Shaken, not stirred …
H12 var igen en fantastisk oplevelse! Godt selskab, fed rute og flot arrangement. Næsten 12 timer i sadlen gør at man presser citronen helt, og at der også kommer nogle sten ud, som ikke viser sig på en 3-4 timers søndagstur. Noget kommer som en lyn fra en klar himmel, andet er helt logisk og burde være forudset. Så for at dele mine erfaringer, og som en form for huskeseddel til mig selv, kommer her nogle iagttagelser i spredt fægtning.
Store bøffer er ikke godt dagen før! Jeg var alt for tung i maven hele formiddagen .. på trods af jeg havde forsøgt at opløse bøffen i rødvin.
Energidrik er godt, men Cola, Red Bull og Faxe Kondi er en bedre efter nogle timer. Erik Skovgaard Knudsen, som vandt soloklassen, beskriver bla det med mad og drikke undervejs, meget fint på sin blog. Han fik en pizza bragt!
Selv en komfortabel fully som min Tallboy, med ProPedal og kompressionsdampning slået helt fra, kan føles ukomfortabel på en rute med så mange rødder. I soloteltet lå der konstant folk på jorden og strakte ryg, og flere stoppede før tid pga af lænde, røv og rygproblemer. Måske skal man bare køre hurtigere?
Tilfredsstillelsen ved at kunne holde et par eliteryttere bag sig på en nedkørsel eller et kort tricky singletrack, er større end ydmygelsen ved at blive overhalet af kvindelige soloryttere og smådrenge på grusvej.
De farligste på sporet er ikke eliterytterne, weekendkrigerne, motionisterne eller roadierne, som har forvildet sig ind i skoven. Nej det er dem med løbesko og almindelige pedaler! Pedalerne er det ultimative bevis på de har kørt for lidt på cykel.
Man blir i godt humør, og får ny energi, hver gang man bliver overhalet med et “godt kørt”! Det er genialt med et stort S på læggen, så de andre kan se man er solo.
Efter 4 timer besluttede jeg at jeg er blevet for gammel til 12-timers løb. Efter 7 overvejede jeg at stoppe. Efter 10 muligvis at gøre det igen næste år. Og havde man kunnet melde sig til H12 2014 om aftenen, havde jeg været parat .. efter to fadøl.
Det er bare meget sjovere at være en flok, selvom man kører solo.
Næste år? Så har jeg glemt det hele igen.
MTBlog.dk 
som altid en fornøjelse at have en sand gentleman med til H12, godt kørt hr. Svendsen..
Deler dine betragtninger 😉 Lørdagens race gik simpelthen op i en højere enhed med ruten, omgivelserne, stemningen, vejret, og ikke mindst det sociale….som trods alt også var tilstede i soloteltet. Eksempelvis da Erik kom ind i teltet med sin defekte saddel….det skortede ikke på hjælpsomhed der….måske faktisk lidt for meget ift. hvad han havde lyst til at modtage 😉 Og jeg var en af dem der lå på jorden og strakte ud efter de første tre omgange….heldigvis blev jeg introduceret til McKinsey udstrækningsøvelsen af de nedre rygmuskler…..skabte et mirakel, da jeg faktisk i anden halvedel af løbet ikke skulle bokse med smerter i lænden.
Den der udstrækningsøvelse lyder spændende .. ved du hvor jeg kan finde noget om den?
Spurgte lige min gode kollega (han er tidligere diskuprolaps patient og har nu arbejdet sin rug “på plads” igen) og han henviste til google, da han ikke havde fået nogle konkrete henvisninger fra sin fys. Opdagede lige at jeg ikke havde evnet at skrive det rigtigt. Det hedder: Mckenzie 😉 Happy hunting 😉
Tak, med den nye stavemåde virker Google 🙂
Tilfredsstillelsen ved at kunne holde et par eliteryttere bag sig på en nedkørsel eller et kort tricky singletrack, er større end ydmygelsen ved at blive overhalet af kvindelige soloryttere og smådrenge på grusvej.
Haha, genial betragtning!