Et lille pip fra sommerlandet
Her i sommerlandet er der en del kombinerede vandre og cykelruter, og mange af dem er kun smalle stier. Det er fedt rent køremæssigt og udvider jo mulighederne for lange ture betydeligt, men det betyder også at man som cyklist skal være ekstra påpasselig og hensynsfuld. Jeg tager altid farten af, rykker helt til højre, ofte helt ud i rabatten, og hilser pænt. Det giver som regel god kontakt og sjove tilråb, men lidt for tit betyder det desværre at den modgående fortsætter uanfægtet midt på stien og måske endda totalt ignorerer min tilstedeværelse!
Ignoranterne er svære at rubricere, det kan være børnefamilier, ofte med faderen i front, ældre ægtepar, måske med en tæppetisser i snor, kvinder som ikke er helt fortrolige med den sommerhuscykel de kører alt for sjældent på, og grupper af alle slags. Er der flere end 5 mennesker i en gruppe, er der ingen der er opmærksomme på andet end hvad der foregår i gruppen. Og så har jeg ikke nævnt den bevidst rethaveriske pensionist som ikke vil flytte sig fordi han mener cykling ikke bør være tilladt på hans sti.
Forleden, efter en fantastisk tur hvor vi bla fandt et nyt spor på stranden, småsten mellem strandgrønt, havde vi et par af de kedeligere oplevelser. Vi kom til at tale om at sjovt nok er det værste sted for agression i hele Københavnsområdet grusstien langs Gentofte Sø, som er en afmærket cykelrute! Og om det ikke snart er på tide at Naturstyrelsen, udover de kampagner de kører for at få mountainbikere til at opføre sig ordentligt og vise hensyn, også laver en kampagne for at få andre til at forstå at vi faktisk også godt må være i naturen?
Enig, vi skal alle vise hensyn og der skal være plads til alle.
De seneste par måneder har jeg selv haft en “kamp” med en ukendt gående. På et ca 600m singletrack i skoven har jeg mindst en gang om ugen fjernet 6-10 store pinde som har ligget på tværs af stien. Det blev en princip sag og jeg både løb og cyklede forbi flere gange om ugen. Pt har jeg vundet og stien er farbar for alle.
Helt enig. Det er som om vandrere og spadserende rangerer højere i hierakiet og har mere ret.
Jeg synes ofte i MTB kredse at høre om de MTB ere der ødelægger det for andre ved at køre hensynsløst.
Jeg er ved at tro det er lidt en skrøne og er begyndt at spørge om folk egentlig nogensinde har oplevet det selv.
Personlig har jeg kun oplevet hensynsfulde medcyklister ,selvom der bliver kørt stærkt.
Udover det burde der også være mere fokus på ulovlige skilte med adgang forbudt for cykler. Hvor der aldeles ikke er det.
På “blandede” stier må vi acceptere, at vi deler med gående, afpasse farten efter forholdene og vige for hunde, børn og bedstemødre – ingen tvivl om det. Jeg synes også man bør bide al skam i sig og montere en ringeklokke – ingen (jeg selv inklusive) – kan lide at blive råbt af. Et kling med klokken og et smil ved (langsom) forbikørsel er meget bedre.
Hvad der derimod undrer mig voldsomt er, hvorfor folk vælger at lufte deres hunde og børn på de dedikerede MTB-spor. Det sker typisk hver 3. eller 4. gang jeg kører det røde spor i Hareskoven, at der pludselig optræder mennesker og hunde – med eller uden snor – på sporet.
Jeg ved godt, at vi formelt set ikke har eneret på sporet og de principielt godt må være der. Jeg kan også godt forstå, hvis nogle af vanvare forvilder sig ind på de bredere dele af sporet. Men folk der regelmæssigt lufter deres hund i skoven må da vide hvad de røde prikker og skilte betyder? For slet ikke at tale om motionsløbere, som vælger MTB-ruten for at få en ekstra udfordring….
Hvilken glæde har man ved at udsætte sig selv og sin hund for fare på den måde?
De gange det er sket har jeg indtil videre ringet med klokken, sat farten ned og rystet på hovedet indvendigt, mens jeg kørte forbi. Men jeg gruer for den dag jeg runder i hjørne i fuld fart og der pludselig står en Gran Danois midt på sporet….
Her må absolut være en oplysnings-opgave for Naturstyrelsen!
[…] stien, men vil man være stensikker skal man bare cykle på grusstien langs Gentofte Sø eller på Fjordstien fra Nakke til Rørvig. Her er jeg blevet lovet tæsk, jævnligt irettesat og bliver chikaneret næsten hver gang .. og […]