MTBlog.dk

Man ser det komme

Posted in Brok, Udstyr by Søren Svendsen on 16. juni 2010

Så skete det ! Det som jeg siger kun sker hvis man er uopmærksom og ikke vedligeholder tingene ordentligt.

Inden den lange tur sidste weekend hev jeg lidt i mine EggBeater pedaler. Et par meget gamle pedaler der er rebuildet et par gange og som kun sidder på cyklen fordi jeg ikke synes man kan smide ting væk der dur. Det var ikke første gang jeg hev i dem, der havde været alt for meget slør i dem længe, og ikke første gang jeg tænkte at nu skulle de skiftes. Men nej, jeg orker ikke lige i dag og de klarer selvfølgelig en tur til.

Det gjorde de ikke ! Efter et par timer og med 5o km tilbage, brød kuglelejet i den venstre pedal sammen og pedalen bevægede sig frit ud af spindlen. Og så lige i regnvejr og på langtur. Heldigvis skete der ikke noget og jeg kunne med lidt opmærksomhed og muskelkraft, holde pedalen på plads. Men ikke mere leg, slut med at stå op og slut med at træde igennem på kraftige stigninger. Men frem kom jeg, tak !

Der har været mange indlæg på DMK’s board om at EggBeatere holder dårligt, og hver gang har jeg svaret at man bare skal huske at rebuilde dem når der kommer slør i dem. Right, det gælder åbenbart også mig. Jeg vidste det ville ske, jeg har 3 sæt nye eller nyservicerede EggBeatere liggende klar, og jeg har frygtet det de sidste mange gange jeg har kørt, men pludselig fik jeg et anfald af sparsommelighed .. eller var det dovenskab ? Nu er det bedre at forebygge end at helbrede, så når det gælder udstyr, stol på den mandlige intuition og gå aldrig ned på udstyr.

Tagged with: , ,

En kommentar

Subscribe to comments with RSS.

  1. Hamderregin said, on 7. august 2010 at 01:40

    Jeg hev min ene CB Candy af akslen på Bornholm i 2008, 3-4km fra Gudhjem, så det var en spændende dag på kystsporet. Men jeg havde fået en slags advarsel; fredag morgen på torvet i Rønne knækkede jeg det ene Boa-lace på mine Specialized-sko, så resten af turen foregik med strips som skosnørre. Heldigvis havde jeg ekstra klamper med i tasken …


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: