Ugens program
Som nævnt i det forrige indlæg, synes jeg Joe Friels system virker og jeg forsøger at følge princippet og træne næsten hver dag. Joe Friel foreslår forskellig træning og intensitet de forskellige dage, og en pause på 3-5 dage hver 3-4 uge. Søndagsturen er mit omdrejningspunkt og tilpasset mit familie og arbejdsliv, ser min træning således ud i en ideel uge:
- mandag: 1 time styrketræning og løb
- tirsdag: 1 time spinning
- onsdag: 1 time spinning
- torsdag 2 timer spinning
- fredag: 1 time styrketæning og løb
- søndag: 4 timer MTB
Det er den ideelle verden. I praksis ryger der altid en dag eller 2 ud. Og snart, når det bliver varmere, erstatter jeg en del af spinningen med landevejscykling.
Vejen til Alperne
Her kommer den lange historie om min træning og denne blog !
Efter 10 år som primært weekendkriger på danske og nogle få udenlandske spor, fik jeg i sommeren 2007 konstateret en meniskskade (fodbold med sønnen). Cocktailen, skade, 49 år og lyst til at krydse Alperne, gjorde at jeg efter en vellykket operation gik i gang med systematisk træning og ønskede mig et Alpekryds i fødselsdagsgave. De 6 dage, 420 km og 12.000 HM på singletrails med guide fra Go-Alps og en håndfuld venner, blev en fantastisk oplevelse. Check evt. mine billeder og Kaspers dagbog !
Efter operationen havde jeg købt Joe Friels The Mountain Bikers Training Bible. Ud over alle de gode informationer og træningsvejledninger, var der specielt en ting jeg hæftede mig ved. Joe Friel anbefaler man træner hver dag for at lære kroppen at restituere, gerne forskellig træning og ikke nødvendigvis mange timer. Så det gjorde jeg, med de begrænsninger der ligger i også at have et familie og et arbejdsliv, og 11 måneder senere var jeg total klar til mit Alpekryds.
Nu er den gal igen ! Jeg fik en meniskoperation i det andet knæ (arbejdsskade) i oktober og jeg skal over Alperne igen til september. Så biblen er fundet frem igen og en stor del af denne blog vil komme til at handle om mine overvejelser og forberedelser. Denne gang skal vi med JoKo på deres Sky tour, igen en singletrailtur i den svære ende, så både fysik, teknik og udstyr skal være i orden. Faktisk har JoKo allerede skrevet tilbage til os om vi mon nu er helt sikre på det er den rigtige vi tur har meldt os til ? Og det er det 😉
Hold takten, for h…… !
Spinning er en gave til os der er blevet for gamle til at tekno og rave-parties. Fantastisk at sidde i flok og banke derudad i takt til vild tekno !
Træning til rytmisk musik kan gøre at du træner op til 15% hårdere end du ellers ville ! Men det kræver man bruger rytmen og at musikken ikke kun er underholdning. Og det er hele ideen i spinning hvor der kun findes 3 tempi. Enkelttakt, hvor man følger takten, mellemtakt, hvor man kører 3 omgange på 2 slag, og dobbelttakt, som er et levn fra 80-erne, hvor man kører 2 omgange pr. takt. Det er ikke så kompliceret som det lyder .. eller måske er det for nogle ? Når man følger takten, på den ene eller anden måde, kan man forsvinde ind i musikken og det er på den måde man snyder sig selv og faktisk kan træne hårdere end man ellers ville. Takten er den perfekte coach, som man er nødt til at følge.
De gode instruktører sætter program og musik sammen, så beatet passer til det træningspas der skal køres. De mindre heldige skruer bare tempoet på musikken i vejret, så det lyder som Mickey Mouse, eller kører udenfor takten. Begge dele er uudholdeligt og heldigvis bliver den slags instruktører sjældent populære og holder derfor heller ikke så længe. Og jeg kører i hvert tilfælde kun med dem en gang. Det er værre med nogle af deltagerne, som time efter time kører uden for takten. Det kan jeg jo sådan set være ligeglad med, men dels er det uforståeligt for mig og dels er det at sidde ved siden af en der ikke kan holde takten, som at komme ud at danse med en uden rytme. Det ødelægger .. rytmen !
Spinning er en holdsport 😉
Ondt i røven … ?
Forleden havde Ride4Fun arrangeret en aften om udholdenhed. Spændende aften med først Jimmi Olsen, som er ultraløber. Jimmi har et samarbejde med Chris MacDonald og fortalte om hvad jeg opfatter som hollistisk træning. Træning hvor det mentale, kost og målsætning også spiller en stor rolle. Interessant at det også på det niveau, ikke kun handler om km i benene.
Bagefter fortalte Thomas Bundgaard fra Specialized om BG Fit, Specializeds ergonomiske system. Spændende og velillustreret, og vi der kører med BG sko og handsker i forvejen, ved det virker. Desværre havde Thomas nogle kedelige pointer om sadler ! Specialized havde fået udstyr til at måle blodgennemstrømningen i de nedre regioner, og i følge dem, nedsætter eller lukker mange sadler helt af for blodgennemstrømningen. Man skal sidde på siddeknuderne, og ikke andet, selvom det føles ubehageligt i første omgang.
Da Specialized lancerede den første BG sadel for en del år siden, købte jeg straks en. Og 3 uger efter leverede jeg den tilbage ! Jeg synes den var vildt ubehagelig. Siden er jeg blevet overbevist om jeg har en WTB-røv. WTB sadler passer perfekt til min anatomi, og jeg har dem i forskellige udgaver på alle min cykler. Men nu er jeg jo blevet i tvivl ! Ifølge Thomas er det helt normalt med en lang tilvænningstid og et udtryk for at man ikke er vant til at sidde rigtigt. På den anden side kan det vel ikke passe at man skal lide igennem længere tid for at vænne sig til noget der burde være ergonomisk ? WTB har jo også flade sadler med “lovechannel” og det er vel ikke kun Specialized der går op i deres kunders underliv. Desuden synes jeg ikke Specialized sadler ser særlig attraktive ud i forhold til WTB sadler.
Men tvivlen nager, skal jeg virkelig købe en Specialized sadel og prøve igen ? Jeg har ingen gener af mine WTB sadler, så det bliver svært at konstatere om Specialized virker bedre. Det er besværligt, og hunde dyrt, at skulle skifte sadel på 4 cykler. Men tør jeg lade være .. selvom jeg ikke skal have flere børn ?
Utæt UST
Jeg er vild med UST-dæk og har kørt på dem nærmest siden de kom frem. Men hvorfor bliver de altid utætte med tiden ? Det er ikke punkteringer jeg mener, men bittesmå huller som ikke er nogen synlig skade. Når man smider et halv år gammelt UST-dæk i en spand vand, bobler det lystigt hele vejen rundt. Fra 30 til 2 psi på en uge.
Nu er der garanteret en hel flok velmenende MTB’ere som straks vil anbefale at hælde latex i. Mange tror faktisk der skal latex i UST dæk, det skal der IKKE !
Af flere grunde er jeg ikke vild med latex i UST-dæk. For det første vejer det 50-100g ekstra, for det andet er det noget griseri, specielt med en punktering på sporet, og endelig størkner det med tiden og er nærmest umuligt at få af indersiden af dækket når det først er sket. Fidusen er selvfølgelig at man slipper for mindre punkteringer .. og de irriterende små utætheder som jeg netop er træt af. Og i visse situationer er det selvfølgelig smart, fx i Andalusien som er kendt for sine mange torne. Men nu er UST-dæk generelt meget punkteringsresistente, så den ene eller to gange om året jeg punkterer, vejer slet ikke ulemperne ved generel brug af latex, op.
Og når vi nu er ved det, hvorfor er de nye UST-dæk fra Continental nærmest umulige at lappe ? Jeg har forhørt mig og fabrikkens svar er at de ikke er beregnet til at lappe ! Problemet jeg taler om, er at indersiden på dækket er af en sådan karakter, at man ikke kan slibe den uden at komme ind til trådene og at materialet ikke er gummi så en almindelig TipTop lap ikke kan vulkanisere på, som på ethvert andet dæk. Helt små huller kan man stadig lappe med sekund-lim, men de lidt større som kræver en lap må man opgive !
Den gummi fabrikanterne bruger i cykeldæk er ikke lufttæt, derfor bruger de som regel en anden blanding til UST-dæk. Eller laver en coatning på indersiden, som på de nye Continental dæk. Schwalbes nye Fat Albert dæk, som er den foreløbelige favorit til Alpe-turen til sommer, har en ny løsning. Schwalbe skriver at dækket er lavet som et dæk og en slange der er sat sammen ! Det lyder interessant, dels om det kører lige så godt som den gamle model, dels om det så bliver ved med at være tæt og om det fungerer med almindelige lapper på indersiden. De er bestilt !
I mellemtiden tror jeg måske den anden Alpe-favorit, mine utætte MountainKing 2.4, får en lille bitte sjat latex 😉
Fodspor i sneen
Med mindre du er ejer af et par langrendski, er der ingen grund til at opgive cyklingen på grund af sneen. I dag var det som at køre på nybagt sprød marengs ! Fed træning på alle måder. De dejlige singletracks, som vi normalt kører, er ikke farbare på andet end ski lige nu. Men de større stier, som vi normalt undgår, er helt ideelle. De er trampet flade i små stier, som kræver det hele. Balance for ikke at ryge ud i den nybagte marengs, tempo for ikke at sidde fast og udelt opmærksomhed pga den inkonsistente overflade. Og så niver det dejligt i lårbasserne.
Det der undrer mig er at de trampede stier er det mest ujævne jeg har kørt på siden skærve-stierne i Andalusien. Det hele ryster så hovedet er ved at falde af og kroppen tror den får tæsk. Hvordan kan det være ? Overfladen virker både rimelig jævn og hård, og alligevel er den helt vildt ujævn. Forklaring ønskes.
Ujævnt eller ej, det er fed træning og skide sjovt !
Velkommen til
Velkommen til min nye blog, MTBlog.dk. Den kunne ligeså godt hedde Sure Sørens cykelside. Eller Svend-Zen og kunsten at vedligeholde en mountainbike. Eller bare Ensporet – det mener min kone.
Det handler om den fede følelse af flow på det perfekte singletrack ! Men for at komme dertil skal der en masse træning, viden og udstyr til. Det er det den her blog kommer til at handle om, mine overvejelser, mine erfaringer og mit brok .
Egentlig er bloggens adresse http://www.MTBlog.dk og om ikke så længe bliver den flyttet dertil.
MTBlog.dk 
1 comment