Telefonfixerede trafikale stereotyper
På vej ind i Farum indhenter jeg hende på cykelstien, vind i håret og fuld fart på Kildemoes’en med cykelkurv og barnesæde. Så sker det, pludselig tager hun farten af og begynder at slingre som en fuld mand. Først da hun er på vej ud over kantstenen til bilerne, tager hun sig sammen og kikker op fra mobiltelefonen. Da jeg, uden at blive ramt, får vredet mig udenom hende, råber jeg “slip telefonen” ! Tankeboblen står tydeligt over hovedet på hende da jeg passerer, “hva’ fan bilder den gamle nar sig ind ?”
Normalt er hun sikkert en ansvarsbevidst og omsorgsfuld mor, men når der tikker en sms ind, eller telefonen ringer, bliver hun livsfarlig for sine omgivelser. Sådan ser hun det selvfølgelig ikke selv, den gængse udlægning er “jamen jeg kører jo stille og roligt”.
Hvis jeg returnerer ad Lyngbyvejen og passerer Gentofte/Emdrup ved kvarter over fire, halv fem-tiden, får jeg også kamp til stregen. Her skyr forsinkede mødre ingen midler for at nå i børnehaven og hente poden, inden den lukker. På trods af en anorektisk cykel i skrigende farver med smalle hjul, og mit fuldt reklameinficerede lycra-outfit, tager de gerne kampen op. Eller rettere, de ser mig ikke men kører bare for fuld skrue så jeg dårligt kan følge med .. lige indtil telefonen ringer, så kører de pludseligt som en valiumdopet senildement.
Nu er det ikke kun de kvindelige cyklister der har svært ved at koncentrere sig om at cykle og ignorere telefonen, de mandlige er bare en anden type. Faktisk er der 2 typer, de 20-årige mænd som er så meget MTV-generation så det at cykle og sms’e samtidig, slet ikke er noget problem. De kan alting, så hvorfor begrænse sig ? Dem kan man kun håbe på kommer på bedre tanker.
Det er straks værre med buiness-typen med coat og Raleigh. De opfører sig som om de sad i den BMW de inderst inde mener de burde køre i. Med værdighed og oprejst pande, moser de sig igennem byen mens de holder telefonmøde. Rødt lys, vigepligt og tegngivning er ikke noget for dem, de ænser faktisk slet ikke omverdenen, telefon eller ej, med mindre man kommer i vejen for dem. Men gør man så det, så falder der brænde ned. For dem kører alle vi andre Skoda, og vi har bare at give plads og holde behørig afstand til BMW’erne.
Faktisk er jeg helt ligeglad med hvordan folk kører, bare de er opmærksom på alle os andre og lader os vide hvad de gør. Det er mindst lige så farligt at køre i sin egen verden, som det er at køre hazaderet.
Så kvinder, mænd, drenge og piger, spænd nu hjelmen og koncentrer jer om at cykle når I gør det, og lad telefonen hvile imens. Tak !
Hej Søren
Skæppe skønt indlæg. Jeg sidder og smiler fra øre til øre.
\Bjarke
Indeed – jeg har længe ydret, at mobilen er den største farer i trafikken i dag. -ray
Enig, men en løsning er måske ligetil:
Der er flere programmer som blokerer ethvert forsøg på sms hvis man er i bevægelse:
http://www.nytimes.com/2010/04/29/technology/personaltech/29pogue.html?ref=technology.