MTBlog.dk

Roskiller

Posted in Søndagstur, Træning by Søren Svendsen on 5. juli 2010

Flere af vennerne spiller fodbold og størsteparten af dem indrømmer at det kniber med at få løbetrænet, men læg en bold foran dem og de løber til de segner.

Sådan har jeg det lidt på sporet. Det der med at ræse et par omgange på et af sporene er fint nok, men i det lange løb er jeg ikke sportsmand nok til det. Jeg kan ikke finde motivationen i at slå 45 sekunder af tiden rundt på det blå spor ! Det betyder at selvom vi som regel kører på de kendte spor, er turen forskellig fra gang til gang og kan vi finde nogle nye spor eller måder at komme rundt på, er det toppen. Først den ene vej, og så den anden vej rundt på det nye spor i Store Dyrehave forrige weekend, var ved at tage livet af mig. Dels var det fysisk hårdt, der var et par stykker i gruppen der kørte rigtig hurtigt, dels kræver sporet meget arbejde på cyklen og dels var det mentalt svækkende for mig ikke at komme nogen vegne. Tanken om at køre i ring for blot at vende om og køre den anden vej, havde en dårlig effekt på mig. Retfærdighedsvis skal det siger, jeg selv havde fundet på det.

Siden min cykelbuddy Thomas flyttede til Roskilde har han forsøgt at lave en længere og længere tur rundt om Roskilde, Roskiller-turen. Den indeholder bla stier langs Roskilde Fjord, Boserup Skov, Skjoldungestien, det hvide spor og i søndags forsøgte vi så at udvide den med et spor langs Ramsødalen. Ikke alt er teknisk, det er en smuk blanding af det hele. Svedige singletracks på det hvide spor, flydende stier med panoramaudsigt langs fjorden og hjulspor med hoftehøjt græs over marker. Og selvom jeg igen var ved at dø på det hvide spor, der er sjovt nok altid nogen der kører meget hurtigere end mig, kan jeg sagtens komme til kræfter igen ved tanken om nye spændende stier.

Episk, kalder vi de ture som har mange kilometer og oplevelser, og som ikke kun indeholder mountainbikespor. Det er OK at træne spinning og køre landevejen i løbet af ugen, bare for træningens skyld, men om søndagen skal være søndagstur og ikke kun træning .. og det skal helst være episk ind i mellem.

Tagged with: ,

7 kommentarer

Subscribe to comments with RSS.

  1. kaspernavrbjerg said, on 5. juli 2010 at 12:42

    Episk er et fedt ord! Er der noget GPS der kan vise mig episkheden af jeres tur!?

    Har det i.ø. på samme måde med at køre i ring. Da jeg som regel kører fra min hoveddør og jeg elsker min familie højt er det ikke rigtigt til at komme uden om at man må ende samme sted som man drager ud 🙂

    Fede billeder as allways

    • Søren Svendsen said, on 5. juli 2010 at 12:47

      Er Roskiller-turen ikke et aktivt link ?
      Sorry, havde lavet en bøf .. nu er det aktivt !
      Du skulle have været med !

  2. kaspernavrbjerg said, on 5. juli 2010 at 15:12

    Yessir – slf. skulle jeg det! Så var den blevet ægte episk 🙂
    Jeg kørte med Canadiere, piger og en Kamæleon i stedet for http://www.dansk-mtb.dk/forum/viewtopic.php?f=3&t=7

    Når jeg klikker på dit aktive link beder Garmin mig om at logge inde eller oprette en konto. Det gider jeg ikke – jeg vil bare se jeres tur 😛

    MVH Kasper

    (PS: GPSies.com!)

  3. Søren Svendsen said, on 5. juli 2010 at 15:33

    Den skulle være fixet nu uden konto og log-in, så du skal bare refreshe din browser 😉

    • kaspernavrbjerg said, on 5. juli 2010 at 19:24

      Nu virker det … episk, mand! 🙂

  4. Henrik Kaufmann said, on 7. juli 2010 at 16:31

    Jeg må tilslutte mig … men ender også altid med at køre hjem igen 😉

    Det spor vil jeg helt klart prøve. Jeg har faktisk før fået anbefalet det stykke som ligger ud mod fjorden.

  5. Thomas brandmand said, on 12. juli 2010 at 15:02

    Superfedt spor, kørte det i dag, men det hvide spor var ved at tage livet af os i denne hede B-), skal absolut køres igen.. EPISK!!


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: