Globaliseret flow .. eller en glidebane
De seneste ugers søndagsture har gjort det meget tydeligt, at de anlagte officielle mtb-spor ikke umiddelbart er sjove at køre på, med mindre man er til en blanding af speedway og mud-wrestling. Vi småvrisne mænd har søgt andre veje og har bla genopdaget en del af de spor vi kørte for 8-10 år siden, inden de officielle spor blev anlagt, spor som har ligget næsten øde hen siden. Nogle spor er groet godt til, andre helt forsvundet, men de fleste er der stadig og de er generelt ikke nær så våde og fedtede som de prikkede mtb-motorveje.
Det er også noget andet at køre de spor som ikke er lavet til mtb, men som er opstået af dyreveksler, trampestier eller smutveje til vandet eller købmanden. Der er en anden udfordring i at køre dem, de er mere varierede, og har ikke altid flow eller er mtb-venlige. Det har sat sig i baghovedet og resulteret i personlige overvejelser om sportens udvikling fra nørd hobby til mainstream folkesport, og hvad det egentlig er der inspirerende og giver oplevelser.
Forleden kom det amerikanske blad Bike i postkassen, og min helt Mike Ferrentino, som nu er talsmand for Santa Cruz men stadig skriver klummer i bladet, har en fin lille tekst, “Primitiv lines”, netop om hvordan alle spor kommer til at ligne hinanden mere og mere, efter man er begyndt at forbedre og nyanlægge dem, og stræbe efter flow. Fra Alperne til Californien, til New Zealand.
Mtb-banecykling er selvfølgelig ideelt hvis man skal træne intervaller med skummund, og jeg al mulig respekt og beundring for dem der prøver at vedligeholde og forbedre sporene. Men har man erstattet den kirkelige bodsgang søndag med en oplevelse i skoven, er det nu sjovere at finde og udforske sine egne spor. Og tanken om at mtb-sporene bliver som hotelkæder, hvor man vågner op og ikke kan se forskel på om man er i Katmandu, Harzen eller Lake District, er skræmmende. Samme mtb-spor worldwide, bare med forskellig udsigt .. nej tak! Vi vil genopdage verden på sporene og føle os som Columbus eller Dr. Livingstone.
MTBlog.dk 
Sku det nu også være nødvendigt at føle sig som dr. Livingstone – i Rude Skov fx – hmmmmm store krav min ven.
Det er så hørt som det er sagt. Dr. Frank
@Tine; det er måske også federe at være Stanley .. så man kan sige de berømte ord!
Og så er det jo helt klart du ingen anelse har om hvilket uvejsomt terræn vi kører .. uanset hvor civiliseret skoven er 😉
Er du klar over der engang forsvandt en hest, med rytter, i sumpene i Rude Skov?
Okay, det var uden rytter!
http://www.bt.dk/nyheder/ridehest-forsvandt-i-mosehul
Har du set dem her 🙂 http://dirtbaggies.com/
De ser fede ud! Kender dem ikke.
Har du bestilt et par 😉
Endura har lavet noget lignende, jeg tror de hedder MBR.
Nej, har ikke bestilt nogen endnu, men måske til foråret B-)
Har godt set Endura’s MBR… Hvad sker der for CRC, har de ikke Endura mere?
De er lidt dyre, de der Dirtbaggies! Men det kunne være sjovt at prøve dem.
Endura skifter lidt rundt, jeg tror Wiggle har dem nu!?
Helt enig, nogle af sporene virker generiske. Jeg prøvede det nye spor i Roskilde Boserup og var ikke overvældet. Rude virker også lidt overkørt fortiden, der er næsten kun sten tilbage på nedkørslerne…
[…] det er fantastisk at frivillige er begyndt at vedligeholde mtb-sporene! Personligt har jeg været lidt nervøs ved tanken, for jeg synes naturlige spor er de fedeste. Men jeg indrømmer blankt, at det er total optur at […]