MTBlog.dk

Ondt i røven … ?

Posted in Sadler, Udstyr by Søren Svendsen on 27. februar 2010

Forleden havde Ride4Fun arrangeret en aften om udholdenhed. Spændende aften med først Jimmi Olsen, som er ultraløber. Jimmi har et samarbejde med Chris MacDonald og fortalte om hvad jeg opfatter som hollistisk træning. Træning hvor det mentale, kost og målsætning også spiller en stor rolle. Interessant at det også på det niveau, ikke kun handler om km i benene.

Bagefter fortalte Thomas Bundgaard fra Specialized om BG Fit, Specializeds ergonomiske system. Spændende og velillustreret, og vi der kører med BG sko og handsker i forvejen, ved det virker. Desværre havde Thomas nogle kedelige pointer om sadler ! Specialized havde fået udstyr til at måle blodgennemstrømningen i de nedre regioner, og i følge dem, nedsætter eller lukker mange sadler helt af for blodgennemstrømningen. Man skal sidde på siddeknuderne, og ikke andet, selvom det føles ubehageligt i første omgang.

Da Specialized lancerede den første BG sadel for en del år siden, købte jeg straks en. Og 3 uger efter leverede jeg den tilbage ! Jeg synes den var vildt ubehagelig. Siden er jeg blevet overbevist om jeg har en WTB-røv. WTB sadler passer perfekt til min anatomi, og jeg har dem i forskellige udgaver på alle min cykler. Men nu er jeg jo blevet i tvivl ! Ifølge Thomas er det helt normalt med en lang tilvænningstid og et udtryk for at man ikke er vant til at sidde rigtigt. På den anden side kan det vel ikke passe at man skal lide igennem længere tid for at vænne sig til noget der burde være ergonomisk ? WTB har jo også flade sadler med “lovechannel” og det er vel ikke kun Specialized der går op i deres kunders underliv. Desuden synes jeg ikke Specialized sadler ser særlig attraktive ud i forhold til WTB sadler.

Men tvivlen nager, skal jeg virkelig købe en Specialized sadel og prøve igen ? Jeg har ingen gener af mine WTB sadler, så det bliver svært at konstatere om Specialized virker bedre. Det er besværligt, og hunde dyrt, at skulle skifte sadel på 4 cykler. Men tør jeg lade være .. selvom jeg ikke skal have flere børn ?

Tagged with: , , ,

4 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. Kasper said, on 28. februar 2010 at 07:40

    Søren.
    Emnet dukker op igen og igen med nogle års mellemrum

    Eddy Merckx fik børn – Bjarne Riis fik børn – John Tomac fik børn osv. og de herrer har kørt længere på to år med sadler der var meget mindre body-fit end dine i alle de km du har kørt -don’t worry 🙂

    Kasper

    PS. Skal du så også ha en Bodyfit saddel til spinningcyklen?

  2. Søren Svendsen said, on 28. februar 2010 at 12:29

    Hej Kasper

    Jeg har selvfølgelig også en WTB sadel med når jeg er til spinning 😉

    /Søren

  3. Thomas said, on 9. september 2010 at 13:52

    Hej Søren

    Har først lige læst din blog. Glad for jeg har sat nogle tanker igang. Ved ikke om du allerede har erhvervet dig en sadel eller droppet ideen, men du skal vide uanset hvad at vi hos mange af vores Specialized forhandlere tilbyder et bredt testsadle program.

    Ride4fun eller Specialized concept store i KBH.

    God fornøjelse

    bedste hilsner
    Thomas

    • Søren Svendsen said, on 12. september 2010 at 14:50

      Hej Thomas

      Tak for respons, men jeg har allerede sat r***** på en WTB Silverado 😉
      Ellers go’ service, både med test-sadler og cykler.

      vh
      Søren


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: