MTBlog.dk

Stående billeder

Posted in Brok, Foto by Søren Svendsen on 17. maj 2010

Jeg læser Bike .. både det tyske og det amerikanske. Og der er et Atlanterhav til forskel. Det tyske Bike har grundige test af cykler og udstyr, minutiøse og saglige turbeskrivelser og knivskarpe og farvemættede billeder. Det amerikanske bike har personlige klummer, lange subjektive og ofte skæve tur-artikler, og så har de fantastiske billeder !

Lige siden jeg fik det første amerikanske Bike i hånden, har jeg lige så meget set det som et fotoblad, som et cykelblad. Billederne er verdensklasse og laoutet understreger det. Både billeder og tekst forsøger at beskrive følelserne ved at køre mountainbike og ikke som traditionelt, udstyret. Men at skrive om billeder, er som at danse om arkitektur .. frit efter en scene i filmen Magnolia.

Forleden sad jeg så i sommehuset med 4 nye blade og tænkte at det egentligt var mærkeligt at det tyske Bike og deres Alpe-tillæg, slet ikke virkede på trods af deres mange og umiddelbart utrolig flotte billeder. Men pludselig kunne jeg se det; alle deres billeder er ens ! Solen skinner og to mountainbikere, lettere oplyst af et par flash’er, står op på deres cykler mens de kører forbi en smuk udsigt. Sådan ser mere end 90% af deres billeder ud. I Alpe-tillægget giver deres fotochef 2 sider gode råd om fotografering, alt sammen fornuftigt, og midt i det hele er der en box med et tips: få altid rytteren til at stå op, så billedet ikke virker udynamisk !

Hvor er det befriende at se et dobbeltside-foto af en siddende ryg der forsvinder i tågerne på et bjerg en regvåd dag i Rocky Mountains. Eller en væltet ven på Bornholm 😉

Tagged with: , , ,

3 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. Mikkel Nørgaard said, on 17. maj 2010 at 19:55

    Hey Søren, det er altid en fornøjelse at følge med i dine blog indlæg, tak for din skrivelyst. Du kender vel det engelske MTB blad Singletrack, masser af skæve artikler omend mere skæve end dem i Amerikanske blade. http://www.singletrackworld.com/magarchive/ Klart mit favorit blad. Mvh Mikkel

  2. Søren Svendsen said, on 18. maj 2010 at 20:59

    Hej Mikkel

    Singletrack er også et fedt blad, jeg køber det tit. Mike Ferrentino er blevet fast skribent 🙂 Desværre har de været længe om at få styr på deres tryk, så billederne står ordentligt.
    Men de når altså ikke Bike til sokkeholderne når det gælder billeder og brug af dem .. desværre.

    C U
    Søren

  3. Mads Møller Madsen said, on 10. juli 2010 at 15:53

    Fed blog.

    Jeg er ved at få spat af de tyske billeder der næsten altid er oplyst som en byggeplads i november. Og hvorfor skal rytterne i den tyske version altid indtage “aggresiv-ud-med-albuerne-bred-kæbe” positur på cyklen, så snart de ser en fotograf. Det har absolut intet med flow og at gøre, og det er jo ikke sådan man kører på sporet.
    Keep up the good work på bloggen 🙂


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: