MTBlog.dk

Kolde fødder

Posted in MTB by Søren Svendsen on 27. december 2010

Efterhånden har jeg fået styr på min påklædning, selv når det er rigtig koldt. Jeg hader at blive kold og en del år troede jeg det var et nødvendigt onde ved vintertræning, men en Brynje Super Thermo netundertrøje inderst, en Craft ulden mellemlagstrøje udenpå og så de nødvendige lag trøjer, jakker og veste, har løst problemet. Selv mine hænder har haft varmen de senere år i skiftevis Roeckl og GribGrap handsker. Også efter 4 timer.

Men mine fødder fryser og jeg har prøvet alt nu .. undtagen elektriske såler. Det første tiltag var vinterstøvler, og det virker. Men jeg syntes ikke de var varme nok, så jeg bestilte et par Pearl Izumi GTX Barrier, som iflg. BikeRadar skulle være de varmeste. Det var også som at stikke foden i en foret moonboot, at få dem på. Desværre holdt varmen ikke og jeg synes de var for bløde at køre i selvom sålen var stiv. Specialized Defroster er ikke specielt varm, men til gengæld fede at køre i og kan bruges i dårligt vejr året rundt.

Så må sokkerne jo redde det. Sealskins laver et par vandtætte vintersokker, som skulle være det bedste. De er da også så varme at man sveder om fødderne efter 5 minutter, og desværre også så tykke at de er svære at have i selv en et nummer for stor sko, og mine fødder var stadig lilla efter 4 timer i skoven. Alt i uld og skisokker er blevet købt og prøvet, og min lokale sportspusher endte med at tilbyde mig kombinerede uld og støttestømper for at øge blodomløbet ! De er nu ikke de eneste der har lavet antydninger til min alder for min søster forærede mig allerede støttestrømper for et par år siden .. men så gammel er jeg altså ikke, endnu !

Denne vinter besluttede jeg så at være lidt systematisk, specielt efter vi kom til at tale lidt om det ude på sporet. Halvdelen af dem jeg kører med, står som mig med lilla fødder og skriger under bruseren, når de kommer hjem ! Følgende har jeg erfaret virker, og kombinationen af det hele, giver den bedste varme;

  • vinterstøvler, mindst et nummer for store
  • flere lag tynde sokker, mindst en uld og evt kombineret med en Goretex skal-sok
  • tykke neopren skoovertræk

Det er jo ikke særligt overraskende, men nødvendigt for optimal varme. Og når jeg så stadig fryser, skyldes det nok at med alderen falder foden lidt sammen hvilket giver dårligt blodgennemstrømning og ligesom mine fødder efter 2 timers spinning kan begynde at snurre, fryser de også efter 4 timer i skoven.

PS. Støttestrømperne virker ikke på varmen .. jeg har prøvet dem !

Tagged with: , , ,

9 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. Mette said, on 27. december 2010 at 12:19

    Du har ikke prøvet med fryseposer?? Tynde bomuldsstrømper (ja, det skal være bomuld) under et par fryseposer. Derover et par termosokker. Fattigmandsneopren – og det virker!

    • Søren Svendsen said, on 27. december 2010 at 16:27

      Det lyder på en måde rigtigt .. hvis ikke man sveder om fødderne ! Våde bomuldssokker, i plastposer eller ej, er ikke sagen.
      Men systemet er det samme som man laver med en Goretex skal-sok .. og som er sammenbygget i Sealskins.

  2. TUT said, on 27. december 2010 at 13:48

    genialt indlæg – man skiftevis græder af medlidenhed og skriger af grin over dine udfordringer – den eneste mulighed du ikke overvejer er at lade være med at cykle om vinteren……..

  3. Thomas brandmand said, on 27. december 2010 at 15:56

    Jeg kan kun sige, el-varmesåler virker, købte et par hos H&S på dagstilbud, ned i et par Shimano MT91 støvler og kæmpe neoprenovertræk yderst, så har man varmen i nogle timer.
    Jeg har luret lidt på, om det ikke også har noget at sige, at underbenet bliver afkølet, så det næste bliver måske gaiters eller uldnebenvamer ala flash dance 😉

    Glædelig baghjul
    Thomas

    • Søren Svendsen said, on 27. december 2010 at 16:24

      Du har ret i det med underbenet ! Jeg fik ikke skrevet det, men mellem mine mange sokker er der et sæt langskaftede uldsokker og de virker klart varmefremmende. Men det er selvfølgelig ikke så sexet som benvarmere ala Flash Dance 😉

      U 2
      Søren

  4. Kasper said, on 28. december 2010 at 10:06

    Bare en kommentar til erfaringsdatabasen – hvis man skal køre med Shimano MW80 og Sealskinz strømper skal man købe støvler der er to numre større end normalt, ikke kun et nummer..!

    (Sælges: Et par nye Shimano MW80 str. 46)

    😉

  5. Jannik said, on 23. februar 2011 at 19:38

    Glem ikke kolde hænder!:
    http://barmitts.com/


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: