På vildspor
Min Garmin 705 er fantastisk, og blevet helt uundværlig. Den viser mig alle mulige data mens jeg kører og som den også registrerer. Man kan lige checke kortet, hvis man ryger på vildspor og selvom man ikke har singletracks på kortet, kan man lige tage en pejling og finde den rigtige retning.
I hvert tilfælde nogen gange ! Da lørdagens forsøg på deltagelse i klubbens semiseriøse træning for sportslige seniorer, blev for broget, stak 2 af os af på egen hånd. Afsted på det blå spor lige indtil lidt skovarbejde og nogle hjulspor ødelægger det. Helt sikker på hvor sporet fortsætter, tager vi en lille smutvej. Næ, det var ikke her ! Intet problem, grusvejen er kendt så den napper vi lige. Hov, hvor er vi nu ? Gennem mudderstænk og manglende læsebriller, checker jeg lige kortet på Garminen. Nåh, ikke noget problem, vi skal lige ….
Da vi endelig rammer noget vi kender, og som burde være et hus ved Kongevejen i den sydlige ende af skoven, er det Naturskolen ved Svaneparken .. stort set det nordligste punkt i hele Rude Skov ! Så tager jeg mig sammen og kikker ordentligt, vi passerer de andre sportslige seniorer igen, som heldigvis ikke ser os, og rammer tæt på det planlagte mål, så vi kan fortsætte turen af spor i den rigtige retning mod København.
Det rigtig fede er at man så bagefter uploader det hele fra Garminen til sin computer og derefter har mulighed for at nyde sine fejltagelser i det uendelige 😉
Det hvide pulver
Så kom mit pulver endeligt ! Jeg løb tør for snart en måned siden og har måttet bruge alle de mærkelige rester jeg har haft liggende .. men så blev skabene da tømt 😉
Efter en spæd start med dårligt smagende energidrik for mange år siden, har den stået på vand og barer .. og måske en gel. Væske for sig og energi for sig. Så kan man kontrollere indtaget af væske og energi uafhængigt af hinanden, og man får ikke ødelagt sin drikkeblære med dårlig smag. En gang saftevand/cola/energidrik i blæren, og den smager dårligt resten af sine dage.
Efter jeg begynde den forrige Alpe-træning og forsøgte at følge Joe Friels principper om daglig træning, har jeg måttet revidere min opfattelse. Efter de lange ture om søndagen, havde jeg hovedpine og jeg var ofte ikke særlig oplagt når jeg kom i fitnesscenteret i løbet af ugen. Min krop manglede noget. Dels salte, mineraler osv som blev skyllet ud med de 3 liter vand der ryger gennem systemet på en lang tur, dels nogle nye kulhydrater i depoterne. Det første problem er det man bla løser med energidrik. De gode energidrikke indeholder de ting du har brug når du arbejder hårdt og der ryger en masse væske ind og ud af kroppen. Det andet problem løser man ved at indtage noget energi de første 15 minutter efter træning, hvor man taler om man kan fylde depoterne og der er hul til det. Jeg fik også et praj fra en anden MTB’er, som havde været med i et forsøg, om at det har vist sig at være rigtig gavnligt at indtage lidt protein sammen med kulhydraterne, under træningen, specielt hvis man taler om endurancesport over flere dage. Det korte af det lange blev at jeg købe en nyudviklet energidrik med 20% protein, specielt til endurancesport, Maxim Energi and Restitution, som jeg drak ud over vandet. Og efter end træning i fitnesscenteret, drak jeg en lille cacaomælk. Det virkede, men smagte ikke rigtig godt, hverken Maxim eller Lille Lise. Og ligesom Lille Lise cacao er billigt i Netto er Maxim rigtig dyrt. High5 kom så på markedet med deres 4:1 og den synes jeg rammer lige i plet og smager godt, så nu bruger jeg den både på længere ture og efter end træning.
Men hvorfor gå og vente på pulver, det kan man jo købe alle vegne ? Ja, en bøtte koster 500 kr .. men i England koster den under 200 kr, sendt til Danmark ! Og det forstår jeg ikke i vores globaliserede verden ? At ting er 20, 30, 40% dyrere i Danmark er OK, vi er et lille land, men 150% dyrere, det er uanstændigt !
Ugens program
Som nævnt i det forrige indlæg, synes jeg Joe Friels system virker og jeg forsøger at følge princippet og træne næsten hver dag. Joe Friel foreslår forskellig træning og intensitet de forskellige dage, og en pause på 3-5 dage hver 3-4 uge. Søndagsturen er mit omdrejningspunkt og tilpasset mit familie og arbejdsliv, ser min træning således ud i en ideel uge:
- mandag: 1 time styrketræning og løb
- tirsdag: 1 time spinning
- onsdag: 1 time spinning
- torsdag 2 timer spinning
- fredag: 1 time styrketæning og løb
- søndag: 4 timer MTB
Det er den ideelle verden. I praksis ryger der altid en dag eller 2 ud. Og snart, når det bliver varmere, erstatter jeg en del af spinningen med landevejscykling.
Vejen til Alperne
Her kommer den lange historie om min træning og denne blog !
Efter 10 år som primært weekendkriger på danske og nogle få udenlandske spor, fik jeg i sommeren 2007 konstateret en meniskskade (fodbold med sønnen). Cocktailen, skade, 49 år og lyst til at krydse Alperne, gjorde at jeg efter en vellykket operation gik i gang med systematisk træning og ønskede mig et Alpekryds i fødselsdagsgave. De 6 dage, 420 km og 12.000 HM på singletrails med guide fra Go-Alps og en håndfuld venner, blev en fantastisk oplevelse. Check evt. mine billeder og Kaspers dagbog !
Efter operationen havde jeg købt Joe Friels The Mountain Bikers Training Bible. Ud over alle de gode informationer og træningsvejledninger, var der specielt en ting jeg hæftede mig ved. Joe Friel anbefaler man træner hver dag for at lære kroppen at restituere, gerne forskellig træning og ikke nødvendigvis mange timer. Så det gjorde jeg, med de begrænsninger der ligger i også at have et familie og et arbejdsliv, og 11 måneder senere var jeg total klar til mit Alpekryds.
Nu er den gal igen ! Jeg fik en meniskoperation i det andet knæ (arbejdsskade) i oktober og jeg skal over Alperne igen til september. Så biblen er fundet frem igen og en stor del af denne blog vil komme til at handle om mine overvejelser og forberedelser. Denne gang skal vi med JoKo på deres Sky tour, igen en singletrailtur i den svære ende, så både fysik, teknik og udstyr skal være i orden. Faktisk har JoKo allerede skrevet tilbage til os om vi mon nu er helt sikre på det er den rigtige vi tur har meldt os til ? Og det er det 😉
Hold takten, for h…… !
Spinning er en gave til os der er blevet for gamle til at tekno og rave-parties. Fantastisk at sidde i flok og banke derudad i takt til vild tekno !
Træning til rytmisk musik kan gøre at du træner op til 15% hårdere end du ellers ville ! Men det kræver man bruger rytmen og at musikken ikke kun er underholdning. Og det er hele ideen i spinning hvor der kun findes 3 tempi. Enkelttakt, hvor man følger takten, mellemtakt, hvor man kører 3 omgange på 2 slag, og dobbelttakt, som er et levn fra 80-erne, hvor man kører 2 omgange pr. takt. Det er ikke så kompliceret som det lyder .. eller måske er det for nogle ? Når man følger takten, på den ene eller anden måde, kan man forsvinde ind i musikken og det er på den måde man snyder sig selv og faktisk kan træne hårdere end man ellers ville. Takten er den perfekte coach, som man er nødt til at følge.
De gode instruktører sætter program og musik sammen, så beatet passer til det træningspas der skal køres. De mindre heldige skruer bare tempoet på musikken i vejret, så det lyder som Mickey Mouse, eller kører udenfor takten. Begge dele er uudholdeligt og heldigvis bliver den slags instruktører sjældent populære og holder derfor heller ikke så længe. Og jeg kører i hvert tilfælde kun med dem en gang. Det er værre med nogle af deltagerne, som time efter time kører uden for takten. Det kan jeg jo sådan set være ligeglad med, men dels er det uforståeligt for mig og dels er det at sidde ved siden af en der ikke kan holde takten, som at komme ud at danse med en uden rytme. Det ødelægger .. rytmen !
Spinning er en holdsport 😉
Fodspor i sneen
Med mindre du er ejer af et par langrendski, er der ingen grund til at opgive cyklingen på grund af sneen. I dag var det som at køre på nybagt sprød marengs ! Fed træning på alle måder. De dejlige singletracks, som vi normalt kører, er ikke farbare på andet end ski lige nu. Men de større stier, som vi normalt undgår, er helt ideelle. De er trampet flade i små stier, som kræver det hele. Balance for ikke at ryge ud i den nybagte marengs, tempo for ikke at sidde fast og udelt opmærksomhed pga den inkonsistente overflade. Og så niver det dejligt i lårbasserne.
Det der undrer mig er at de trampede stier er det mest ujævne jeg har kørt på siden skærve-stierne i Andalusien. Det hele ryster så hovedet er ved at falde af og kroppen tror den får tæsk. Hvordan kan det være ? Overfladen virker både rimelig jævn og hård, og alligevel er den helt vildt ujævn. Forklaring ønskes.
Ujævnt eller ej, det er fed træning og skide sjovt !
MTBlog.dk 
6 comments