Reparationsalderen og de tre F’er
En af de karakteristiske ting ved at køre mountainbike er at tingene bliver slidt og skal udskiftes .. specielt på denne årstid. Og det udløser som regel et af tre scenarier:
* Fint, så kan jeg endelig opgradere! Det er jo på det tidspunkt det er fornuftigt at opgradere og hvor man relativt nemt kan forsvare den økonomiske side af en opgradering .. også overfor sin bedre halvdel.
*Fåååck, det er penge ud af vinduet! Du skal have den samme del igen, så cyklen bliver ikke bedre af udskiftningen. Kedeligt og ikke særligt sjovt.
*Fedt, den er dækket af garantien! Og med lidt held er der kommet en ny og forbedret version.
Der er selvfølgelig så også den virkelig kedelige version hvor man har fået købt en så dyr cykel at man ikke har råd til at vedligeholde den med dele af den samme standard og må sætte erstatte dyre dele med billige. Men det er så nederen at det gør man kun en gang.
Mine cykler må være kommet i reparationsalderen, for jeg synes jeg er ramt af en masse F’er! Havde jeg nu kun en cykel ville det nok ikke være så markant, men når 4 cykler har kørt i flere år uden de store problemer, kommer nedbrudene væltende på et tidspunkt .. og det er altså nu.
Forleden, på vej op af kælkebakken med fuld vægt i pedalerne, lød der forleden et metallisk knæk fra baghjulet. Højbollen blev til en mtb-fixie, 11 gear men ikke noget friløb! Rimeligt svært at køre i skov med, og de 15 km landevej hjem gav rigeligt med udfordring. Knækket pal i bodyen, som samtidig havde benyttet lejligheden til at rasere hele indmaden i C29ssMax-navet. Dødt hjul, 4 år gammel model, umuligt at finde, så det blev en opgradering til sidste års CrossMax XL, som var på tilbud. Klart bedre hjul, meget bedre friløb, samme vægt men dyrt og ikke nærmest ikke mærkbar forbedring.
Det er lidt som at sende dæmper og gaffel til den årlige service. Man kan godt mærke at det har hjulpet, men det er sjældent en revolution. Højbollens Bos Dizzy-gaffel er røget til service men allerede inden jeg har fået den tilbage, er jeg meget tilfreds! Jeg har nemlig i mellemtiden sat den gamle RockShox-gaffel på, og det er altså en nedgradering der er til at tage og føle på, og et tydeligt bevis på Dizzy’ens suveræne dæmpning. T-boys Fox gaffel og dæmper er også servicemodne, men det bliver knap så sjovt. De har nemlig begge igen, og desværre typisk for Fox, slidt coatningen af, så det bliver dyrt.
Og så en klar treer .. T-boy er sendt til spor-himlen, og erstattet af T2! For et par måneder siden fandt jeg en lille revne ved en af aluminiumsbøsningerne i bagstellet på T-boy. Heldigvis er der 5 års garanti på Santa Cruz carbonstel, men desværre (!) er Santa Cruz løbet tør for løse bagender til den model, så jeg var nødt til at få et helt nyt version2 stel! If it works, don’t fix it var Santa Cruz indgang til version2 stellet, så udover det kosmetiske er kun affjedringen ændret en smule. T2 er ny og flot, men det er det fuldstændig som at sidde på T-boy. Den eneste mærkbare forskel er at når bagdæmperen er fuldt åben er der nærmest ingen pedal-bop! Så nu kan man ændre dæmpningen bagpå efter terrænet uden hensyntagen til hvor meget man skal træde i pedalerne.
Hvor svært kan det være?
ADVARSEL .. dette indlæg indeholder helt urimeligt meget brok!
Da jeg for mange år siden kørte motorcykel havde jeg rigtig mange dårlige værkstedsoplevelser. Det stoppede først da jeg købte en BMW og begyndte at bruge det værksted som også servicerede Rigspolitiets motorcykler .. der var ikke plads til fejl. Med cyklerne kan jeg lave det meste selv, men de gange der har været brug for et værksted har jeg selvfølgelig belært af motorcykelerfaringerne, valgt et kvalitetsværksted .. har jeg troet. Dyre cykler og kendte kunder må borge for kvaliteten, men nej!
Inden jeg lånte Bos Dizzy til Highball’en kørte den med en Recon Gold. Billig gaffel med en fin funktion, indtil den desværre sank helt sammen og måtte på operationsbordet. Et besøg hos et Københavnsk kultværksted fik den på højkant .. men slet ikke i sin tidligere form! Et par andre mindre heldige reparationer samme sted gjorde udslaget, jeg skiftede til et top-pro-sted .. virkelig dyre cykler, fine kunder, Mavic certificeret, klub-rabat, osv. De fik Recon’en i topform igen, så da det var galt med min Fox gaffel, som jeg eller plejer at sende til TFTuned i England, fik de også den i behandling. Umiddelbart helt OK.
Den omtalte Fox gaffel synes jeg efterhånden manglede lidt vandring, så den røg til værkstedet igen. Ny service, det hjalp ikke så den røg umiddelbart efter til TFTuned. Vel hjemme igen er den i topform med fuld vandring, årsag: for meget olie i luftkammeret! Ved nærmere eftertanke har den faktisk manglet vandring siden den første service på top-pro-værkstedet! Der skal være 5 ml olie i luftkammeret, udelukkende for at smøre .. hvor svært kan det være at måle?
Nu står jeg og er på vej til Mallorca og opdager at T-boys kassettebody er slidt. Det plejer de at ordne på top-pro-værkstedet men da det dårligt kan nåes og min ven brandmanden har en body liggende, beslutter jeg at skifte den selv. Body’en er helt sikkert nedslidt fordi jeg i næsten et år kørte med en skæv aksel, hvilket samme værksted ikke opdagede hverken da de rettede hjulet efter et uheld eller da de senere skiftede body’en. Jeg opdagede det selv da det næsten ødelagde min tur i de sydfranske Alper. Nå, af med en slidte body .. fåckkk, den er ikke magen til! Der skal ikke meget research til at finde ud af at top-pro-værkstedet har sat en forkert body på! Det både løser og forklarer også hvorfor jeg har haft problemer med at kæden kører på geardroppet i højeste gear.
OK, nu tror jeg jeg har forstået det .. man skal lave alting selv! Og kan jeg ikke må jeg vist prøve det autoriserede værksted i de nordlige forstæder.
MTBlog.dk 
3 comments