1-2-3-Flow
Sporet i Store Dyrehave, har ikke lige været min kop the. Jeg kørte det første gang i støvet fra Kronprins Frederiks baghjul, på min Superlight. Umiddelbart et fantastisk singletrack som snor sig ca. 21 km langs kanten af Store Dyrehave. Men der var ikke rigtig noget flow ! Det føltes umiddelbart som et unaturligt forløb, med bevidst mange forhindringer. Måske typisk for et anlagt spor, der i modsætning til en naturlig sti, ikke altid følger den nemmeste rute.
Andre synes det er et fantastisk spor, så det fik en chance til sidste år. Alpeformen skulle pudses af, og udstyret testes, så jeg tog en tur rundt hver vej, på Blur’en. De 140 mm affjedring hjalp, men det var stadig ikke lige mig. Og med en duracel-kanin som lokkedue på den første omgang, blev den sidste omgang en træg affære på noget, der for mig, mindede mere om en forhindringsbane, end et singletrack.
I vores lille gruppe sure gamle mænd, er vi ved at kende de lokale spor lidt for godt, så vi prøver at udvide repitoiret når tiden, og fruerne, tillader det. Tallboy’en røg i bilen, og sporet i Store Dyrehave fik endnu en tur i dag. Optimale betingelser, sol fra en skyfri himmel, et knastørt spor .. og fåckk hvor var der flow !
Var det vejret ? Var det formen ? Eller var det de 29″ ? Jeg tror det var en synergi-cocktail. Sporet var optimalt, formen OK og de 29″ giver både et bedre rul henover rødder og huller, og en større sikkerhed. Jeg er ikke længere nervøs for at forhjulet pludseligt stopper, og jeg fortsætter uden cykel ! Den cocktail gjorde at jeg denne gang kunne ramme den fart der skal til at få flow. Går det for langsomt, stopper cyklen ved alle forhindringerne, i dag fløj den over dem. Farten er din ven !
Hej Søren.
Med venstre håndled i gips og højre skulder med en kaput sene, der iflg lægen erstattes 99% af arvæv, kan jeg kun give dig ret i, der er drøn på de der Clownwheelers. Hehe…
Jeg må undvære spor her til sommer og må i stedet satse på en tur sydover en gang, når der er koldt herhjemme (håber jeg)…
Hils de andre gamle sure mænd Ü
Vh Simon
Hej Simon
Det lyder virkelig surt ! Hvad skete der ?
G’ bedring/Søren
PS. Den der tur sydover lyder lovende 😉
Hej igen.
Troede i bund og grund, jeg kendte en passage af Marselisborg sporet godt nok til at køre et hæsblæsende 29er tempo, som du kender det fra min Singular 🙂
Dertil så jeg snittet til et lille hop inspireret af en tur på Bornholm med Nicolai, Christian og Kasper. Erkendte så i luften, at træet man skal udenom nede i bunden af bakken, stod midt i sporet.
At bremse og styre i luften ved du selv er et no go, så med ca. 25 km/t rammer jeg praktisk taget træet lige på. Dog med forhjulet på venstre side, og giver dermed stammen et godt skrald med højre skulder og ydersiden af højre knæ.
Min vægt presses hårdt frem i styrets højre side og banker dermed styret ind i min venstre hånd, der jo krampagtigt bremsede TIL!
Dermed en smadret skulder, et ret ømt og stift knæ og den flækkede knogle i håndroden.
Mr. Turner a.k.a. Sultan XL a.k.a. Den med det Bordeaux røde King headset tog INGEN skade, hvilket dog var mig RET ligegyldigt i timerne efter, men en stor lettelse dagen efter.
Bremsegrebet i højreside pegede lige ned og frempinden var drejet lidt på gaflens stilk.
Det kunne nemt have kostet en skæv ramme, et smadret forhjul, en ødelagt kaliber e.l.
Men jeg tog det hele (og træet, der er afbarket i tallerken store partier omkring min skulder, mit knæ og cyklens styr) HA!
Min nu tilbage til Chris Akrigg video på youtube (spor-abstinenser).
Tak for ønskerne!
Vi ses!
Simon
Pyh .. de indre billeder din beskrivelse fremkalder er ikke så rare !
Husk at se den video hvor han kører singlespeed banecykel i skoven, med friløb og uden bremser. Han rammer også et træ !
CU/Søren
Den her er heller ikke for sjov at af den kære Chris Akrigg, så det kan se for selv de bedste 🙂