Livrem og seler
Da jeg som uerfaren, købte mine allerførste Gore Windstopper vinterovertræksbukser, forklarede den unge og venlige ekspedient, at cykelbukser har seler. Alle cykelbukser har seler ! Og har man to par bukser på, har man to hold seler, 3 par bukser, 3 hold seler. Lag på lag teorien, gælder også seler.
Efter i mange år at have praktiseret lag på lag teorien, har jeg erfaret at det virker, men også at flere par bukser, på min anatomi, giver hudløshed forskelige prekære steder. Gennem årene har jeg prøvet med en hel del forskellige cykelbukser og fundet frem til at Pearl Izumi passer mig bedst, og giver færrest skader når der skal et ekstra hold udenpå. Sidste år fik jeg så den lyse ide at købe lange bukser med pude og putte et par baggy goretex 3/4 bukser udenpå. Det løser dels slidproblemet på de ædlere dele og det løser samtidig det meget irriterende problem med at blive våd i røven på våde og mudrede dage, hvilke der jo er flest af.
Baggy pants får ikke med seler, så nu hedder opskriften, livrem og seler. Det vil se rigtig tåbeligt ud med seler på et par baggy’er men det vil være genialt ! Så indtil det kommer, lever jeg med at mine baggy’er skal hives op og sættes rigtigt, hver anden time.
PS. Når det er rigtig koldt, må jeg ty til den gamle lag på lag-løsning, så denne vinter har de gamle Gore Windstopper-bukser være flittigt i brug, hvilket resulterede i de definitivt døde 12 år gamle, sidste weekend.
Hej. Ved godt det er noget siden dette er skrevet, men vil alligevel komme med et tip. Jeg har købt mig et par seler som bruges til arbejdstøj det spiller. Har købt dem her: https://billig-arbejdstoj.dk/helly-hansen-ww-logo-seler
Hej Henrik
De ser fede ud!
Jeg køber min i Troelstrup, old-school brede seler, de virker også 🙂
vh/Søren
Hej. Ved godt det er noget siden dette er skrevet, men vil alligevel komme med et tip. Jeg har købt mig et par seler som bruges til arbejdstøj det spiller. Har købt dem her: https://billig-arbejdstoj.dk/helly-hansen-ww-logo-seler