Landevejstanker
Der er roadier og der er mountainbikere .. jeg er mountainbiker. Men som de fleste mountainbikere træner jeg også på landevejen. Det er lidt lettere at gøre hvis man kun har kort tid, det kræver ikke de store forberedelser, man kan gøre det næsten hvor som helst og som regel er der ingen vedligehold på cyklen bagefter. Alt i alt en udemærket situation .. det er bare så kedeligt !
Et par gange om ugen i sommerhalvåret, kører jeg 2 timer af stort set den samme rute. Det er nemt, ud af byen, op over 80% af max.puls, spurte på alle bakkerne og huske ikke at køre som en adrenalinjunkie når jeg rammer byen igen. Og så er der spin-off’en. Efter sådan en tur med endorfiner frit flydende og hovedet under armen, er verdenssituationen løst ! Man tænker helt klart, det er som meditation på speed (ikke at jeg har prøvet).
Faktisk er jeg næsten overbevidst om at de 2 timer jeg nogen gange pjækker fra jobbet for at tage turen, betaler sig hjem mange gange senere 😉
De timer du pjækker fra familien kommer også igen – men senere som en boomerang i nakken. Indenrigsministeren
Hvis du kører op nord på (virum) så giv et kald hvis du vil have selskab
Gerne, men det er tit nogle lidt skæve tidspunkter.