe-træning og forsøgte at følge Joe Friels principper om daglig træning, har jeg måttet revidere min opfattelse. Efter de lange ture om søndagen, havde jeg hovedpine og jeg var ofte ikke særlig oplagt når jeg kom i fitnesscenteret i løbet af ugen. Min krop manglede noget. Dels salte, mineraler osv som blev skyllet ud med de 3 liter vand der ryger gennem systemet på en lang tur, dels nogle nye kulhydrater i depoterne. Det første problem er det man bla løser med energidrik. De gode energidrikke indeholder de ting du har brug når du arbejder hårdt og der ryger en masse væske ind og ud af kroppen. Det andet problem løser man ved at indtage noget energi de første 15 minutter efter træning, hvor man taler om man kan fylde depoterne og der er hul til det. Jeg fik også et praj fra en anden MTB’er, som havde været med i et forsøg, om at det har vist sig at være rigtig gavnligt at indtage lidt protein sammen med kulhydraterne, under træningen, specielt hvis man taler om endurancesport over flere dage. Det korte af det lange blev at jeg købe en nyudviklet energidrik med 20% protein, specielt til endurancesport, Maxim Energi and Restitution, som jeg drak ud over vandet. Og efter end træning i fitnesscenteret, drak jeg en lille cacaomælk. Det virkede, men smagte ikke rigtig godt, hverken Maxim eller Lille Lise. Og ligesom Lille Lise cacao er billigt i Netto er Maxim rigtig dyrt. High5 kom så på markedet med deres 4:1 og den synes jeg rammer lige i plet og smager godt, så nu bruger jeg den både på længere ture og efter end træning.
Men hvorfor gå og vente på pulver, det kan man jo købe alle vegne ? Ja, en bøtte koster 500 kr .. men i England koster den under 200 kr, sendt til Danmark ! Og det forstår jeg ikke i vores globaliserede verden ? At ting er 20, 30, 40% dyrere i Danmark er OK, vi er et lille land, men 150% dyrere, det er uanstændigt !
50.000 kr. pr. meter
De fleste mountainbikere er også grej-freaks, og jeg er i hvert tilfælde. Der er altid plads til at perfektionere tingene !
Min nybyggede Blur LT, til Alpeturen, arvede alle delene, på nær forgaflen, fra min gamle Blur fra 2004. Der er dele der er 4-5 år gamle og der er dele der er næsten nyindkøbte. Ingen problemer .. og dog. Med den længere vandring og det lidt vildere temperament, synes jeg styret skulle være bredere. Og når jeg nu skulle have nyt styr, kunne det jo lige så godt blive et OS, som er stivere .. og så var jeg jo også nødt til at købe en ny frempind. Umiddelbart ville jeg også gerne sænke styret lidt, så delene blev bestilt så det hele ville passe uden pensionisttillæg (spacere).
Efter 2 ture med det set-up, kunne jeg godt mærke at styret stadig var lidt for højt. Lidt er meget svært at definere og 5 mm kan være helt afgørende. Uden spacere og med et low-riser styr, er muligheden kun en anden frempind med anden hældning. Og her er det så regnestykket kommer ind. Den nye frempind kostede 600 kr, og flyttede styret 12 mm .. det er 50.000 kr. pr. meter ! Til gengæld er det helt perfekt nu 😉
Det er de små ting der gør forskellen ! Jeg har kørt 2 CamelBak Mule trætte, inden jeg fik en Deuter Exp. 8, som sidder meget bedre på min ryg. Efter at have ødelagt 4 Deuter mundstykker på vandblæren, fandt jeg på at stoppe en CamelBak blære i Deuter’en. Perfekt, lige indtil jeg skulle til Alperne første gang. Det krævede en større rygsæk, og det endte efter flere forsøg, med en Dakine Nomad. Normad’en blev også udstyret med en CameBak blære og den viste sig at have en fantastisk feature, eller rettere 2. Den har 2 små sidelommer med lynlås, som man kan åbne uden at tage rygsækken af .. og mens man kører. Perfekt til et lommekamera, og et hit når man er fotograf !
Nomad’en var næsten perfekt, men sad ikke helt så godt, pga dens flade ryg, som Deuter’en hvis ryg består af 2 længdegående puder. Men så kom der en ny 2010 model Nomad, med længdegående puder i ryggen. Og efter 2 ture med den, kan jeg kun sige, det er meget tæt på perfektion .. når jeg får smidt vinterhandskerne og igen kan nå kameraet !
MTBlog.dk 
3 comments