MTBlog.dk

Styr på landevejen

Posted in Landevejscykling, Træning, Udstyr by Søren Svendsen on 22. april 2017

Laurits

Lidt off-topic, men det er ved at være sæson .. for landevejscykling! Og jeg har jo skrevet en del om mit manglende styr på mtb-styrets brede og placering, så hvorfor skulle det være anderledes på landevejen?

Kort fortalt er mit mtb-styr vokset fra 58 cm til 75 cm i min køretid, og selvom tendensen er langt mindre på landevejen, er de typisk også vokset et par cm. Det seneste dropbar jeg har købt til min Dirty Disco, er købt som 44 cm. I år har jeg ændret flere indstillinger på cyklen, og syntes pludseligt at styret er for smalt. Jeg har aldrig før målt efter, men faktisk er det kun 42 cm! Man måler midt-midt ved grebene.

Efter at have gennempløjet internettet for anatomiske tilgange til styrbredde, er jeg nået frem til at jeg bør have et 46 cm. De mere race-orienterede artikler om emnet er mere til smallere styr, da det beviseligt reducerede vindmodstanden og øger hastigheden, men i min alder er komfort og kontrol det vigtigste. Men 46 cm!? Det er det bredeste man kan få, og så bredt at de fine klassiske mærker ikke laver det.

Om vinteren tilbringer jeg en del timer i en fitnesskælder på en spinningcykel. Sidste år kom der nye Tomahawk-cykler med wattmåler, og det er go’ træning. Dog har cyklerne er yderst besynderlig ergonomi, bred blød bedstemor-sadel, Q-faktor som en enkeltstartscykel (sær cocktail) og et misfoster af et dobbeltstyr så man kan holde på alle tænkelige og utænkelige måder .. og tri-tosserne kan ligge ned. Til gengæld kan man ikke stå op uden at knalde knæene imod styret! Anyway, det eneste der føles rigtig godt og naturligt med det styr er bredden, så forleden medbragte jeg et målebånd .. det er 50 cm bredt!

Selvom 46 cm i de rigtige landevejskredse sikkert er et misfoster på linje med en Tomahawk-cykel, tager jeg chancen.

 

Reklamer

Rigtige mænd bruger netundertrøje

Posted in MTB, Spinning, Udstyr by Søren Svendsen on 25. september 2012

Jeg tror det var X-man Bo der introducerede netundertrøjen til mig .. altså i forbindelse med cykling. Brynje netundertrøje, uanset temperatur. Det kørte jeg med et par år indtil jeg fandt ud af at tage den af når temperaturen var over 25 grader .. det gør Bo ikke! For et par år siden fandt jeg så ud af at andre producenter også lavede netundertrøjer, som endda var kortere så de ikke skulle rulles op i en pølse på maven for at være under min bib-shorts.

Nu hader jeg at fryse, og specielt om vinteren hvor man skiftevis er varm og gennembødt af sved, og kold og gennemblæst af en iskold vind, er det svært. Netundertrøjen leder sveden væk fra kroppen og videre til næste lag tøj, og er meget bedre til det end almindelige svedundertrøjer. Men sidder netundertrøjen ikke stramt, er det virkelig klamkoldt, men det gælder alle svedundertrøjer.

Men hvordan fan tester man hvilken netundertrøje der virker bedst? Det fandt jeg ud af ved et tilfælde, hvor jeg ved en fejl havde smidt en netundertrøje i tasken, i stedet for en almindelig svedundertrøje, på vej til spinning. Spinning er den perfekte test og giver en umiddelbar respons, i hvert tilfælde hvis man som mig sveder som en vredet karklud. Sidder trøjen for løst, er den klamkold så snart man holder op med at træde, hvis ventilationen kører, er den for varm koger man over inden opvarmningen er slut, og sidder den for stramt, ligner man (jeg) Freddie Mercury i 80’erne. Den trøje der virker bedst i spinningslokalet, er også den trøje der virker bedst ude, der er en direkte sammenhæng .. i hvert tilfælde så længe det ikke er frostvejr, for så er uld løsningen.

Enkelt, og så alligevel ikke .. for man er jo også forfængelig. Craft Cool Mesh Superlight på sporet, den virker bare bedst, Gore Base Layer i spinningslokalet, så ser man stadig ud som om man har tøj på, og uld når man burde køre på ski i stedet. Er det kummefryser koldt, laver Brynje faktisk en kombineret net og uld undertrøje, en to i en, og igen viser netundertrøjen sig som umulig at slå .. koldt eller varmt. Aldrig mere undertrøjer uden huller!

Kunsten at køre langsomt .. og blive hurtig!

Posted in Landevejscykling, MTB, Træning by Søren Svendsen on 9. august 2012

Min krops besøg af en Boliviansk flagellat i februar, betød udover 6 ugers sygdom, 8 tabte kilo og et par måneders hård genoptræning, at jeg pludselig kørte hurtigere end jeg plejer! Vi er en lille homogen gruppe der kører meget sammen, så en mindre ændring i formkurven, bemærkes straks. På vores tur til Lake District, 2 måneder efter flagellatbesøget, var jeg ualmindelig godt kørende og har selvfølgelig spekuleret en del på hvorfor .. men ikke overvejet at få flagellaten tilbage!

Umiddelbart er der 4 mulige rationelle forklaringer. Jeg tabte 8 kilo og tog kun det halve på igen, altså et vægttab på 4 kg eller næsten 5% af min kropsvægt. Mine ben fik næsten 8 ugers cykelpause .. og havde godt af det? Inden Boliviaturen, hvor jeg skulle lave video om vilde kakaobønner for Oialla, havde jeg læst om et forsøg med mus og mørk chokolade, som næsten dokumenterede at chokolade er bedre end træning, og at det sammen med træning er helt uovertruffen .. og har selvfølgelig spist mørk chokolade siden. Endelig var jeg nervøs for ikke at have fået trænet nok op til Lake District turen, efter sygdommen, så jeg intensiverede træningen de sidste 2 uger inden, men ved at lægge nogle restitutionsture ind, ture hvor jeg holdt mig omkring 60-70% af maxpuls, og under 75%.

Her 3 måneder efter Lake District turen er formen normal igen. Jeg har stadig ikke taget alle 8 kg på, og jeg spiser chokolade, så der røg de to teorier. Den lange cykelpause tror jeg ikke selv på, og vil forøvrigt helst heller ikke sidde stille igen .. det er også uholdbart hvis jeg skal holde pause i to måneder, køre i to måneder osv. Tilbage er restitutionsturene!

Jeg har læst flere artikler om at hvis man ikke kan køre langsomt, kan man heller ikke køre hurtigt, og at køre langsomt er det nye sort. En af de store proff-trænere går så langt som at sige til sine ryttere, at kan de ikke holde sig under 70% af maxpuls op af stigningerne, må de stå af cyklen og trække! Så det er åbenbart alvor.

Nu må vi se hvad der sker, jeg har i hvert tilfælde tænkt mig at erstatte en eller to af mine 4-5 ugentlige træninger, med restitutionsture. Det spøjse er at det næsten føles lige så hårdt, er langt kedeligere, og at min normale landevejstur som tager to timer for fuldt knald, kun tager 4 minutter længere i morfartempo. Og spinning med en puls mellem 60 og 70%, er bare mærkeligt!

Frem og tilbage

Posted in Sadler, Spinning by Søren Svendsen on 11. september 2011

Da jeg for 10 år siden startede med at køre spinning, hed det bodybike. Efter nogle år skiftede det navn til spinning – med mindre man netop kørte på en BodyBike, som smart nok havde registreret navnet. I år har det så igen skiftet navn – til cykling, da nogen har taget patent på konceptet spinning!

Anyway, det er måske ikke så dårligt for så bør det jo minde om cykling .. og det gør det faktisk ikke altid! Og så kan man måske også forestille sig at cyklerne, kommer til at ligne cykler, rent geometrisk? Det gør de nemlig heller ikke nu, de bærer præg af  dels at være konstrueret før racercyklen blev ergonomisk, dels en fitnessinstruktørs våde drøm om store lårmuskler. Hvis sådan en BodyBike eller spinningscykel blev hevet med til et body-fit hos en af dem der udfører den slags, ville den få problemer på trods af alle dens indstillingsmuligheder – med mindre ejeren er i nærheden af to meter høj.

Det har altid undret mig at jeg ikke følte mig comfortabel på spinningscyklen og ikke kunne få sadlen langt nok frem på trods af min rimelige højde på 184 cm. Jeg har min egen sadel med til spinningstimerne, og fornyelig fik jeg så den ide at vende den forkert på beslaget, så den fik set-front i stedet for set-back – altså sidder lidt foran toppen af sadelrøret, i stedet for som den normalt gør, lidt bagved sadelrøret. Det betyder at sadlen nu kan komme 5 cm længere frem, og vupti .. nu kan jeg justere cyklen rigtigt!

Når jeg med mine 184 cm skal have sadlen ca. 4 cm længere frem end det normalt er muligt, hvad skal vi så gætte på en kvinde på 160 cm mangler i at kunne sidde rigtigt!?

PS. Det er jo svært at lære en gammel hund nye kunster, så spinning bliver ved at hedde spinning på denne blog.

Tagged with: , ,

On the road again

Posted in Landevejscykling, Pulstræning, Spinning, Træning by Søren Svendsen on 8. marts 2011

DMI havde annonceret det, solen skinnede og lokkede fra en skyfri himmel, og den lange venteliste på spinningsholdet gjorde udslaget, Major Jake vågnede og landevejssæsonen startede i morges. Det passer lige med at følge den mindste i skole og fortsætte, men UPS .. ingen pedaler, har fornyelig skiftet system og har ikke helt nok til alle cykler .. og cykeltøjet fra i søndags var kun vasket, ikke tørt. Som Clint Eastwood siger i en film; improvise, adapt and survive !

Normalt gør jeg alt for ikke at ligne en rigtig landevejsrytter, crosscykel med skiver, MTB-sko, hat med skygge, knicker, alle no-go’sene, men vaskesituationen havde tvunget mig i en SaxoBank jakke som en venlig sjæl har foræret mig, og selv en sort vest kunne ikke skjule det. Jeg var frit bytte for pendlercyklisterne i morgentrafikken. Heldigvis var der kun en enkelt seriøs udfordrerer som til gengæld måtte trække mig hele vejen til Farum mens jeg lå bagved og stønnede med en puls godt oppe i 90’erne. Han vendte sig medfølende da han drejede af, og sagde at han ikke håbede jeg havde ligget bagved og frosset !

Det kommer bagpå mig hvert år ! Når landevejssæsonen slutter går Major Jake i hi og jeg hopper på spinningcyklen. Hele vinteren kører jeg så til techno-beats og svedig house i løbet af ugen og i sne eller mudder om søndagen. Og når foråret kommer, føler jeg mig i topform, kører dobbeltimer med en snitpuls over 80% og glæder mig til at give de andre baghjul på asfalten. Men sådan går det aldrig ! Forårets første tur på landevejen, er som den første efter 3 uger med influenza .. hvert år ! Jeg glemmer, eller fortrænger, det hver gang sæsonen skifter, at man kun bliver god til det man gør. Man bliver ikke umiddelbart hurtig på landevejen af at køre spinning, ligesom man heller ikke kan give den fuld gas på spinningscyklen efter en fed sommer i skoven. Pyh .. men herfra går det heldigvis fremad.

Træn mindre, større effekt ?!

Posted in Træning by Søren Svendsen on 16. februar 2011

I flere indlæg har jeg gjort opmærksom på at jeg er stor fan af Joe Friels bog “The mountain biker’s training bible” og hans filosofi om at træne hver dag. Jeg har med stor succes, synes jeg selv, brugt systemet med at træne forskelligt og næsten hver dag op til Alpeturene og H12, filosofien er at man skal vænne kroppen til at restituere hurtigt .. og at det kan tage lang tid, år !

Efter sidste års tur sydpå følte jeg mig lidt både udslidt og forslået, det sidste skyldtes nok mest mit hovedkuldse møde med en klippe, og satte derfor træningen ned fra 4-5 gange om ugen til 3-4 gange om ugen. Fire timers MTB søndag, to timers spin tirsdag og en enkelt time torsdag og/eller fredag .. og så lidt styrketræning når jeg alligevel var i centeret for at cykle. Og hvad er der sket ? Jeg har kørt som om min doping bestod af andet en Pale Ale, og min puls hopper lystigt op nær max i tide og utide. Nu er pulsen jo ikke alene et udtryk for hvor godt det går, jeg har fx kørt et 40 km MTB-løb med en gennemsnitspuls på næsten 90% og alligevel kommet i mål da de var ved at pakke kagebordet sammen. Men det har faktisk kørt for mig i skoven her i vinter. Det kan selvfølgelig også forklares med mine pigdæk og de andres kageform, men alligevel !

Den eneste rigtig gode forklaring er nok, at man får den mest effektive træning når man er restitueret ! Træner man næsten hver dag skal man være både ung, eliteudøver og skematisk for at få det fulde udbytte. Man kan ikke ligge permanent i det røde felt, hvis man træner hver dag. BikeRadar havde fornyelig også en artikel om pulstræning hvor de slog fast at “slow is the new fast” !

H12 er to en halv måned væk og om seks uger skal jeg til Wales, og i den sidste ende handler det i min alder kun om en ting .. at have det sjovt. Men det bliver nu spændende at se om formen holder når der skal køres i 12 timer eller  tre dage i træk !

De grå hår og det røde felt

Posted in Pulstræning, Spinning, Træning by Søren Svendsen on 7. april 2010

Maxpuls udregnes som tommelfingerregel som 220 – alder. Det er for mange ikke nogen præcis udregning, og fortæller heller ikke noget om fysisk formåen eller kondition. Maxpuls er en individuel størrelse som ikke kan trænes, men som er givet. Jeg plejer at sammenligne med skostørrelsen, man løber ikke hurtigere fordi man har store fødder.

Nogle marathonløbere har lavet en formel for præstationen korrigeret for alder. Den opererer med et tab på ca. 1% om året lidt efter hvor på aldersskalen man er. Dvs. man på 10 år skal lægge 10-12% til sin tid for at sammenligne med tidligere tiders præstation. Jeg læste så fornyelig at man havde lavet en undersøgelse om det var muligt at reducere det fysiske tab. Konklussionen var at det kunne man, man kunne reducere tabet med op mod 2/3 .. hvis man trænede rigtigt. Altså måske løbe 3-4% langsommere 10 år efter, istedet for 10-12% langsommere, hvis man trænede rigtigt. Det spændende er så at den rigtige træning er højintensitetstræning, helt oppe i det røde felt ! Så den gamle talemåde “ta’ det roligt, du er jo ved at være en ældre mand” kan godt skrottes, det er stik modsat. Du er gammel, så du må træne hårdere 😉

Modsat fødderne som vokser en lille smule med alderen, falder maxpulsen. Den primitive formel siger det, et slag pr. år. Det har jeg så bare fortrængt de sidste 10 år ! Min maxpuls har siden jeg fik mit første pulsur, været sat til 184. Det var den helt sikkert også for 10 år siden, men den er det ikke idag ! Jeg har altid trukket lidt på smilebåndet når nogen i spinningslokalet rundede 105 eller måske 110 % af maxpuls mens jeg selv, uanset hvor hårdt jeg har kørt de sidste par år, ikke har været over 171 eller 93%. Og lige som nogen helt sikkert har sat deres maxpuls for lavt, har jeg glemt at korrigere den .. år efter år. Som jeg prøver at antyde med marathonløberne tabel, behøver det måske ikke være et slag pr. år, men helt sporløst forsvindert 10 år ikke !

PS: Jeg har korrigeret den til 176 .. i første omgang 😉

Orthopædagogisk

Posted in Sko, Udstyr by Søren Svendsen on 29. marts 2010

For ikke så længe siden fik Fitness.dk Falkoner nye spinningscykler. Røde Schwinn cykler med røde Schwinn pedaler .. med indbygget float. Det blev lidt rigeligt med mine halvslidte klamper som også er født med float, som næppe er blevet mindre med tiden. Resultat, ondt i knæet. Løsning, nye klamper. Virkede ikke ! En nærmere inspektion af mine sko, som kun er 6-8 år gamle og ser ud som nye, afslørede at alle limninger var gået, de stank uudholdeligt og højre hæl var trådt helt ud af facon. Nye sko !

Ligesom jeg har en WTB-røv, har jeg Specialized-fødder, så det er ikke så svært på nettet. Men efter BG foredraget hos Ride4Fun, er jeg blevet opmærksom på at jeg måske skal have en anden sål end standard sålen. En løbetest viste for mange år siden at jeg knækker let indad i anklerne, så mon ikke det er det samme når jeg cykler. Specialized-sko leveres med  en let oprettende sål, men jeg besluttede også at købe deres medium sål .. og pludselig er skoen 200 kr. dyrere. Men WOW ! Ingen smerter i knæ, og nogle fødder der troede de var kommet i himlen !

Men nu står der 3 par beskidte mtb-sko i kælderen og undrer sig over hvornår de får nye såler !? Måske har de mængderabat i den nye Specialized Concept Store der åbner om 3 uger. Foreløbelig har de lovet at checke om mediumsålen nu også er den rigtige.

Tagged with: , ,

The King has left the building !

Posted in Spinning by Søren Svendsen on 25. marts 2010

Jeg kan dårligt huske hvornår det startede, men det er vel omkring 10 år siden. Efter have kørt spinning et år med lidt tilfældige instruktører i Form og Fitness i Parken, kom jeg på en time med Lasse Träff, spinningsguruen fra Scala ! Siden blev centeret til S.A.T.S. og efter en del år flyttede Lasse til Hardwork på Falkoner, jeg flyttede med og Hardwork blev til Fitness.dk. Og nu, efter 10 år i 4 forskellige kæder, skal vi flytte igen ! Dvs. Lasse flytter og jeg flytter med 😉

Hva’ fan får en ellers rimelig fornuftig midaldrende mand til at flytte rundt på den måde for at køre spinning med en bestemt instruktør ? Eller en kvindelig bekendt, med udtalte aversioner mod andres kropsvæsker, til at sidde i svedpølen sammen med vi andre, torsdag efter torsdag ?

Valg af spinningsinstruktør, eller mangel på valg, afspejler hele ens personlighed. Nogen er til underholdning, nogen er til tæsk, nogen er mest til at gemme sig og nogen er ret ligeglade. Andre er til cykel- Zen, svedig house/lounge/dance,  fysisk indsigt og udmattelse. De vælger Lasse. Lasse er den holistiske inspiration, den gode coach, den hårde træner, den følsomme filosof og den glade dreng. Og mellem repetitionerne kommer der guldkorn som; det handler ikke om at være forandringsvillig, men forundringsvillig ! Et menneske i forsvar kan ikke udvikle sig. Eller klassikere som; hård træning, kræver hård hvile. Kvinde kend din krop. Klare målsætninger, giver klare mål.

Indrømmet, der er og har været andre, i kortere eller længere tid, Chris, Nicola, Sebastian …..  Og om sommeren er jeg desideret ustabil, da landevejene også trækker. Helt i Lasses ånd, frihed til selvudfoldelse ! Men ingen andre har selv været så vedholdende som Lasse.

Jeg tager sq 10 år mere, selvom jeg skal køre gennem byen til 2100 Latte i myldretiden. Elvis lever !

En dårlig …

Posted in Brok, Sadler, Spinning, Udstyr by Søren Svendsen on 18. marts 2010

Kasper skrev i en kommentar til “Ondt i røven”, mine overvejelser om sadler, om jeg så også skulle have en BodyFit sadel med til spinning ! Og selvfølgelig har jeg min egen sadel med til spinning, men det er som mine andre sadler, en WTB. Det vil sige, i dag havde jeg glemt den og var nødt til at bruge den autoriserede Fitness.dk sadel. Uh, ha, dada …  havde jeg tvivl om jeg sidder fornuftigt på mine WTB-sadler, er al tvivlen borte. Den sadel var dårlig ! Ud over det er mærkeligt at sidde på en blød sadel som former sig efter ens underliv, forsvandt blodet også fra de ædlere hurtigere end jeg blev forpustet. Ubehageligt !

Efter den tur er jeg rimelig sikker på jeg sidder godt på mine WTB-sadler og ergonomien ikke er helt dårlig.

Tagged with: , ,