Nye trends på gamle ben .. update fra modeugen.
Det er modeuge, men til min store overraskelse, og skuffelse, har det været småt med cykelmoden. Specielt havde jeg glædet mig til at se, hvad englænderne i år havde luret fra os halvgamle småsure mænd!
Som tidligere omtalt på bloggen har vi skabt vores helt eget look: bibshorts inderst, altså cykelbukser med seler, og baggy’s med hjemmemonterede seler yderst. Det er ikke en cocktail man kan købe færdig, eller rettere det har man ikke tidligere kunnet. Sidste år må Altura have luret os af, måske på Wales-turen, for nu kan man tilkøbe originale seler til netop den model flere af os kører med.
Trenden har også bredt sig sydpå, og fornylig blev den tyske toprytter Manuel Fumic, som den første, set i baggy’s til et World Cup løb! Seneste nyt, og det burde have været vist på modemessen, er at engelske Endura har taget hele pakken og næste år laver baggy’s med indbyggede bibshort. Hvor vi kalder vores morfar baggy’s, har Endura valgt at kamuflere inspirationen ved at kalde dem MTR go-faster shorts!
Nok er vi halvgamle og småsure, men vores ben sætter stadig MTB-modedagsordenen.
4 comments