Botoxbyggerne
Inden nogen får energidrikken galt i halsen, vil jeg skynde mig at sige at det er fantastisk at frivillige er begyndt at vedligeholde mtb-sporene! Personligt har jeg været lidt nervøs ved tanken, for jeg synes naturlige spor er de fedeste. Men jeg indrømmer blankt, at det er total optur at komme på et af de restaurerede spor i Rude eller Hareskoven. Store muddersøer er forvandlet til stabile singletrack med berms og broer.
Med det sidste besøg i Wales, hvor sporene var top-fede selvom det pissede ned tre dage i træk, fik jeg øjnene op for de anlagte spors velsignelse. Hvis det gøres rigtigt, er det en suveræn måde at give et ellers naturligt spor, et facelift og næsten evigt liv.
Problemet med et facelift, eller en restaurering, er at less is more. Jeg kender ikke noget til teknikken, hverken på mennesker, huse, biler eller mtb-spor .. men jeg kan godt se om det er i orden. Nu er præmisserne vist i orden til at jeg kan komme af med det; den nye bro over muddergrøften i den vestlige del af Hareskoven ved Jonstrup Vang, er lige så vellykket som Ivana Trumps facelift .. det er en katastrofe! Altså med mindre man planlægger en motorvej gennem skoven.
Der er sikkert gode grunde til det er blevet som det er, men set fra et mtb-synspunkt var muddergrøften langt at foretrække. Det er selvfølgelig ikke sjovt at køre i mudder hele vejen rundt .. men det er endnu mindre sjovt at køre skoven rundt på plant hårdtpakket grus. Jeg betragter det faktisk som et af de mere subtile forsøg på at få os ud af skoven .. lav sporene om til grusstier, så alle kan gå tørskoet rundt i skoven. Det er nordlige spor langs Farum Sø fik en tur sidste år, og er nu en motionssti, som kan køres med rollator. Det vil jeg muligvis sætte pris på på et tidspunkt, men ikke endnu.
Nu er der jo ingen grund til at himle op om en enkelt dårlig løsning .. men desværre ser det ud til at brede sig. Ligesom grøften altid har været en udfordring, som ikke altid lykkedes, har den smalle træbro som lå under niveau, tæt på Skovløbervangen, også været det. Indrømmet, jeg har altid stoppet inden, og sat den ene fod ned for at være helt sikker på balancen, inden jeg kørte over. Men det er slut nu. Ligesom ethvert spor af grøften er væk, der er en helt plan grusvej, er broen også kommet op i niveau og har fået dobbelt bredde. Fra at være en udfordring, er den nu lige så spændende som Langebro.
Anyway, keep up the good work .. men brug mindre botox!
MTBlog.dk 
Det er lidt et kompromis hele vejen. Der er så mange brugere at “det naturlige” spor bare ikke kan eksistere, men samtidig kan vi ikke bare lave det fede spor som tilfredsstiller alle – især naturstyrelsen.
Men med Hareskovens mange km er der både fordele og ulemper.
Ulemperne er bla. at det er rigtig meget arbejde at vedligeholde og genopbygge, og vi skal tilpasse hvad vi bygger til alle der kører der.
På den anden side kan man retfærdigøre at man laver visse ting, sværere og mere “groft” end de steder hvor de lette løsninger bliver brugt (Eks. som de brede broer, rørbroer og brede grusstykker, når bare man i sidste ende har en god oplevelse.
Hvis vi bare lod som ingenting og lod det være, så var helhedsoplevelsen at sporet er blevet totaltsmadret og aldrig sjovt at køre.
Vi prøver at gøre det, så man til hver en tid man vil køre sporet, ender med en fed fornemmelse i sidste ende. Vi er bare ikke nået der endnu, og jeg regner ikke med at vi er der før om nogle år.
Og uanset hvor meget botox der bliver brugt – så kommer rynkerne alligevel før eller siden 😉
Hilsen Kristoffer (Hareskovens MTB Sporarbejde)
Hej Kristoffer
Tak for dit svar, jeg er helt klar over den svære balance.
Som du skriver: og vi skal tilpasse hvad vi bygger til alle der kører der.
Det er nok her problemet opstår. Nogle af de hærgede stykker er meget svære at køre, og bliver derfor en fed udfordring. Når de så bliver restaurerede, bliver de lavet så alle kan køre dem .. og udfordringen er væk!
Men det er et stort og flot stykke arbejde i lægger derude, tak!
vh/Søren
Nu har jeg sidder og læst din blog med stor fornøjelse for at lære lidt om MTB, da jeg fornyeligt har udvidet cykelsamlingen med en sådan en. Og jeg har læst du kører i gruppen sure gamle mænd 😉 så kan jeg ikke dy mig: Det er altså for galt at restaurere spor, så de bliver så alle kan køre dem, men det er helt OK at købe 29″ fuldaffjedret cykler, med droppersaddelpind og carbondittendatten af typen “jeg bliver ældre, men jeg vil ikke gå ned på udstyr”, så man nemmere og hurtigere kommer over rødder og huller?
Min manglende teknik til trods, har jeg da fundet ud af at der er ting som er nemmere at komme igennem på en 29″ end på en 26″, og det synes jeg også du selv nævner. Jeg har endda til gode at prøve en 29″ fuldaffjedret, men går ud fra det så er endnu nemmere.
Vi mænd kan jo godt lide at købe smart teknik, så til de kedelige spor uden udfordring, køber du bare en gammel 26″ med fast forgaffel og smalle, dårlige dæk. Så er der udfordringer igen 😉
Anyway, det er nok en svær balancegang mellem hvilke typer spor som kan køres på hvilke cykler, men et eller andet sted gør bedre cykler også udfordringer mindre, selvom det er også er fedt at komme over til en bedre cykel. Det er ikke nemt både at ville have udfordringer og nyt, bedre grej samtidigt.
Tak for kommentaren!
Nu er der forskel på komfort og teknik. Det er rigtigt at der en del mere komfort i en 29er fully end en 26″ hardtail, men det bliver ikke nødvendig nemmere at køre sporene med en 29er. Og der er jo heller ikke meget ved at køre kedelige spor bare fordi man ikke har udstyret i orden 😉
Hej Søren
Først vil jeg lige sige – Super blog. Jeg får tit inspiration etc. her. Og det ender sgu altid med at det du har skrevet er rigtigt… For mig…
Og endnu engang her.
Kørte Marselisborg-ruten igår. Har ikke kørt den siden foråret 2012, så det var længe siden sidst.
Da jeg kom hjem tænkte jeg akkurat det samme. ØV – hvorfor tage sværhedsgraden af opkørslerne. Dem hvor jeg tidligere tænkte at jeg skulle langt frem på sadlen, lavt tyngdepunkt. lige løfte forhjulet hist og pist – og baghjulet – sørge for at beholde greb – var nu lavet om til grusveje med stigninger.
Jeg vil hellere prøve at læse sporet og blive udfordret – og sætte foden ned nogle gange. Nu handler det udelukkende om kondi og benmuskler, hvis man bare har lidt teknik.
Hej Gertsen
Tak 🙂
Efter at have læst din kommentar, kom jeg til at tænke på at de faktisk har gjort det samme på en stigning i den del af Hareskoven jeg omtaler.
Umiddelbart tænker man fedt, når der er kommet en ny linie på sporet med grus og sving med understøttede kanter. Når man så opdager at det erstatter den svære opkørsel som altid er en rigtig udfordring, og som kun nogle kommer op af, er der ikke meget ved det.
Hvis udfordringerne forsvinder, og som du siger, det kun handler om ben og kondi, er det ikke rigtig mountainbiking.
Når jeg kører med grupper i udlandet, bliver de altid overraskede over hvor godt vi danskere kører, selvom vi bor i et land uden klipper og bjerge. Jeg er sikker på det skyldes at vi balancerer i mudder over glatte rødder halvdelen af året.
vh/Søren
Super cool blog. Håber det er okay jeg lige benytter mig af at spørge lidt omkring MTB’er. Jeg har læst rigtig mange af dine indlæg, og overvejer meget stærkt at snart investere i en MTB – måske jeg venter til foråret, men derfor kan jeg jo godt begynde at kigge og spare op. Jeg er dog lidt i tvivl, hvilken en jeg skal købe. Jeg har ikke den store erfaring, har prøvet min venindes, og min interesse indenfor feltet, er der helt sikkert. Men nu kommer mit spørgsmål så – hvilken en skal jeg købe. Jeg har selv undersøgt mine muligheder lidt, og kigget på et par stykker fra Fri bikeshop (dem har jeg rigtig meget erfaring med). Jeg har kigget på følgende, der er lidt prisforskel, er det, det værd, at investere lidt ekstra i det?
http://www.fribikeshop.dk/Produkter/Cykler/Scott-Contessa-610.aspx
http://www.fribikeshop.dk/Produkter/Cykler/Scott-Contessa-660.aspx
De er begge af mærket Scott, som jeg har hørt meget godt om. Hvad har du af erfaringer inden for dette mærke?
Håber meget du kan hjælpe 🙂
Hej Charlotte
Tak for de pæne ord 🙂
Som uerfaren er det smart at købe sin cykel lokalt, som du tilsyneladende også er ved,så du kan få service og gode råd. Som så meget andet, får man generelt hvad man betaler for, i hvert tilfælde så længe man holder sig til de større og anderkendte mærker. Og Scott er et af de helt store mærker, og de laver fede cykler!
Hvis du skal køre rigtigt i skoven, synes jeg den dyrere model 610 er en passende begyndercykel. Dels er Deore serien, som sidder på, rigtig god og man får meget for pengene, og dels er der skivebremser på .. som jeg mener er et must! Normalt anbefaler jeg også folk at starte med en cykel til 5-8.000 kr.
Det kan være smart at købe cykel inden foråret, da mange butikker sælger deres 2013-modeller ud med rabat. Men prøv at snakke med dem i butikken, og se om ikke du kan lave en god handel 😉
vh/Søren