MTBlog.dk

Slangeskind og slangebid .. og en skrue løs

Posted in 29", Dæk, MTB by Søren Svendsen on 22. april 2013

Mellem vulkanrester på Lanzarote

Så kom den, slangeskinsversionen af raketdækkene! Den eneste grund til jeg ikke har haft raketdækkene på i udlandet, er at klipper og sten har en kedelig indflydelse på de kondomtynde sider. Men det er slut nu .. og det er min brug af Moby Dick så også. Fornyelig skrev de i en test af 29ere i What MTB, at småknoppede dæk var det optimale, og at dækmønsteret stort set ingen betydning havde. Så langt vil jeg ikke gå; der er ingen grund til store knopper .. men jeg kan altså sagtens mærke forskel i bidet på Maxxis Ikon og Schwalbes raketdæk.

Det blev endnu en svær fødsel at montere dem, men et par døgn med slanger gjorde tricket. De vejer 80g mere i slangeskinsudgaven, men Schwalbe påstår at det nye 2013 mønster til gengæld nedsætter rullemodstanden med 15%, så mon ikke det går lige op. De ruller i hvert tilfælde fantastisk!

Rocket Ron er normalt 127 TPI, men den nye slangeskinsversion er 67 TPI, så ikke nok med siderne er forstærkede, de er også stivere. Normalt kører jeg med 28/32 psi i dækkene, jeg har trods alt en rimelig kampvægt, men i den nye version har jeg reduceret det til 24/28 psi. Det synes min danske medsammensvorne på Lanzarote, som også kørte raketdæk, dog uden slangeskind, nu stadig var rigeligt .. altså indtil han punkterede 3 gange på 5 km! To snakebits og en skarp sten.

På de hjemlige breddegrader holder set-up’et også .. på alt andet end et klæbrigt lag overflademudder. Så med mindre der kommer knæhøj mudder så bæverne skal på, bliver raketdækkene med slangeskind siddende til pigdækkene skal på igen.

PS. Lavalandskabet på Lanzarote er rimelig kontant og ustruktureret, hvilket ikke kun gik ud over dækkene. T-boy tabte en klingebolt, spideren på kranksættet gik løs, bagnavet skulle spændes sammen og den bagerste bremseskive tabte 2 skruer!

Lanzarote

4 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. Per Thomsen said, on 23. april 2013 at 04:36

    Hej Søren
    Rigtig gode og interessante artikler du skriver. Ærgelige jeg ikke kan lave en “Like” eller lignende via facebook, så endnu flere kan læse MTBlog.dk

    • Per Thomsen said, on 23. april 2013 at 04:39

      Hej Søren
      Rigtig gode og interessante artikler du skriver. Ærgerligt jeg ikke kan lave en “Like” eller lignende via facebook, så endnu flere kan læse MTBlog.dk
      Dine billeder er ligeledes super fede 🙂

      • Søren Svendsen said, on 23. april 2013 at 08:50

        Tak 🙂
        Man kan altid dele linket på FaceBook, det gør jeg selv.

      • Søren Svendsen said, on 1. maj 2013 at 08:32

        Hej Per
        Så er der kommet “Like”-knap og “Share”-knapper til FaceBook, LinkedIn m.fl!
        vh/Søren


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: