Kongen og den fede
Der er sikkert mange meninger om hvad der er den vigtigste del på en mountainbike, men når vi ellers taler om en cykel på et vist niveau, er jeg ikke i tvivl om at dækkene er det afgørende. Det er i hvert tilfælde altid der jeg har mine overvejelser, specielt til ture på ukendte spor i fremmed terræn. Siden jeg besluttede mig for endnu en Alpe-tur, har dækkene været det store spørgsmål.
Sidst jeg kørte i Alperne var der i følge arrangøren og tourguiden, ingen tvivl, det skulle være Schwalbe Fat Albert dæk. Så sådan blev det. At få et sæt Fat Albert på cyklen, var en noget anderledes oplevelse, lidt som at få larvefødder på. Det rullede lidt trægt på vores lokale spor, men åd sig gennem alting og slap aldrig grebet. Det samme galt på sporene i Alperne, de var fantastiske nedad og tunge opad. Men dels er de for meget til dansk terræn og dels har jeg aldrig været så vild med Schwalbe dæk, så efter hjemkomsten blev de pillet af.
Sidste år i Andalusien, som ikke er helt så råddent terræn som Alperne, besluttede jeg køre Continental Mountain King 2.4. Mountain King ruller noget bedre Fat Albert og var perfekt til sporene i Andalusien. Det skal lige siges at at MK 2.4 er et noget andet og voldsommere dæk end 2.2 versionen, knopperne er væsentligt større og højere.
I mellemtiden er der kommet en ny version af Fat Albert som skulle rulle bedre, og som jeg bestilte efter mange overvejelser og modtog fornyelig. Det lyder nok lidt mærkeligt, men jeg kunne ikke li’ dem da jeg så dem, så jeg har solgt dem igen .. uden at prøve dem. Og besluttet at køre Mountain King 2.4, som jeg er vild med, i hvert tilfælde der hvor jeg har prøvet dem.
Nogen vil nok mene det er snævertsynet kun at kikke på de to dæk, hvad med Kenda Nevegal, Panaracer Rampage, Nobby Nic, Rubber Queen og alle de andre ? Dels kan man ifølge tyske cykelblade kun krydse Alperne på Fat Albert, englænderne og amerikanerne er dog noget mindre begejstrede, dels er næsten alle andre kvalificerede dæk tungere og ruller dårligere. Nu skal man jo ikke tro på alt hvad man læser i tests, dels er selv cykelblade lokalpatriotiske hvor mærkeligt det end lyder, dels er forskel på test og virkelighed. Det tyske MountainBike lavede en dæktest hvor de ud over at måle rullemodstand på den autoriserede måde, også lod testkørerne vudere rullemodstanden subjektivt. Interessant nok blev Schwalbe dæk, som altid har lav rullemodstand, subjektivt vuderet til at have en lidt højere rullemodstad !
Rart at have taget en beslutning og fået det ud af verden, jeg kører Mountain King ! Der er dog lige en lille ting der skræmmer mig. På sidste Alpetur fulgte jeg alle bureauets og guidens råd, på nær på et punkt .. og det fortrød jeg. De sagde at man skulle køre 11-34 kassette og jeg kørte 11-32 .. bommer ! Det sved på alle opkørslerne, og det er mindst halvdelen af tiden. Heldigvis er det nye bureau ikke helt så katagoriske i deres anbefalinger af dæk 😉
Livrem og seler
Da jeg som uerfaren, købte mine allerførste Gore Windstopper vinterovertræksbukser, forklarede den unge og venlige ekspedient, at cykelbukser har seler. Alle cykelbukser har seler ! Og har man to par bukser på, har man to hold seler, 3 par bukser, 3 hold seler. Lag på lag teorien, gælder også seler.
Efter i mange år at have praktiseret lag på lag teorien, har jeg erfaret at det virker, men også at flere par bukser, på min anatomi, giver hudløshed forskelige prekære steder. Gennem årene har jeg prøvet med en hel del forskellige cykelbukser og fundet frem til at Pearl Izumi passer mig bedst, og giver færrest skader når der skal et ekstra hold udenpå. Sidste år fik jeg så den lyse ide at købe lange bukser med pude og putte et par baggy goretex 3/4 bukser udenpå. Det løser dels slidproblemet på de ædlere dele og det løser samtidig det meget irriterende problem med at blive våd i røven på våde og mudrede dage, hvilke der jo er flest af.
Baggy pants får ikke med seler, så nu hedder opskriften, livrem og seler. Det vil se rigtig tåbeligt ud med seler på et par baggy’er men det vil være genialt ! Så indtil det kommer, lever jeg med at mine baggy’er skal hives op og sættes rigtigt, hver anden time.
PS. Når det er rigtig koldt, må jeg ty til den gamle lag på lag-løsning, så denne vinter har de gamle Gore Windstopper-bukser være flittigt i brug, hvilket resulterede i de definitivt døde 12 år gamle, sidste weekend.
50.000 kr. pr. meter
De fleste mountainbikere er også grej-freaks, og jeg er i hvert tilfælde. Der er altid plads til at perfektionere tingene !
Min nybyggede Blur LT, til Alpeturen, arvede alle delene, på nær forgaflen, fra min gamle Blur fra 2004. Der er dele der er 4-5 år gamle og der er dele der er næsten nyindkøbte. Ingen problemer .. og dog. Med den længere vandring og det lidt vildere temperament, synes jeg styret skulle være bredere. Og når jeg nu skulle have nyt styr, kunne det jo lige så godt blive et OS, som er stivere .. og så var jeg jo også nødt til at købe en ny frempind. Umiddelbart ville jeg også gerne sænke styret lidt, så delene blev bestilt så det hele ville passe uden pensionisttillæg (spacere).
Efter 2 ture med det set-up, kunne jeg godt mærke at styret stadig var lidt for højt. Lidt er meget svært at definere og 5 mm kan være helt afgørende. Uden spacere og med et low-riser styr, er muligheden kun en anden frempind med anden hældning. Og her er det så regnestykket kommer ind. Den nye frempind kostede 600 kr, og flyttede styret 12 mm .. det er 50.000 kr. pr. meter ! Til gengæld er det helt perfekt nu 😉
Det er de små ting der gør forskellen ! Jeg har kørt 2 CamelBak Mule trætte, inden jeg fik en Deuter Exp. 8, som sidder meget bedre på min ryg. Efter at have ødelagt 4 Deuter mundstykker på vandblæren, fandt jeg på at stoppe en CamelBak blære i Deuter’en. Perfekt, lige indtil jeg skulle til Alperne første gang. Det krævede en større rygsæk, og det endte efter flere forsøg, med en Dakine Nomad. Normad’en blev også udstyret med en CameBak blære og den viste sig at have en fantastisk feature, eller rettere 2. Den har 2 små sidelommer med lynlås, som man kan åbne uden at tage rygsækken af .. og mens man kører. Perfekt til et lommekamera, og et hit når man er fotograf !
Nomad’en var næsten perfekt, men sad ikke helt så godt, pga dens flade ryg, som Deuter’en hvis ryg består af 2 længdegående puder. Men så kom der en ny 2010 model Nomad, med længdegående puder i ryggen. Og efter 2 ture med den, kan jeg kun sige, det er meget tæt på perfektion .. når jeg får smidt vinterhandskerne og igen kan nå kameraet !
Ugens program
Som nævnt i det forrige indlæg, synes jeg Joe Friels system virker og jeg forsøger at følge princippet og træne næsten hver dag. Joe Friel foreslår forskellig træning og intensitet de forskellige dage, og en pause på 3-5 dage hver 3-4 uge. Søndagsturen er mit omdrejningspunkt og tilpasset mit familie og arbejdsliv, ser min træning således ud i en ideel uge:
- mandag: 1 time styrketræning og løb
- tirsdag: 1 time spinning
- onsdag: 1 time spinning
- torsdag 2 timer spinning
- fredag: 1 time styrketæning og løb
- søndag: 4 timer MTB
Det er den ideelle verden. I praksis ryger der altid en dag eller 2 ud. Og snart, når det bliver varmere, erstatter jeg en del af spinningen med landevejscykling.
Ondt i røven … ?
Forleden havde Ride4Fun arrangeret en aften om udholdenhed. Spændende aften med først Jimmi Olsen, som er ultraløber. Jimmi har et samarbejde med Chris MacDonald og fortalte om hvad jeg opfatter som hollistisk træning. Træning hvor det mentale, kost og målsætning også spiller en stor rolle. Interessant at det også på det niveau, ikke kun handler om km i benene.
Bagefter fortalte Thomas Bundgaard fra Specialized om BG Fit, Specializeds ergonomiske system. Spændende og velillustreret, og vi der kører med BG sko og handsker i forvejen, ved det virker. Desværre havde Thomas nogle kedelige pointer om sadler ! Specialized havde fået udstyr til at måle blodgennemstrømningen i de nedre regioner, og i følge dem, nedsætter eller lukker mange sadler helt af for blodgennemstrømningen. Man skal sidde på siddeknuderne, og ikke andet, selvom det føles ubehageligt i første omgang.
Da Specialized lancerede den første BG sadel for en del år siden, købte jeg straks en. Og 3 uger efter leverede jeg den tilbage ! Jeg synes den var vildt ubehagelig. Siden er jeg blevet overbevist om jeg har en WTB-røv. WTB sadler passer perfekt til min anatomi, og jeg har dem i forskellige udgaver på alle min cykler. Men nu er jeg jo blevet i tvivl ! Ifølge Thomas er det helt normalt med en lang tilvænningstid og et udtryk for at man ikke er vant til at sidde rigtigt. På den anden side kan det vel ikke passe at man skal lide igennem længere tid for at vænne sig til noget der burde være ergonomisk ? WTB har jo også flade sadler med “lovechannel” og det er vel ikke kun Specialized der går op i deres kunders underliv. Desuden synes jeg ikke Specialized sadler ser særlig attraktive ud i forhold til WTB sadler.
Men tvivlen nager, skal jeg virkelig købe en Specialized sadel og prøve igen ? Jeg har ingen gener af mine WTB sadler, så det bliver svært at konstatere om Specialized virker bedre. Det er besværligt, og hunde dyrt, at skulle skifte sadel på 4 cykler. Men tør jeg lade være .. selvom jeg ikke skal have flere børn ?
Fodspor i sneen
Med mindre du er ejer af et par langrendski, er der ingen grund til at opgive cyklingen på grund af sneen. I dag var det som at køre på nybagt sprød marengs ! Fed træning på alle måder. De dejlige singletracks, som vi normalt kører, er ikke farbare på andet end ski lige nu. Men de større stier, som vi normalt undgår, er helt ideelle. De er trampet flade i små stier, som kræver det hele. Balance for ikke at ryge ud i den nybagte marengs, tempo for ikke at sidde fast og udelt opmærksomhed pga den inkonsistente overflade. Og så niver det dejligt i lårbasserne.
Det der undrer mig er at de trampede stier er det mest ujævne jeg har kørt på siden skærve-stierne i Andalusien. Det hele ryster så hovedet er ved at falde af og kroppen tror den får tæsk. Hvordan kan det være ? Overfladen virker både rimelig jævn og hård, og alligevel er den helt vildt ujævn. Forklaring ønskes.
Ujævnt eller ej, det er fed træning og skide sjovt !
MTBlog.dk 
6 comments