Hvorfor .. lycraens mysterier 2
Det tog mig nogle år at finde ud af at tyske og amerikanske cykelbukser har en mere realistisk størrelse og pasform end italienske, når man har one-pack. Men hvordan kan det være at mine XL bibshorts bliver mindre og mindre jo mere de bliver brugt og vasket, når de samme bukser som lange eller knickers, bliver større og større, jo mere man bruger dem?!?
Nye trends på gamle ben .. update fra modeugen.
Det er modeuge, men til min store overraskelse, og skuffelse, har det været småt med cykelmoden. Specielt havde jeg glædet mig til at se, hvad englænderne i år havde luret fra os halvgamle småsure mænd!
Som tidligere omtalt på bloggen har vi skabt vores helt eget look: bibshorts inderst, altså cykelbukser med seler, og baggy’s med hjemmemonterede seler yderst. Det er ikke en cocktail man kan købe færdig, eller rettere det har man ikke tidligere kunnet. Sidste år må Altura have luret os af, måske på Wales-turen, for nu kan man tilkøbe originale seler til netop den model flere af os kører med.
Trenden har også bredt sig sydpå, og fornylig blev den tyske toprytter Manuel Fumic, som den første, set i baggy’s til et World Cup løb! Seneste nyt, og det burde have været vist på modemessen, er at engelske Endura har taget hele pakken og næste år laver baggy’s med indbyggede bibshort. Hvor vi kalder vores morfar baggy’s, har Endura valgt at kamuflere inspirationen ved at kalde dem MTR go-faster shorts!
Nok er vi halvgamle og småsure, men vores ben sætter stadig MTB-modedagsordenen.
Ny luft under vingerne .. eller da lugten af gammel gnu forsvandt!
Hvert andent, eller tredje, år, står jeg i det samme dilemma. Min softshell Windstopper jakke virker mere som en plastikpose, og den lugter af gammel gnu efter den første sveddråbe .. men den ser ud som ny! Faktisk har jeg tre aflagte jakker af den slags hængende i mit cykelskab, fordi jeg har overgivet mig og har købt en ny .. og ikke nænnet at smide den gamle ud.
Og så stod jeg der igen, i Rolsted Cykler, for at se de nye modeller fra Gore BikeWear, da butikschefen Henrik foreslog at prøve med Granger’s. Granger’s er et special vaskemiddel til membran-tøj, og som findes i flere udgaver bla. en som imprægnerer samtidig med den vasker membranen ren! Jeg tror ikke på den slags, og slet ikke med dobbeltfunktion, men købte alligevel en lille bøtte til membranrengøring, uden imprægnering. Efter sigende er problemet, at sæbe, og specielt skyllemiddel, som jeg aldrig bruger, stopper cellerne i membranen, så man ikke længere kan ånde og få fugten ud.
Jakken røg i vaskemaskinen med en sjat Granger’s. Mmnnn, den lugtede nyvasket da den kom ud .. og ikke som den plejer, lettere hengemt. En 4 timers tur i skoven afslørede at den heller ikke har plastikposeeffekt mere, og stadig lugtede frisk da jeg kom hjem! Wow, blod på tanden og de gamle gemte jakker i maskinen .. de blev sgu også som nye! Efter 3 ture i skoven er er jakken stadig frisk, eneste tvivl tilbage er om membranen stadig virker optimalt, men den er i hvert tilfælde ikke stoppet længere!
Kolde fødder
Efterhånden har jeg fået styr på min påklædning, selv når det er rigtig koldt. Jeg hader at blive kold og en del år troede jeg det var et nødvendigt onde ved vintertræning, men en Brynje Super Thermo netundertrøje inderst, en Craft ulden mellemlagstrøje udenpå og så de nødvendige lag trøjer, jakker og veste, har løst problemet. Selv mine hænder har haft varmen de senere år i skiftevis Roeckl og GribGrap handsker. Også efter 4 timer.
Men mine fødder fryser og jeg har prøvet alt nu .. undtagen elektriske såler. Det første tiltag var vinterstøvler, og det virker. Men jeg syntes ikke de var varme nok, så jeg bestilte et par Pearl Izumi GTX Barrier, som iflg. BikeRadar skulle være de varmeste. Det var også som at stikke foden i en foret moonboot, at få dem på. Desværre holdt varmen ikke og jeg synes de var for bløde at køre i selvom sålen var stiv. Specialized Defroster er ikke specielt varm, men til gengæld fede at køre i og kan bruges i dårligt vejr året rundt.
Så må sokkerne jo redde det. Sealskins laver et par vandtætte vintersokker, som skulle være det bedste. De er da også så varme at man sveder om fødderne efter 5 minutter, og desværre også så tykke at de er svære at have i selv en et nummer for stor sko, og mine fødder var stadig lilla efter 4 timer i skoven. Alt i uld og skisokker er blevet købt og prøvet, og min lokale sportspusher endte med at tilbyde mig kombinerede uld og støttestømper for at øge blodomløbet ! De er nu ikke de eneste der har lavet antydninger til min alder for min søster forærede mig allerede støttestrømper for et par år siden .. men så gammel er jeg altså ikke, endnu !
Denne vinter besluttede jeg så at være lidt systematisk, specielt efter vi kom til at tale lidt om det ude på sporet. Halvdelen af dem jeg kører med, står som mig med lilla fødder og skriger under bruseren, når de kommer hjem ! Følgende har jeg erfaret virker, og kombinationen af det hele, giver den bedste varme;
- vinterstøvler, mindst et nummer for store
- flere lag tynde sokker, mindst en uld og evt kombineret med en Goretex skal-sok
- tykke neopren skoovertræk
Det er jo ikke særligt overraskende, men nødvendigt for optimal varme. Og når jeg så stadig fryser, skyldes det nok at med alderen falder foden lidt sammen hvilket giver dårligt blodgennemstrømning og ligesom mine fødder efter 2 timers spinning kan begynde at snurre, fryser de også efter 4 timer i skoven.
PS. Støttestrømperne virker ikke på varmen .. jeg har prøvet dem !
Kolde rør og varme boller
Som jeg beskrev i et tidligere indlæg, Livrem og seler, opdagede jeg baggy-shorts fortræffeligheder i vinters. Det har været stærkt vanedannende, dels bliver man ikke våd i røven i dårlig vejr og dels ser det meget bedre ud. Faktisk så meget at mine kone en søndag, hvor jeg tidligt sneg mig ud af soveværelset i fuld cykelgear, sagde at jeg så godt ud ! Det er aldrig sket før .. i cykeloutfit. Siden har jeg kørt i baggies.
Baggies giver 2 problemer, dels falder de ned når man kører, dels varmer de, hvilket er fint om vinteren, men knap så attraktivt om sommeren. Det første problem er blevet løst med seler, en løsning der forøvrigt har bredt sig til en del af de halvgamle mænd jeg kører sammen med. Vi taler faktisk om at få en lavet en produktion af “morfar-baggies” med seler 😉
Det andet problem, de varme boller, har jeg løst med et par nye baggies. Jeg læste en test i What MountainBike, hvor de fremhævede Specialized Enduro som værende ideelle til varm vejr. Sådan et par jeg nu fået efter en del besvær. De måtte hjem fra England, og i mellemtiden har bladet haft en ny test og udråbt Endura Hummvee Lite til de cool’este baggies i byen. Anyway Enduro’erne er fantastiske ! De er lavet med mesh de rigtige steder, sidder perfekt og føles luftige . Og så er der elastik i linningen, det er ikke så sexet men virker næsten lige så godt som seler på alle andre måder.
Faktisk er det fedeste ved baggies nok egentligt at man føler sig som en checket mountainbiker og ikke som en halvnøgen, gennemsvedt atlet, hvilket kan være rigtig rart når man ikke lige ligger fladt hen over styret.
Den gamle ged .. eller krydderdrengen
Det er ikke sjovt at blive overhalet af sin egen lugt, hverken på sporet eller i spinningslokalet ! De første par gange fik jeg deja vu til gymnastiktimerne i 7. klasse hvor nylonposen med tøjet ikke blev åbnet mellem timerne, og tænkte der er nok en eller anden der har glemt at vaske cykeltøjet siden sidste tur. Man kikker til siden for at se hvor lugten af gammel ged kommer fra, hmmm….. Efter geden har ligget på hjul, og forsøgt at overhale et par gange, går det op for mig at det er mig selv der lugter !
Sportstøj der lugter væmmeligt er vist et generelt problem, men gode løsningsforslag er der ikke mange af. I en længere periode brugte jeg eddike som skyllemiddel, og det hjælper. Det var lige indtil en en flink ven på sporet brød den uskrevne kodex og uopfordret foreslog at jeg skulle prøve med Rodalon ! Det er en af den slags hentydninger jeg ikke sidder overhørig, så sådan blev det. Tøjet i badekaret med Rodalon i et par timer og direkte i vaskemaskinen. Fy føj ! Hvis tøjet før havde en snert af ged, så stak hele geden nu sit grimme fræs frem.
Når alt andet glipper, læs brugsanvisningen ! Rodalon skriver tydeligt at tøjet skal skylles GRUNDIGT inden det vaskes ! På den igen, og efter at have fulgt anvisningen hjalp det. Men ikke ordentligt. Faktisk var det stadig værre end inden forsøget med Rodalon startede. Så tilbage til eddiken og noget specialvaskemiddel til sportstøj, og nu er tøjet sig selv igen.
Forleden løb jeg så tør for eddike ! Dvs. der var ikke mere i vaskekælderen, det var der til gengæld i køkkenet. Kryddereddike .. Bamseline go’ home, det virker ! Hvis du møder en på sporet som dufter af dild og danske krydderurter, så hils pænt .. det er mig 😉
MTBlog.dk 
leave a comment