En tand eller to for meget
På trods af al virakken og mersalget i forbindelse med 29ernes indtog på markedet, ser det ud til at både Shimano og SRAM har glemt at de større hjul også betyder en automatisk 12% højere gearing. Nok blev 11-36 kassetten lanceret for at kompensere, men det skyldtes nok i ligeså høj grad 2×10 kranksættene, som kom samtidig. Det korte af det lange er, at selv med 22T foran og 36 bagpå, er en 29er gearet 5-6% højere end en 26er med 34 bagpå.
Nu lyder de 5-6 procent ikke af så meget, men da jeg første gang skulle over Alperne fik vi en liste med udstyr cyklen burde være ekviperet med. Jeg købte det hele .. undtagen 11-34 kassetten, men beholdt min 11-32. Allerede på den første opkørsel var jeg klar over fejltagelsen! Og på hver eneste opkørsel resten af ugen, ca. 12.000 hm, bandede jeg over de manglende 6%.
2×10 giver et øget spring mellem klingerne og 14 tænder er den maximale forskel for en forskifter, så et 2-klinge 29er set-up skal hedde 22-36. SRAM kom med det sidste år, men Shimano laver det ikke endnu, faktisk er 24T principielt deres mindste klinge! Man kan så heldigvis snyde og bruge stål 22T’eren fra det gamle LX, den holder suverænt og vejer 13 mere end alu-klingerne .. men 36T kniber det med.
What MTB har en side der hedder Eye-Candy, og i seneste nummer viste de Middleburns nye X-type Duo kranksæt med 22-36! Ikke nok med det er smukt som en solopgang over Øresund, det rammer også lige ned i Shimanos blinde vinkel. Så nu skal 2×10 prøves .. når isen er af skoven.
Sydtyskerne, som bruger Alperne som baghave, har længe vidst at selv 22T kan være for meget, når man kører opad i mange timer på stier. Derfor laver Mountain Goat en 20T, som med lidt fileri kan monteres på de fleste kransæt. Også Shimano har nu erkendt at 29er kræver en speciel gearing, for i deres nye line-up fås specifikke 29er sæt med 22-30-40. Så mangler vi bare et 20-34 sæt!
Og de er smukke, det medgiver jeg 100% – næsten lige så smukt formgivet som solopgangen – meeeeeeeeen- har haft dem i hånden inden de blev monteret :-))))
Precis detta problem har jag uppmärksammat, sitter och försöker “klura ut” vilken utväxling jag ska ha på min nya cykel, en 29:er sedan ett tag tillbaka. Som du skriver tycker jag också, det finns ett glapp i deras produktsortiment!
Förresten tack för en trevlig tur på Kullaberg i somras, den tänker jag ofta på. Hoppas på att ta färjan över och leta lite trails i Danmark till sommaren 🙂
//Andreas
Hej Andreas
Super tur på Kullen 🙂
Hop du bare på færgen og kom over, jeg vil glæde mig til at gøre gengæld og vise dig de fede spor omkring København!
CU/Søren
Låter som en jättebra plan, vi har försökt att titta lite på MTB-spår på Sjealland och är superyfikna!!
Det vore ju kanon med lite guiding! Vi hörs i sommat…
Yvonne hälsar.
//Andreas
Aftale!
Og der er ingen grund til at køre for langt væk fra København i første omgang .. vi har over 60 km spor lige udenfor byen 🙂
Hils igen!
CU/Søren
[…] altid løst det problem, så det var første skridt, at montere en billig stålklinge på mit dyre nyindkøbte bikeporn Middleburn kranksæt. Men det hjalp […]
Hej Søren.
Jeg er ved at forberede mig til min første alpe-tur og har pt. 24-38 foran og 36-11 bag.
Min Tallboy 2 alu har direct mount foran og jeg kan ikke rykke skifteren længere ned, så tænker at jeg ikke kan gøre brug af 22-36 da skifteren så vil sidde alt for højt.
Shimano foreskriver i øvrigt at mindste klinge er 38 med maks spring 14. (XT M786 direct mount 2×10)
Lige nu er mellemrummet mellem skifter og klinge 1mm. Et hurtigt regnestykke siger et mellemrummet kommer op på 5mm med en 36 klinge; ikke godt?
Hvad tænker du Søren?
Din er vel Tallboy 1, hvor du har mulighed for at flytte skifteren længere ned.
Det er i øvrigt din blog som har sået frøet som senere blev til opgradering til Tallboy 🙂
Mvh Kim
Hej Kim
Heldige asen at skulle til Alperne 🙂
Nu kender jeg ikke dine ben, men jeg har brug for en 22T selv i Danevang så jeg kører 36-22 foran.
Alperne er kendetegnet ved at de er stejlere end de fleste andre bjerge, og det opdager man hurtigt på den hårde måde. Da jeg var der for nogle måneder siden monterede jeg 34-20 foran!
https://mtblog.dk/2014/11/02/pivskiden-og-den-franske-forbindelse/
Det var tæt på perfekt men næste gang vil jeg køre 32-20.
Det betød også at jeg flyttede forskifteren lidt ned. Jeg kan ikke rigtig forstå hvis din forskifter ikke kan komme langt nok ned .. det lyder ikke rigtigt, men jeg har ingen erfaring med direct mount.
Jeg ville helt sikkert skifte til min. 36-22, også selvom det betyder at skiftet mellem klingerne ikke bliver helt perfekt pga den for høje forskifter. Det er ikke fordi man ikke kan køre op de stejle steder man har brug for helt lave gear, men fordi man ofte kører virkelig stejlt op i måske 20-40-60 minutter. Så det er en gearing man holde pulsen nede med, man har brug for.
Min ven Kristian kørte på et tidspunkt 38-22 og skiftede uden problemer, så det er måske også en løsning? Du må nok prøve dig frem .. inden du tager afsted 😉
Go’ tur
Søren
Tak for svaret Søren, jeg må teste og se hvad der fungerer.
Det lyder lovende at 38-22 fungerede fint, der er håb!
Ser frem til dit næste blogindlæg 🙂
Hej Søren, jeg synes lige jeg vil give dig et tip hvis du skal op af endnu stejlere bakker 🙂
Man kan også skifte 36t kædehjulet på kassetten ud med 42t.
Læs mere her:
http://nsmb.com/oneup-42-tooth-cog-hands-review/
Hej Kim
Tak, det har jeg opdaget .. og monteret på Highball’en 🙂
Men du kan ikke umiddelbart bruge 42T sammen med et 2×10 set-up, det kan bagskifteren ikke gabe over.
https://mtblog.dk/2014/07/07/en-blev-til-to-og-ti-blev-til-to/
vh/Søren