Landevejstanker
Der er roadier og der er mountainbikere .. jeg er mountainbiker. Men som de fleste mountainbikere træner jeg også på landevejen. Det er lidt lettere at gøre hvis man kun har kort tid, det kræver ikke de store forberedelser, man kan gøre det næsten hvor som helst og som regel er der ingen vedligehold på cyklen bagefter. Alt i alt en udemærket situation .. det er bare så kedeligt !
Et par gange om ugen i sommerhalvåret, kører jeg 2 timer af stort set den samme rute. Det er nemt, ud af byen, op over 80% af max.puls, spurte på alle bakkerne og huske ikke at køre som en adrenalinjunkie når jeg rammer byen igen. Og så er der spin-off’en. Efter sådan en tur med endorfiner frit flydende og hovedet under armen, er verdenssituationen løst ! Man tænker helt klart, det er som meditation på speed (ikke at jeg har prøvet).
Faktisk er jeg næsten overbevidst om at de 2 timer jeg nogen gange pjækker fra jobbet for at tage turen, betaler sig hjem mange gange senere 
Vores H12 træning
Forleden fik jeg bank på sporet, ikke sådan korporligt, men en af mine cykelvenner kørte bare hurtigere end mig, klart hurtigere .. i 4 timer ! Det er der så mange der gør, altså kører hurtigere, men det kom som en lyn fra en klar himmel for de tidligere ture havde ikke indikeret at det ville gå sådan. Den slags kræver jo en forklaring, så jeg efterlyste straks hans træningsprogram, eller en dopingindrømmelse. Jeg fik en mail:
Træningsprogrammet ser således ud
Mandag: Har ondt i benene og kroppen fra søndagsturen. Tager bilen på arbejde og spiser chips om aftenen og et par blå royal for at restituere
Tirsdag: Burde cykle på arbejde, men er lidt tung i hovedet. Tager bilen og kører forbi bageren på vejen.
Onsdag: Cykler til og fra arbejde. Der er onsdagskage på jobbet og den springer jeg ikke over. Arbejder lidt på cyklen i kælderen om aftenen og nyder et par blå royal.
Torsdag: Snart weekend, må hellere spare lidt på kræfterne. Tager bilen. Fejrer om aftenen at det snart er weekend med nogle blå royal.
Fredag: Har lidt tømmermænd fra i går – tager bilen. Der er fredagsbrunch på arbejdet med bacon, æg, pølser og 5 forskellige wienerbrød. Drikker noget rødvin mens der er Disney-sjov. Konen falder tidligt i søvn så jeg henter 5 blå royal og zapper mellem Eurosport og Discovery Channel
Lørdag: Har lidt ondt i hovedet så jeg sover middagslur med Gustav i stedet for at løbe. Tager ham med på McD senere for det er godt mod (mine) tømmermænd.
Søndag: Kører en laaang tur med de andre og er helt bustet. Spiser mad konstant resten af dagen fordi min krop siger at jeg skal. Er også konstant tørstig så jeg får knappet et par blå Royal op om aftenen.
Jeg har ca. 750 dåser blå royal tilbage i kælderen og ved ikke rigtig hvordan jeg skal træne fremadrettet når de en gang er væk sidst i maj.
Sådan ! Jeg ser det som en klar dopingindrømmelse .. jeg var bare ikke klar over Blå Royal havde den virkning. Den er vist ikke på positivlisten ?! Min anden cykelven, som er en mere regelmæssig deltager på vore fælles alpetræningssøndagsture, som H12 forøvrigt også er en del af, sendte også straks sin træningsplan, bare for at strø salt i såret.
Mit træningsprogram så i sidste uge således ud:
Mandag: Var træt fra søndagsturen, så jeg løb kun 7 km om morgenen, blev kaldt hjem fra job til syg Otto og prøvede at nå en arbejdsdags opgaver der hjemme – uden den store succes – spiste ikke forbudte ting og drak ingen alokohol
Tirsdag: Glemte min madpakke og købte håndmadder med højtbelagt til frokost – dyrkede ingen motion … men spiste til gengæld to stykker franskbrød med syltetøj og ost til personalemødet.
Onsdag: strammede op og løb en morgen 10er, “glemte” igen madpakken, da de der håndmadder lå forrest i min erindring fra i går … drak en øl før jeg faldt i søvn på sofaen inden 21 …
Torsdag: Dyrkede ingen motion, men spiste vist kun “korrekt” mad den dag – der er ingen kage på mit arbejde – så det gør alting lettere, hvis man vil undgå sådan noget …
Fredag: Var til motionsarrangement på arbejde fik en lækker frokost med rugbrødder og en enkelt øl. Fik efter en cykeltur på 25 km økologisk vegetarisk mad uden fedt.
Lørdag: Glemte at løbe den 10er jeg havde aftalt med mig selv. Var til 90 års fødselsdag hos min farmor md fedtsejlende treretters menu – spiste alt op, drak vin øl og sherry til – suppleret med lejlighedssange og en enkelt cola. Efter festen var der hjemlig hygge hos mine forældre med den store slikskål fremme.
Søndag: Havde glemt mit løbetøj på Sjælland, så jeg fik ikke løbet den 10er jeg havde til gode fra lørdag … Spiste rundstykker med ost og syltetøj til morgen i stedet for hvaregryn med skummetmælk. Tog med Otto og to andre knægte fra RMK i skoven om eftermiddagen, hvor vi kørte 18 km af det røde spor, og endte ved iskiosken, hvor jeg lod mig friste af en chokolade milkshake. Sluttede aftenen af med hjemmelavet pizza og tv serie (flashforward på 5eren).
I denne uge bliver det meget bedre uden svinkeærinder 
Mit eget træningsprogram ligner til forveksling de 2 andres, jeg drikker bare ALDRIG Blå Royal men helst Pale Ale fra Ølfabrikken .. er det virkelig det der gør forskellen ?
Magneter i sofaen ?
Nix, ikke her !
Fruens veninde havde fået endnu en løbeskade, og var så småt begyndt at lege med tanken om at motionere på en anden måde. Da hun bor op til skoven, mente hun det var nærliggende at forsøge sig som en af de mountainbikere hun hele tiden snubler over på sine løbeture. Jeg tilbød mig selvfølgelig straks som coach, faktisk forbød jeg hende nærmest at køre uden mig ! Resultatet blev en aftale om at mødes hos MTB-Tours, hvor hun kunne leje en cykel, og et par timer i skoven.
På dagen så DMI ikke helt stabil ud, så vi skrev lidt sms’er et par timer inden. Holdningen var klar, lidt smådryp skulle ikke ødelægge det. Drypperiet var nu blevet til stabil regn da jeg stak afsted fra byen. 3 grader og regnvejr kan afskrække de fleste, så jeg forventede egentlig at finde en sms på telefonen da jeg dyngvåd svingede ind hos de venlige folk hos MTB-Tours. De mente heller ikke umiddelbart det var vejr til en intro-tur, men 5 minutter efter kom fruens veninde i fuld løbetøj, med lille rygsæk og sønnens hjelm. Sådan !
Første gang på en MTB er 27 gear en mundfuld, men intuitiv brug af de 9 bagerste tandhjul og besked på kun at skifte fra midterklingen ned på den lille når det blev rigtig stejlt, fungerede fint. Og selvom koncentrationen nærmest lyste ud under hjelmen, blev det ikke til mange fejlskift. Røven godt tilbage nedad og frem på sadlen opad, fik hun også hurtigt lært efter råbe-metoden, og ud over en enkelt stigning eller to, blev det hele kørt. Jeg havde advaret om en 6 km tur, ingen grusveje kun spor, og ud over overraskelsen over at vi kun havde kørt 3 km da jeg gjorde opmærksom på vi var halvvejs, var der kun smil. Så en god times tid senere, rimeligt våde og kolde, afleverede vi cyklen. Og fruens veninde har truet med at leje den igen .. en rigtig mountainbiker er født
Det passer ikke
Efter 3 måneder i sne og slud på den langbenede, min Blur LT2 med 140mm, kom Superlight’en frem i lyset og blev hevet rundt i skoven og på H12 rutefremvisningen i går.
Og det passer ikke, hverken det ene eller det andet ! For det første er Blur’en ikke ligeså “nimple” som Superlight’en. Man får godt nok nemt den fornemmelse når man drøner rundt på den, men når så man kommer op på Superlight’en, kan man godt mærke at det går lidt hurtigere .. det hele. Den er bare skarpere, og jeg tror det primært skyldes at krankboxen hænger en hel tomme lavere. Det gør så også at pedalerne knalder ind i stubbe og rødder, hvis man er et øjebliks uopmærksom.
Jeg flere gange forsøgt at begrave myten om at man bliver en bedre tekniker af at køre hardtail. Det gør man ikke .. for det andet. Michael Shumacher træner jo heller ikke til Formel 1 i en Skoda ! Faktisk er det nok den anden vej rundt. På søndagens tur oplevede jeg efter en længere periode på den langbenede, at jeg smed Superlight’en ned af ting som jeg ikke har gjort tidligere. Den sikkerhed en cykel med lang vandring giver nedad og over forhindringer, giver en tryghed og teknik som umiddelbart kan overføres og bruges når man sidder på en en mindre kapabel cykel.
De grå hår og det røde felt
Maxpuls udregnes som tommelfingerregel som 220 – alder. Det er for mange ikke nogen præcis udregning, og fortæller heller ikke noget om fysisk formåen eller kondition. Maxpuls er en individuel størrelse som ikke kan trænes, men som er givet. Jeg plejer at sammenligne med skostørrelsen, man løber ikke hurtigere fordi man har store fødder.
Nogle marathonløbere har lavet en formel for præstationen korrigeret for alder. Den opererer med et tab på ca. 1% om året lidt efter hvor på aldersskalen man er. Dvs. man på 10 år skal lægge 10-12% til sin tid for at sammenligne med tidligere tiders præstation. Jeg læste så fornyelig at man havde lavet en undersøgelse om det var muligt at reducere det fysiske tab. Konklussionen var at det kunne man, man kunne reducere tabet med op mod 2/3 .. hvis man trænede rigtigt. Altså måske løbe 3-4% langsommere 10 år efter, istedet for 10-12% langsommere, hvis man trænede rigtigt. Det spændende er så at den rigtige træning er højintensitetstræning, helt oppe i det røde felt ! Så den gamle talemåde “ta’ det roligt, du er jo ved at være en ældre mand” kan godt skrottes, det er stik modsat. Du er gammel, så du må træne hårdere
Modsat fødderne som vokser en lille smule med alderen, falder maxpulsen. Den primitive formel siger det, et slag pr. år. Det har jeg så bare fortrængt de sidste 10 år ! Min maxpuls har siden jeg fik mit første pulsur, været sat til 184. Det var den helt sikkert også for 10 år siden, men den er det ikke idag ! Jeg har altid trukket lidt på smilebåndet når nogen i spinningslokalet rundede 105 eller måske 110 % af maxpuls mens jeg selv, uanset hvor hårdt jeg har kørt de sidste par år, ikke har været over 171 eller 93%. Og lige som nogen helt sikkert har sat deres maxpuls for lavt, har jeg glemt at korrigere den .. år efter år. Som jeg prøver at antyde med marathonløberne tabel, behøver det måske ikke være et slag pr. år, men helt sporløst forsvindert 10 år ikke !
PS: Jeg har korrigeret den til 176 .. i første omgang
The King has left the building !
Jeg kan dårligt huske hvornår det startede, men det er vel omkring 10 år siden. Efter have kørt spinning et år med lidt tilfældige instruktører i Form og Fitness i Parken, kom jeg på en time med Lasse Träff, spinningsguruen fra Scala ! Siden blev centeret til S.A.T.S. og efter en del år flyttede Lasse til Hardwork på Falkoner, jeg flyttede med og Hardwork blev til Fitness.dk. Og nu, efter 10 år i 4 forskellige kæder, skal vi flytte igen ! Dvs. Lasse flytter og jeg flytter med
Hva’ fan får en ellers rimelig fornuftig midaldrende mand til at flytte rundt på den måde for at køre spinning med en bestemt instruktør ? Eller en kvindelig bekendt, med udtalte aversioner mod andres kropsvæsker, til at sidde i svedpølen sammen med vi andre, torsdag efter torsdag ?
Valg af spinningsinstruktør, eller mangel på valg, afspejler hele ens personlighed. Nogen er til underholdning, nogen er til tæsk, nogen er mest til at gemme sig og nogen er ret ligeglade. Andre er til cykel- Zen, svedig house/lounge/dance, fysisk indsigt og udmattelse. De vælger Lasse. Lasse er den holistiske inspiration, den gode coach, den hårde træner, den følsomme filosof og den glade dreng. Og mellem repetitionerne kommer der guldkorn som; det handler ikke om at være forandringsvillig, men forundringsvillig ! Et menneske i forsvar kan ikke udvikle sig. Eller klassikere som; hård træning, kræver hård hvile. Kvinde kend din krop. Klare målsætninger, giver klare mål.
Indrømmet, der er og har været andre, i kortere eller længere tid, Chris, Nicola, Sebastian ….. Og om sommeren er jeg desideret ustabil, da landevejene også trækker. Helt i Lasses ånd, frihed til selvudfoldelse ! Men ingen andre har selv været så vedholdende som Lasse.
Jeg tager sq 10 år mere, selvom jeg skal køre gennem byen til 2100 Latte i myldretiden. Elvis lever !
På vildspor
Min Garmin 705 er fantastisk, og blevet helt uundværlig. Den viser mig alle mulige data mens jeg kører og som den også registrerer. Man kan lige checke kortet, hvis man ryger på vildspor og selvom man ikke har singletracks på kortet, kan man lige tage en pejling og finde den rigtige retning.
I hvert tilfælde nogen gange ! Da lørdagens forsøg på deltagelse i klubbens semiseriøse træning for sportslige seniorer, blev for broget, stak 2 af os af på egen hånd. Afsted på det blå spor lige indtil lidt skovarbejde og nogle hjulspor ødelægger det. Helt sikker på hvor sporet fortsætter, tager vi en lille smutvej. Næ, det var ikke her ! Intet problem, grusvejen er kendt så den napper vi lige. Hov, hvor er vi nu ? Gennem mudderstænk og manglende læsebriller, checker jeg lige kortet på Garminen. Nåh, ikke noget problem, vi skal lige ….
Da vi endelig rammer noget vi kender, og som burde være et hus ved Kongevejen i den sydlige ende af skoven, er det Naturskolen ved Svaneparken .. stort set det nordligste punkt i hele Rude Skov ! Så tager jeg mig sammen og kikker ordentligt, vi passerer de andre sportslige seniorer igen, som heldigvis ikke ser os, og rammer tæt på det planlagte mål, så vi kan fortsætte turen af spor i den rigtige retning mod København.
Det rigtig fede er at man så bagefter uploader det hele fra Garminen til sin computer og derefter har mulighed for at nyde sine fejltagelser i det uendelige
En dårlig …
Kasper skrev i en kommentar til “Ondt i røven”, mine overvejelser om sadler, om jeg så også skulle have en BodyFit sadel med til spinning ! Og selvfølgelig har jeg min egen sadel med til spinning, men det er som mine andre sadler, en WTB. Det vil sige, i dag havde jeg glemt den og var nødt til at bruge den autoriserede Fitness.dk sadel. Uh, ha, dada … havde jeg tvivl om jeg sidder fornuftigt på mine WTB-sadler, er al tvivlen borte. Den sadel var dårlig ! Ud over det er mærkeligt at sidde på en blød sadel som former sig efter ens underliv, forsvandt blodet også fra de ædlere hurtigere end jeg blev forpustet. Ubehageligt !
Efter den tur er jeg rimelig sikker på jeg sidder godt på mine WTB-sadler og ergonomien ikke er helt dårlig.
Det hvide pulver
Så kom mit pulver endeligt ! Jeg løb tør for snart en måned siden og har måttet bruge alle de mærkelige rester jeg har haft liggende .. men så blev skabene da tømt
Efter en spæd start med dårligt smagende energidrik for mange år siden, har den stået på vand og barer .. og måske en gel. Væske for sig og energi for sig. Så kan man kontrollere indtaget af væske og energi uafhængigt af hinanden, og man får ikke ødelagt sin drikkeblære med dårlig smag. En gang saftevand/cola/energidrik i blæren, og den smager dårligt resten af sine dage.
Efter jeg begynde den forrige Alpe-træning og forsøgte at følge Joe Friels principper om daglig træning, har jeg måttet revidere min opfattelse. Efter de lange ture om søndagen, havde jeg hovedpine og jeg var ofte ikke særlig oplagt når jeg kom i fitnesscenteret i løbet af ugen. Min krop manglede noget. Dels salte, mineraler osv som blev skyllet ud med de 3 liter vand der ryger gennem systemet på en lang tur, dels nogle nye kulhydrater i depoterne. Det første problem er det man bla løser med energidrik. De gode energidrikke indeholder de ting du har brug når du arbejder hårdt og der ryger en masse væske ind og ud af kroppen. Det andet problem løser man ved at indtage noget energi de første 15 minutter efter træning, hvor man taler om man kan fylde depoterne og der er hul til det. Jeg fik også et praj fra en anden MTB’er, som havde været med i et forsøg, om at det har vist sig at være rigtig gavnligt at indtage lidt protein sammen med kulhydraterne, under træningen, specielt hvis man taler om endurancesport over flere dage. Det korte af det lange blev at jeg købe en nyudviklet energidrik med 20% protein, specielt til endurancesport, Maxim Energi and Restitution, som jeg drak ud over vandet. Og efter end træning i fitnesscenteret, drak jeg en lille cacaomælk. Det virkede, men smagte ikke rigtig godt, hverken Maxim eller Lille Lise. Og ligesom Lille Lise cacao er billigt i Netto er Maxim rigtig dyrt. High5 kom så på markedet med deres 4:1 og den synes jeg rammer lige i plet og smager godt, så nu bruger jeg den både på længere ture og efter end træning.
Men hvorfor gå og vente på pulver, det kan man jo købe alle vegne ? Ja, en bøtte koster 500 kr .. men i England koster den under 200 kr, sendt til Danmark ! Og det forstår jeg ikke i vores globaliserede verden ? At ting er 20, 30, 40% dyrere i Danmark er OK, vi er et lille land, men 150% dyrere, det er uanstændigt !
Ugens program
Som nævnt i det forrige indlæg, synes jeg Joe Friels system virker og jeg forsøger at følge princippet og træne næsten hver dag. Joe Friel foreslår forskellig træning og intensitet de forskellige dage, og en pause på 3-5 dage hver 3-4 uge. Søndagsturen er mit omdrejningspunkt og tilpasset mit familie og arbejdsliv, ser min træning således ud i en ideel uge:
- mandag: 1 time styrketræning og løb
- tirsdag: 1 time spinning
- onsdag: 1 time spinning
- torsdag 2 timer spinning
- fredag: 1 time styrketæning og løb
- søndag: 4 timer MTB
Det er den ideelle verden. I praksis ryger der altid en dag eller 2 ud. Og snart, når det bliver varmere, erstatter jeg en del af spinningen med landevejscykling.
3 comments