The King has left the building !
Jeg kan dårligt huske hvornår det startede, men det er vel omkring 10 år siden. Efter have kørt spinning et år med lidt tilfældige instruktører i Form og Fitness i Parken, kom jeg på en time med Lasse Träff, spinningsguruen fra Scala ! Siden blev centeret til S.A.T.S. og efter en del år flyttede Lasse til Hardwork på Falkoner, jeg flyttede med og Hardwork blev til Fitness.dk. Og nu, efter 10 år i 4 forskellige kæder, skal vi flytte igen ! Dvs. Lasse flytter og jeg flytter med 😉
Hva’ fan får en ellers rimelig fornuftig midaldrende mand til at flytte rundt på den måde for at køre spinning med en bestemt instruktør ? Eller en kvindelig bekendt, med udtalte aversioner mod andres kropsvæsker, til at sidde i svedpølen sammen med vi andre, torsdag efter torsdag ?
Valg af spinningsinstruktør, eller mangel på valg, afspejler hele ens personlighed. Nogen er til underholdning, nogen er til tæsk, nogen er mest til at gemme sig og nogen er ret ligeglade. Andre er til cykel- Zen, svedig house/lounge/dance, fysisk indsigt og udmattelse. De vælger Lasse. Lasse er den holistiske inspiration, den gode coach, den hårde træner, den følsomme filosof og den glade dreng. Og mellem repetitionerne kommer der guldkorn som; det handler ikke om at være forandringsvillig, men forundringsvillig ! Et menneske i forsvar kan ikke udvikle sig. Eller klassikere som; hård træning, kræver hård hvile. Kvinde kend din krop. Klare målsætninger, giver klare mål.
Indrømmet, der er og har været andre, i kortere eller længere tid, Chris, Nicola, Sebastian ….. Og om sommeren er jeg desideret ustabil, da landevejene også trækker. Helt i Lasses ånd, frihed til selvudfoldelse ! Men ingen andre har selv været så vedholdende som Lasse.
Jeg tager sq 10 år mere, selvom jeg skal køre gennem byen til 2100 Latte i myldretiden. Elvis lever !
leave a comment