Hold takten, for h…… !
Spinning er en gave til os der er blevet for gamle til at tekno og rave-parties. Fantastisk at sidde i flok og banke derudad i takt til vild tekno !
Træning til rytmisk musik kan gøre at du træner op til 15% hårdere end du ellers ville ! Men det kræver man bruger rytmen og at musikken ikke kun er underholdning. Og det er hele ideen i spinning hvor der kun findes 3 tempi. Enkelttakt, hvor man følger takten, mellemtakt, hvor man kører 3 omgange på 2 slag, og dobbelttakt, som er et levn fra 80-erne, hvor man kører 2 omgange pr. takt. Det er ikke så kompliceret som det lyder .. eller måske er det for nogle ? Når man følger takten, på den ene eller anden måde, kan man forsvinde ind i musikken og det er på den måde man snyder sig selv og faktisk kan træne hårdere end man ellers ville. Takten er den perfekte coach, som man er nødt til at følge.
De gode instruktører sætter program og musik sammen, så beatet passer til det træningspas der skal køres. De mindre heldige skruer bare tempoet på musikken i vejret, så det lyder som Mickey Mouse, eller kører udenfor takten. Begge dele er uudholdeligt og heldigvis bliver den slags instruktører sjældent populære og holder derfor heller ikke så længe. Og jeg kører i hvert tilfælde kun med dem en gang. Det er værre med nogle af deltagerne, som time efter time kører uden for takten. Det kan jeg jo sådan set være ligeglad med, men dels er det uforståeligt for mig og dels er det at sidde ved siden af en der ikke kan holde takten, som at komme ud at danse med en uden rytme. Det ødelægger .. rytmen !
Spinning er en holdsport 😉
Sammenhængen mellem takt og omdrejninger er altså ikke korrekt. Når man kører enkelttakt, så rammer man beatet med skiftevis højre og venstre fod. Så man drejer altså en halv omgang per beat. I dobbelttakt rammer man med samme fod på hvert beat, så her det altså én omgang per takt. Mellemtankten ligger lige midt imellem, og det er den som er sværest at køre. Her rammer man med skiftevis højre og venstre fod på første og tredje beat i nummeret. (Næste alt populært musik er skrevet i fire fjerdedele.) Så hvis man kører mellemtakt til et typisk Tiësto nummer på 140 BPM, så ligger man med en kandance på 105 omdrejninger per minut, og det passer meget godt med, at det er deromkring de fleste gode langdistance cykelryttere ligger.
Jeg synes i øvrigt at dobbelttakten er misforstået. I 80’erne og 90’erne var populært at cykle så hurtigt som muligt til spinning. Det var dét de seje gjorde. Efter at landevejsrytterne har tage spinning til sig, er der kommet mere fokus på belastningen, og dermed er tempoet også kommet ned. Men det er jo ikke det samme som at man skal holde sig væk fra dobbelttakten, for tempoet på cyklen afhænger jo af hvor hurtigt beatet på det nummer man hører er.
Hej Jan
Du har fuldstændig ret! Men det er jo mere en strid om ord, end selve pointen 😉
Der er faktisk nogle af de gamle instruktører der bruger begrebet halv-takt, i stedet for enkelt-takt.
Hvad jeg opponerer imod, er at køre spinning uden at bruge takten i musikken til at fastholde en bestemt kadance.
vh/Søren