MTBlog.dk

En beslutning, to sidegevinster, 3 kilo og 4 uger

Posted in Brok, Landevejscykling, MTB, Spinning, Træning by Søren Svendsen on 31. januar 2014

Jesper med sin frokost

Kan man have hvalpefedt når man er 56? Jeg følte mig i hvert tilfælde ramt af Martin Kreutzers oplæg til at smide hvalpefedtet i Stamina12‘s nyheder, og besluttede mig at gøre noget ved det. Selvom jeg lever rimelig sundt og træner en del, er det tydeligt at jeg dels får alt for mange godbidder og øl, og at jeg har det bedst når jeg har et lille overskud af kalorier. For to år siden var jeg i Bolivia og havde ufrivilligt en flagellat med hjem i maven. Det betød, ud over 6 ugers sygdom, også at jeg blev 4 kilo lettere .. og pludselig kørte hurtigere. Kiloene har jeg stødt og roligt taget på igen, og mit overskud på sporet, er igen blevet tilsvarende reduceret. Der findes mange velmenende og fornuftige opskrifter på at tabe sig, men jeg synes faktisk Martins er en af de bedste jeg har set. Jeg modificerede den dog lidt, så den ser således ud;

  • Ingen slik, kager og anden snask
  • Kun alkohol i weekenden. Faktisk holder jeg altid hvid januar, og drikker ellers kun vand
  • Ikke spise efter aftensmaden .. og kun en portion
  • Sove 8 timer de fleste nætter

Sådan så planen ud 1. januar, og her 4 uger senere har jeg smidt 3 kilo. Det lyder måske ikke af så meget, men i min alder er det faktisk halvsvært at tabe sig når man i forvejen lever sundt .. med mindre man gør noget drastisk. Jeg agter at forstsætte på ubestemt tid, men dels er den hvide januar overstået og dels stabiliserer min vægt sig på et eller andet niveau, nok ikke så langt under den nuværende, så jeg bliver nok ikke Michael Rasmussen-tynd. Men der har været et par interessante sideeffekter. Mit blodsukker er blevet langt mere stabilt, hvilket gør at “jeg vil slå ihjel for en øl” sidst på eftermiddagen er næsten væk, og at jeg efter 4 timer i skoven har det fint når jeg har fået min frokost. Normalt går resten af eftermiddagen med at stoppe alt det søde jeg kan finde, i munden.

Jeg har jo vidst det længe, og det er altså rigtigt. Man regulerer sin vægt med maden, og sin sundhed med motionen. Og bare fordi man sidder på cyklen en del timer, kan man ikke stoppe hvad som helst i munden .. uden at vokse. Som der stod på det virale FaceBook-billede, som hende der har tabt 32 kg havde liked; don’t reward yourself with food, you’r not a dog!

Reklamer

Rigtige mænd bruger netundertrøje

Posted in MTB, Spinning, Udstyr by Søren Svendsen on 25. september 2012

Jeg tror det var X-man Bo der introducerede netundertrøjen til mig .. altså i forbindelse med cykling. Brynje netundertrøje, uanset temperatur. Det kørte jeg med et par år indtil jeg fandt ud af at tage den af når temperaturen var over 25 grader .. det gør Bo ikke! For et par år siden fandt jeg så ud af at andre producenter også lavede netundertrøjer, som endda var kortere så de ikke skulle rulles op i en pølse på maven for at være under min bib-shorts.

Nu hader jeg at fryse, og specielt om vinteren hvor man skiftevis er varm og gennembødt af sved, og kold og gennemblæst af en iskold vind, er det svært. Netundertrøjen leder sveden væk fra kroppen og videre til næste lag tøj, og er meget bedre til det end almindelige svedundertrøjer. Men sidder netundertrøjen ikke stramt, er det virkelig klamkoldt, men det gælder alle svedundertrøjer.

Men hvordan fan tester man hvilken netundertrøje der virker bedst? Det fandt jeg ud af ved et tilfælde, hvor jeg ved en fejl havde smidt en netundertrøje i tasken, i stedet for en almindelig svedundertrøje, på vej til spinning. Spinning er den perfekte test og giver en umiddelbar respons, i hvert tilfælde hvis man som mig sveder som en vredet karklud. Sidder trøjen for løst, er den klamkold så snart man holder op med at træde, hvis ventilationen kører, er den for varm koger man over inden opvarmningen er slut, og sidder den for stramt, ligner man (jeg) Freddie Mercury i 80’erne. Den trøje der virker bedst i spinningslokalet, er også den trøje der virker bedst ude, der er en direkte sammenhæng .. i hvert tilfælde så længe det ikke er frostvejr, for så er uld løsningen.

Enkelt, og så alligevel ikke .. for man er jo også forfængelig. Craft Cool Mesh Superlight på sporet, den virker bare bedst, Gore Base Layer i spinningslokalet, så ser man stadig ud som om man har tøj på, og uld når man burde køre på ski i stedet. Er det kummefryser koldt, laver Brynje faktisk en kombineret net og uld undertrøje, en to i en, og igen viser netundertrøjen sig som umulig at slå .. koldt eller varmt. Aldrig mere undertrøjer uden huller!

Frem og tilbage

Posted in Sadler, Spinning by Søren Svendsen on 11. september 2011

Da jeg for 10 år siden startede med at køre spinning, hed det bodybike. Efter nogle år skiftede det navn til spinning – med mindre man netop kørte på en BodyBike, som smart nok havde registreret navnet. I år har det så igen skiftet navn – til cykling, da nogen har taget patent på konceptet spinning!

Anyway, det er måske ikke så dårligt for så bør det jo minde om cykling .. og det gør det faktisk ikke altid! Og så kan man måske også forestille sig at cyklerne, kommer til at ligne cykler, rent geometrisk? Det gør de nemlig heller ikke nu, de bærer præg af  dels at være konstrueret før racercyklen blev ergonomisk, dels en fitnessinstruktørs våde drøm om store lårmuskler. Hvis sådan en BodyBike eller spinningscykel blev hevet med til et body-fit hos en af dem der udfører den slags, ville den få problemer på trods af alle dens indstillingsmuligheder – med mindre ejeren er i nærheden af to meter høj.

Det har altid undret mig at jeg ikke følte mig comfortabel på spinningscyklen og ikke kunne få sadlen langt nok frem på trods af min rimelige højde på 184 cm. Jeg har min egen sadel med til spinningstimerne, og fornyelig fik jeg så den ide at vende den forkert på beslaget, så den fik set-front i stedet for set-back – altså sidder lidt foran toppen af sadelrøret, i stedet for som den normalt gør, lidt bagved sadelrøret. Det betyder at sadlen nu kan komme 5 cm længere frem, og vupti .. nu kan jeg justere cyklen rigtigt!

Når jeg med mine 184 cm skal have sadlen ca. 4 cm længere frem end det normalt er muligt, hvad skal vi så gætte på en kvinde på 160 cm mangler i at kunne sidde rigtigt!?

PS. Det er jo svært at lære en gammel hund nye kunster, så spinning bliver ved at hedde spinning på denne blog.

Tagged with: , ,

On the road again

Posted in Landevejscykling, Pulstræning, Spinning, Træning by Søren Svendsen on 8. marts 2011

DMI havde annonceret det, solen skinnede og lokkede fra en skyfri himmel, og den lange venteliste på spinningsholdet gjorde udslaget, Major Jake vågnede og landevejssæsonen startede i morges. Det passer lige med at følge den mindste i skole og fortsætte, men UPS .. ingen pedaler, har fornyelig skiftet system og har ikke helt nok til alle cykler .. og cykeltøjet fra i søndags var kun vasket, ikke tørt. Som Clint Eastwood siger i en film; improvise, adapt and survive !

Normalt gør jeg alt for ikke at ligne en rigtig landevejsrytter, crosscykel med skiver, MTB-sko, hat med skygge, knicker, alle no-go’sene, men vaskesituationen havde tvunget mig i en SaxoBank jakke som en venlig sjæl har foræret mig, og selv en sort vest kunne ikke skjule det. Jeg var frit bytte for pendlercyklisterne i morgentrafikken. Heldigvis var der kun en enkelt seriøs udfordrerer som til gengæld måtte trække mig hele vejen til Farum mens jeg lå bagved og stønnede med en puls godt oppe i 90’erne. Han vendte sig medfølende da han drejede af, og sagde at han ikke håbede jeg havde ligget bagved og frosset !

Det kommer bagpå mig hvert år ! Når landevejssæsonen slutter går Major Jake i hi og jeg hopper på spinningcyklen. Hele vinteren kører jeg så til techno-beats og svedig house i løbet af ugen og i sne eller mudder om søndagen. Og når foråret kommer, føler jeg mig i topform, kører dobbeltimer med en snitpuls over 80% og glæder mig til at give de andre baghjul på asfalten. Men sådan går det aldrig ! Forårets første tur på landevejen, er som den første efter 3 uger med influenza .. hvert år ! Jeg glemmer, eller fortrænger, det hver gang sæsonen skifter, at man kun bliver god til det man gør. Man bliver ikke umiddelbart hurtig på landevejen af at køre spinning, ligesom man heller ikke kan give den fuld gas på spinningscyklen efter en fed sommer i skoven. Pyh .. men herfra går det heldigvis fremad.

De grå hår og det røde felt

Posted in Pulstræning, Spinning, Træning by Søren Svendsen on 7. april 2010

Maxpuls udregnes som tommelfingerregel som 220 – alder. Det er for mange ikke nogen præcis udregning, og fortæller heller ikke noget om fysisk formåen eller kondition. Maxpuls er en individuel størrelse som ikke kan trænes, men som er givet. Jeg plejer at sammenligne med skostørrelsen, man løber ikke hurtigere fordi man har store fødder.

Nogle marathonløbere har lavet en formel for præstationen korrigeret for alder. Den opererer med et tab på ca. 1% om året lidt efter hvor på aldersskalen man er. Dvs. man på 10 år skal lægge 10-12% til sin tid for at sammenligne med tidligere tiders præstation. Jeg læste så fornyelig at man havde lavet en undersøgelse om det var muligt at reducere det fysiske tab. Konklussionen var at det kunne man, man kunne reducere tabet med op mod 2/3 .. hvis man trænede rigtigt. Altså måske løbe 3-4% langsommere 10 år efter, istedet for 10-12% langsommere, hvis man trænede rigtigt. Det spændende er så at den rigtige træning er højintensitetstræning, helt oppe i det røde felt ! Så den gamle talemåde “ta’ det roligt, du er jo ved at være en ældre mand” kan godt skrottes, det er stik modsat. Du er gammel, så du må træne hårdere 😉

Modsat fødderne som vokser en lille smule med alderen, falder maxpulsen. Den primitive formel siger det, et slag pr. år. Det har jeg så bare fortrængt de sidste 10 år ! Min maxpuls har siden jeg fik mit første pulsur, været sat til 184. Det var den helt sikkert også for 10 år siden, men den er det ikke idag ! Jeg har altid trukket lidt på smilebåndet når nogen i spinningslokalet rundede 105 eller måske 110 % af maxpuls mens jeg selv, uanset hvor hårdt jeg har kørt de sidste par år, ikke har været over 171 eller 93%. Og lige som nogen helt sikkert har sat deres maxpuls for lavt, har jeg glemt at korrigere den .. år efter år. Som jeg prøver at antyde med marathonløberne tabel, behøver det måske ikke være et slag pr. år, men helt sporløst forsvindert 10 år ikke !

PS: Jeg har korrigeret den til 176 .. i første omgang 😉

The King has left the building !

Posted in Spinning by Søren Svendsen on 25. marts 2010

Jeg kan dårligt huske hvornår det startede, men det er vel omkring 10 år siden. Efter have kørt spinning et år med lidt tilfældige instruktører i Form og Fitness i Parken, kom jeg på en time med Lasse Träff, spinningsguruen fra Scala ! Siden blev centeret til S.A.T.S. og efter en del år flyttede Lasse til Hardwork på Falkoner, jeg flyttede med og Hardwork blev til Fitness.dk. Og nu, efter 10 år i 4 forskellige kæder, skal vi flytte igen ! Dvs. Lasse flytter og jeg flytter med 😉

Hva’ fan får en ellers rimelig fornuftig midaldrende mand til at flytte rundt på den måde for at køre spinning med en bestemt instruktør ? Eller en kvindelig bekendt, med udtalte aversioner mod andres kropsvæsker, til at sidde i svedpølen sammen med vi andre, torsdag efter torsdag ?

Valg af spinningsinstruktør, eller mangel på valg, afspejler hele ens personlighed. Nogen er til underholdning, nogen er til tæsk, nogen er mest til at gemme sig og nogen er ret ligeglade. Andre er til cykel- Zen, svedig house/lounge/dance,  fysisk indsigt og udmattelse. De vælger Lasse. Lasse er den holistiske inspiration, den gode coach, den hårde træner, den følsomme filosof og den glade dreng. Og mellem repetitionerne kommer der guldkorn som; det handler ikke om at være forandringsvillig, men forundringsvillig ! Et menneske i forsvar kan ikke udvikle sig. Eller klassikere som; hård træning, kræver hård hvile. Kvinde kend din krop. Klare målsætninger, giver klare mål.

Indrømmet, der er og har været andre, i kortere eller længere tid, Chris, Nicola, Sebastian …..  Og om sommeren er jeg desideret ustabil, da landevejene også trækker. Helt i Lasses ånd, frihed til selvudfoldelse ! Men ingen andre har selv været så vedholdende som Lasse.

Jeg tager sq 10 år mere, selvom jeg skal køre gennem byen til 2100 Latte i myldretiden. Elvis lever !

En dårlig …

Posted in Brok, Sadler, Spinning, Udstyr by Søren Svendsen on 18. marts 2010

Kasper skrev i en kommentar til “Ondt i røven”, mine overvejelser om sadler, om jeg så også skulle have en BodyFit sadel med til spinning ! Og selvfølgelig har jeg min egen sadel med til spinning, men det er som mine andre sadler, en WTB. Det vil sige, i dag havde jeg glemt den og var nødt til at bruge den autoriserede Fitness.dk sadel. Uh, ha, dada …  havde jeg tvivl om jeg sidder fornuftigt på mine WTB-sadler, er al tvivlen borte. Den sadel var dårlig ! Ud over det er mærkeligt at sidde på en blød sadel som former sig efter ens underliv, forsvandt blodet også fra de ædlere hurtigere end jeg blev forpustet. Ubehageligt !

Efter den tur er jeg rimelig sikker på jeg sidder godt på mine WTB-sadler og ergonomien ikke er helt dårlig.

Tagged with: , ,

Hold takten, for h…… !

Posted in Spinning by Søren Svendsen on 28. februar 2010

Spinning er en gave til os der er blevet for gamle til at tekno og rave-parties. Fantastisk at sidde i flok og banke derudad i takt til vild tekno !

Træning til rytmisk musik kan gøre at du træner op til 15% hårdere end du ellers ville ! Men det kræver man bruger rytmen og at musikken ikke kun er underholdning. Og det er hele ideen i spinning hvor der kun findes 3 tempi. Enkelttakt, hvor man følger takten, mellemtakt, hvor man kører 3 omgange på 2 slag, og  dobbelttakt, som er et levn fra 80-erne, hvor man kører 2 omgange pr. takt. Det er ikke så kompliceret som det lyder .. eller måske er det for nogle ? Når man følger takten, på den ene eller anden måde, kan man forsvinde ind i musikken og det er på den måde man snyder sig selv og faktisk kan træne hårdere end man ellers ville. Takten er den perfekte coach, som man er nødt til at følge.

De gode instruktører sætter program og musik sammen, så beatet passer til det træningspas der skal køres. De mindre heldige skruer bare tempoet på musikken i vejret, så det lyder som Mickey Mouse, eller kører udenfor takten. Begge dele er uudholdeligt og heldigvis bliver den slags instruktører sjældent populære og holder derfor heller ikke så længe. Og jeg kører i hvert tilfælde kun med dem en gang. Det er værre med nogle af deltagerne, som time efter time kører uden for takten. Det kan jeg jo sådan set være ligeglad med, men dels er det uforståeligt for mig og dels er det at sidde ved siden af en der ikke kan holde takten, som at komme ud at danse med en uden rytme. Det ødelægger .. rytmen !

Spinning er en holdsport 😉

Tagged with: ,