10 slag for meget, 9 timer for lidt
Sæsonens første tur til eller fra sommerhuset, er altid hård. 80 km, over 40 km singletrack, 15 km grus og resten på asfalt, er lige en tand mere end de sædvanlige søndagsture. Som regel kører jeg alene, men denne gang havde jeg lovet at vise direktøren sporet, som er et resultat af flere års research.
Jeg vidste godt at direktøren kører noget hurtigere end jeg, men ikke at han havde brugt vinteren til målrettet træning mod BC Race. Så mens jeg kæmpede for at få luft, kørte han nærmest restitution! Det forsøgte jeg selvfølgelig at gøre noget ved, med det resultat at jeg i over 3 timer kørte med en puls på mellem 80 og 96%. Det gør man ikke ustraffet og sjældent har jeg været så flad bagefter, jeg var nærmest ikke i stand til at spise eller lave noget fornuftigt flere timer efter. Med godt 10 slag for meget, er det som at have en siver .. på et tidspunkt er dækket helt fladt. Heldigvis var jeg tilsyneladende frisk igen allerede næste morgen, så det har nok været god træning!
Næste weekend er det så igen H12, som solorytter. Det spændende bliver om formen holder og om en bedre kontrol af pulsen vil kunne forlænge køretiden til 12 timer. Jeg har aldrig været i tvivl om at opskriften på at køre langt er at køre i sit eget tempo, men om 10 slag kan give 9 timer, er det store spørgsmål.
Præcis derfor forsøger jeg at undgå at cykle med den direktør!! Du er sej, Søren!!
Jeg synes du glemmer et vigtigt aspekt i det indlæg. Hvordan går det med træningen af “de blå” dåser?
Jacob, du har ret! Men nu var det Kasper som havde et voldsom overskud af Blå Royal, og han skal ikke med i år. Så jeg har måttet ty til forskellige tilbudsmærker fra Netto, og har derfor ikke noget struktureret indtryk af effekten. Men jeg har forsøgt at holde indtaget oppe 🙂
der uddeles tudekiks på hjørnet af Hegnsvej og Skodsborgvej i Nærum :-)))))
Hej Søren,
Ku’ du evt. skrive lidt om hvor ruten går. Jeg køre selv til Nykøbing Sjl. fra Ganløse på mtb af og til, det bliver desværre til lidt for meget asfalt så lidt inspiration vil være velkomment.
Mvh. Mikael
Hej Mikael
Du kan se den her
http://connect.garmin.com/activity/304851321
Hvis vi tager den fra Kbh, kører jeg ud til Skovbrynet og tager derfra det røde spor til Furesø Bad. Derfra kører jeg langs Farum Sø, på den ene eller den anden side, og videre langs Mølle Å’n til Burre Sø og Bastrup Sø. Derefter er det asfalt til Frederikssund, hvor jeg kører over broen til Færgelunden. Den kan man køre tværs gennem eller lege i, og derefter går det op gennem Nordskoven til Kulhuse. Færgen til Sølvager, og der går et spor langs kysten halvvejs til Hundested, resten på asfalt. Færgen over, og man er hjemme 🙂
vh/Søren
Hej Søren,
Beklager det (meget) sene svar, mit forsøg på at abbonerer på et svar virkede ikke!
Min rute ligner meget din. Fra Ganløse går det via grusvejen ud i Ganløse Eged. Venstre rundt i skoven til spejderhytten. Ned af bakken og til venstre af stien mod Buresø. Ved Buresø køre jeg ind i Krogenlund skoven og via diget mod nord. Når jeg kommer ud af skoven køre jeg til venstre af “tagstensvejen”. Når den går over i asfalt køre jeg ca. 200 m. og herefter til højre af en grusvej som bliver til en sti. Når stien holder op køre jeg til venstre til jeg kommer til asfaltvejen. Herefter til højre ca. 100 m, til venstre ned af stien, op til højre lige efter viadukten. Følg stien til asfaltvejen mod Slangerup. Køre til højre 200 m, herefter til venstre ind af grusvejen som bliver til en ridesti, følger den rundt og ender herefter ved Lystrupskov. Køre mod uret rundt og ender på vejen mellem Uvelse og Gørløse. Herefter køre jeg via sogneveje til Frederikssund og gennem Nordskoven til Kulhuse.
Jeg kender ikke Færgelunden og stykket fra Sølvager – det må udforskes.
Med den beskrevne rute er der ca. 60 til Hundested hvilket jeg kan sige ret præcist da min datter var helt flad da vi nåede Hundested 😉
Fra Rørvig køre jeg via stien mod Nakke gennem fuglereservatet , over havnen i Nykøbing, gennem skrotskoven (aka Kærlighedsstien som du jo kender) og ender i Nyrupbugt hvor vi har sommerhus.
Jeg giver gerne en rundvisning i skovene omkring Ganløse hvis du er interesseret i at få lidt mere oliefrit underlag under dækkene på din vej mod Odsherred 😉
Mvh., Mikael
PS og en smule uden for emnet. Jeg kørte i sommerferien en del i Ulkerup Skov. Det er klart et besøg vær. Der er et ridespor hele vejen rundt hvor der nogle steder er et fint flow.
Hej Mikael
Tak for input! Umiddelbart tror jeg det blive rfor svært for mig at finde sporet uden guide eller GPS 😉
Jeg har fra anden side fået et input om at man kan forsætte over asfaltvejen, Slagslundevej, og finde et spor i skoven der, så man ender helt oppe i Slagslunde!
Det lyder som om jeg må besøge Ulkerup Skov igen 🙂
vh/Søren