Dimser og dutter .. med og uden garanti
For at få opfyldt sine hede drømme om udstyr, er det nærliggende nogen gange at købe over nettet eller brugt på Skrotbunken. Den dims jeg havde set mig varm på i efteråret, fandt jeg let brugt på Skrotbunken og blev den lykkelige ejer af til næsten halv pris. En måned senere var den på udsalg til stort set samme pris hos CRC .. surt !
Det er en følsom dims, så den kørte ikke hele vinteren, men efter 2 ture i foråret, hvor det viste sig at den rent faktisk er næsten uundværlig, brød den sammen. Helt sammen .. uden garanti ! Nu er det en avanceret dims som der ikke kører mange i Danmark, så jeg ringede direkte til importøren som sagde at de ikke selv kunne servicere den, men hvis jeg sendte den ind, sendte de den videre til udlandet. Så checkede jeg den engelske importør, han reparerer dem, og ville gerne, mod et klækkeligt honorar og dyr forsendelse, mennnnnn …… der er et upgrade program som jeg kunne gøre brug af i mit eget land. Det kendte den danske importør dog ikke til, faktisk var den nye model slet ikke nået til Danmark. Surt show, så dimsen røg til England.
Efter 3 uger i England kom der så besked om at dimsen faktisk var rigtig syg og at reservedelene lige var gået i restordre. Mennnnnn ….. han kunne tilbyde mig en OEM-upgrade billigt .. med garanti ! Måske er det min oversættelse der ikke er helt up to date, men synes jo ikke at 20% under hvad en ny koster hos CRC, er billigt. Så valget er nu enten at smide den gamle ud og sige det var dyrt at prøve dimsen, eller at betale yderligere 1,5 dims for at få den nye model .. med garanti !
Jeg skulle aldrig have købt dimsen i første omgang for den er næsten uundværlig .. med garanti !
Stående billeder
Jeg læser Bike .. både det tyske og det amerikanske. Og der er et Atlanterhav til forskel. Det tyske Bike har grundige test af cykler og udstyr, minutiøse og saglige turbeskrivelser og knivskarpe og farvemættede billeder. Det amerikanske bike har personlige klummer, lange subjektive og ofte skæve tur-artikler, og så har de fantastiske billeder !
Lige siden jeg fik det første amerikanske Bike i hånden, har jeg lige så meget set det som et fotoblad, som et cykelblad. Billederne er verdensklasse og laoutet understreger det. Både billeder og tekst forsøger at beskrive følelserne ved at køre mountainbike og ikke som traditionelt, udstyret. Men at skrive om billeder, er som at danse om arkitektur .. frit efter en scene i filmen Magnolia.
Forleden sad jeg så i sommehuset med 4 nye blade og tænkte at det egentligt var mærkeligt at det tyske Bike og deres Alpe-tillæg, slet ikke virkede på trods af deres mange og umiddelbart utrolig flotte billeder. Men pludselig kunne jeg se det; alle deres billeder er ens ! Solen skinner og to mountainbikere, lettere oplyst af et par flash’er, står op på deres cykler mens de kører forbi en smuk udsigt. Sådan ser mere end 90% af deres billeder ud. I Alpe-tillægget giver deres fotochef 2 sider gode råd om fotografering, alt sammen fornuftigt, og midt i det hele er der en box med et tips: få altid rytteren til at stå op, så billedet ikke virker udynamisk !
Hvor er det befriende at se et dobbeltside-foto af en siddende ryg der forsvinder i tågerne på et bjerg en regvåd dag i Rocky Mountains. Eller en væltet ven på Bornholm 
Telefonfixerede trafikale stereotyper
På vej ind i Farum indhenter jeg hende på cykelstien, vind i håret og fuld fart på Kildemoes’en med cykelkurv og barnesæde. Så sker det, pludselig tager hun farten af og begynder at slingre som en fuld mand. Først da hun er på vej ud over kantstenen til bilerne, tager hun sig sammen og kikker op fra mobiltelefonen. Da jeg, uden at blive ramt, får vredet mig udenom hende, råber jeg “slip telefonen” ! Tankeboblen står tydeligt over hovedet på hende da jeg passerer, “hva’ fan bilder den gamle nar sig ind ?”
Normalt er hun sikkert en ansvarsbevidst og omsorgsfuld mor, men når der tikker en sms ind, eller telefonen ringer, bliver hun livsfarlig for sine omgivelser. Sådan ser hun det selvfølgelig ikke selv, den gængse udlægning er “jamen jeg kører jo stille og roligt”.
Hvis jeg returnerer ad Lyngbyvejen og passerer Gentofte/Emdrup ved kvarter over fire, halv fem-tiden, får jeg også kamp til stregen. Her skyr forsinkede mødre ingen midler for at nå i børnehaven og hente poden, inden den lukker. På trods af en anorektisk cykel i skrigende farver med smalle hjul, og mit fuldt reklameinficerede lycra-outfit, tager de gerne kampen op. Eller rettere, de ser mig ikke men kører bare for fuld skrue så jeg dårligt kan følge med .. lige indtil telefonen ringer, så kører de pludseligt som en valiumdopet senildement.
Nu er det ikke kun de kvindelige cyklister der har svært ved at koncentrere sig om at cykle og ignorere telefonen, de mandlige er bare en anden type. Faktisk er der 2 typer, de 20-årige mænd som er så meget MTV-generation så det at cykle og sms’e samtidig, slet ikke er noget problem. De kan alting, så hvorfor begrænse sig ? Dem kan man kun håbe på kommer på bedre tanker.
Det er straks værre med buiness-typen med coat og Raleigh. De opfører sig som om de sad i den BMW de inderst inde mener de burde køre i. Med værdighed og oprejst pande, moser de sig igennem byen mens de holder telefonmøde. Rødt lys, vigepligt og tegngivning er ikke noget for dem, de ænser faktisk slet ikke omverdenen, telefon eller ej, med mindre man kommer i vejen for dem. Men gør man så det, så falder der brænde ned. For dem kører alle vi andre Skoda, og vi har bare at give plads og holde behørig afstand til BMW’erne.
Faktisk er jeg helt ligeglad med hvordan folk kører, bare de er opmærksom på alle os andre og lader os vide hvad de gør. Det er mindst lige så farligt at køre i sin egen verden, som det er at køre hazaderet.
Så kvinder, mænd, drenge og piger, spænd nu hjelmen og koncentrer jer om at cykle når I gør det, og lad telefonen hvile imens. Tak !
Hvorfor ?
Hvorfor er det kvinder synes mænd i lycra er så usexede, når nu mænd er vilde med kvinder i lycra ?
Vores H12 træning
Forleden fik jeg bank på sporet, ikke sådan korporligt, men en af mine cykelvenner kørte bare hurtigere end mig, klart hurtigere .. i 4 timer ! Det er der så mange der gør, altså kører hurtigere, men det kom som en lyn fra en klar himmel for de tidligere ture havde ikke indikeret at det ville gå sådan. Den slags kræver jo en forklaring, så jeg efterlyste straks hans træningsprogram, eller en dopingindrømmelse. Jeg fik en mail:
Træningsprogrammet ser således ud
Mandag: Har ondt i benene og kroppen fra søndagsturen. Tager bilen på arbejde og spiser chips om aftenen og et par blå royal for at restituere
Tirsdag: Burde cykle på arbejde, men er lidt tung i hovedet. Tager bilen og kører forbi bageren på vejen.
Onsdag: Cykler til og fra arbejde. Der er onsdagskage på jobbet og den springer jeg ikke over. Arbejder lidt på cyklen i kælderen om aftenen og nyder et par blå royal.
Torsdag: Snart weekend, må hellere spare lidt på kræfterne. Tager bilen. Fejrer om aftenen at det snart er weekend med nogle blå royal.
Fredag: Har lidt tømmermænd fra i går – tager bilen. Der er fredagsbrunch på arbejdet med bacon, æg, pølser og 5 forskellige wienerbrød. Drikker noget rødvin mens der er Disney-sjov. Konen falder tidligt i søvn så jeg henter 5 blå royal og zapper mellem Eurosport og Discovery Channel
Lørdag: Har lidt ondt i hovedet så jeg sover middagslur med Gustav i stedet for at løbe. Tager ham med på McD senere for det er godt mod (mine) tømmermænd.
Søndag: Kører en laaang tur med de andre og er helt bustet. Spiser mad konstant resten af dagen fordi min krop siger at jeg skal. Er også konstant tørstig så jeg får knappet et par blå Royal op om aftenen.
Jeg har ca. 750 dåser blå royal tilbage i kælderen og ved ikke rigtig hvordan jeg skal træne fremadrettet når de en gang er væk sidst i maj.
Sådan ! Jeg ser det som en klar dopingindrømmelse .. jeg var bare ikke klar over Blå Royal havde den virkning. Den er vist ikke på positivlisten ?! Min anden cykelven, som er en mere regelmæssig deltager på vore fælles alpetræningssøndagsture, som H12 forøvrigt også er en del af, sendte også straks sin træningsplan, bare for at strø salt i såret.
Mit træningsprogram så i sidste uge således ud:
Mandag: Var træt fra søndagsturen, så jeg løb kun 7 km om morgenen, blev kaldt hjem fra job til syg Otto og prøvede at nå en arbejdsdags opgaver der hjemme – uden den store succes – spiste ikke forbudte ting og drak ingen alokohol
Tirsdag: Glemte min madpakke og købte håndmadder med højtbelagt til frokost – dyrkede ingen motion … men spiste til gengæld to stykker franskbrød med syltetøj og ost til personalemødet.
Onsdag: strammede op og løb en morgen 10er, “glemte” igen madpakken, da de der håndmadder lå forrest i min erindring fra i går … drak en øl før jeg faldt i søvn på sofaen inden 21 …
Torsdag: Dyrkede ingen motion, men spiste vist kun “korrekt” mad den dag – der er ingen kage på mit arbejde – så det gør alting lettere, hvis man vil undgå sådan noget …
Fredag: Var til motionsarrangement på arbejde fik en lækker frokost med rugbrødder og en enkelt øl. Fik efter en cykeltur på 25 km økologisk vegetarisk mad uden fedt.
Lørdag: Glemte at løbe den 10er jeg havde aftalt med mig selv. Var til 90 års fødselsdag hos min farmor md fedtsejlende treretters menu – spiste alt op, drak vin øl og sherry til – suppleret med lejlighedssange og en enkelt cola. Efter festen var der hjemlig hygge hos mine forældre med den store slikskål fremme.
Søndag: Havde glemt mit løbetøj på Sjælland, så jeg fik ikke løbet den 10er jeg havde til gode fra lørdag … Spiste rundstykker med ost og syltetøj til morgen i stedet for hvaregryn med skummetmælk. Tog med Otto og to andre knægte fra RMK i skoven om eftermiddagen, hvor vi kørte 18 km af det røde spor, og endte ved iskiosken, hvor jeg lod mig friste af en chokolade milkshake. Sluttede aftenen af med hjemmelavet pizza og tv serie (flashforward på 5eren).
I denne uge bliver det meget bedre uden svinkeærinder 
Mit eget træningsprogram ligner til forveksling de 2 andres, jeg drikker bare ALDRIG Blå Royal men helst Pale Ale fra Ølfabrikken .. er det virkelig det der gør forskellen ?
Røvtur
Efter en mærkelig lyd på cyklen, opdager jeg at min sadel er skæv ! Umiddelbart er det lidt svært at afgøre hvad problemet er, men skæv er den. Et nærmere eftersyn afslører at rails’ene ikke sidder lige mere, de faktisk nærmest bugter sig, viser det sig da sadlen kommer af hjemme i kælderen. Hmmm….., nu er problemet jo ikke større end jeg sætter min ikke sænkbare sadelpind med den næsten identiske sadel på. Jeg checker lige inden, bare for en sikkerheds skyld .. fåååck, den er også skæv !
Jeg har 3 WTB Rocket sadler som alle er 5-7 år gamle, og 2 af dem er skæve ! De holder åbenbart ikke evigt, i hvert tilfælde ikke når man vejer næsten 100 kg kampklar (bare rolig, meget tung rygsæk ). Det forklarer måske også at jeg nogle gange får ondt i lænden efter mange timer i sadlen !
Nu er der jo ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget ! Dels forklarer det måske mine lændesmerter, dels bliver det nu nødvendigt med mindst en ny sadel. Og jeg er, efter en del timer på en WTB Silverado på spinningscyklen, nået frem til at den nok er mere ideel til min røv, også på sporet, end de Rocket’s jeg plejer at køre med. Så som en test, kommer spinningssadlen nu ud i den friske luft. Det er i hvert tilfælde godt for den !
Det passer ikke
Efter 3 måneder i sne og slud på den langbenede, min Blur LT2 med 140mm, kom Superlight’en frem i lyset og blev hevet rundt i skoven og på H12 rutefremvisningen i går.
Og det passer ikke, hverken det ene eller det andet ! For det første er Blur’en ikke ligeså “nimple” som Superlight’en. Man får godt nok nemt den fornemmelse når man drøner rundt på den, men når så man kommer op på Superlight’en, kan man godt mærke at det går lidt hurtigere .. det hele. Den er bare skarpere, og jeg tror det primært skyldes at krankboxen hænger en hel tomme lavere. Det gør så også at pedalerne knalder ind i stubbe og rødder, hvis man er et øjebliks uopmærksom.
Jeg flere gange forsøgt at begrave myten om at man bliver en bedre tekniker af at køre hardtail. Det gør man ikke .. for det andet. Michael Shumacher træner jo heller ikke til Formel 1 i en Skoda ! Faktisk er det nok den anden vej rundt. På søndagens tur oplevede jeg efter en længere periode på den langbenede, at jeg smed Superlight’en ned af ting som jeg ikke har gjort tidligere. Den sikkerhed en cykel med lang vandring giver nedad og over forhindringer, giver en tryghed og teknik som umiddelbart kan overføres og bruges når man sidder på en en mindre kapabel cykel.
Den gamle ged .. eller krydderdrengen
Det er ikke sjovt at blive overhalet af sin egen lugt, hverken på sporet eller i spinningslokalet ! De første par gange fik jeg deja vu til gymnastiktimerne i 7. klasse hvor nylonposen med tøjet ikke blev åbnet mellem timerne, og tænkte der er nok en eller anden der har glemt at vaske cykeltøjet siden sidste tur. Man kikker til siden for at se hvor lugten af gammel ged kommer fra, hmmm….. Efter geden har ligget på hjul, og forsøgt at overhale et par gange, går det op for mig at det er mig selv der lugter !
Sportstøj der lugter væmmeligt er vist et generelt problem, men gode løsningsforslag er der ikke mange af. I en længere periode brugte jeg eddike som skyllemiddel, og det hjælper. Det var lige indtil en en flink ven på sporet brød den uskrevne kodex og uopfordret foreslog at jeg skulle prøve med Rodalon ! Det er en af den slags hentydninger jeg ikke sidder overhørig, så sådan blev det. Tøjet i badekaret med Rodalon i et par timer og direkte i vaskemaskinen. Fy føj ! Hvis tøjet før havde en snert af ged, så stak hele geden nu sit grimme fræs frem.
Når alt andet glipper, læs brugsanvisningen ! Rodalon skriver tydeligt at tøjet skal skylles GRUNDIGT inden det vaskes ! På den igen, og efter at have fulgt anvisningen hjalp det. Men ikke ordentligt. Faktisk var det stadig værre end inden forsøget med Rodalon startede. Så tilbage til eddiken og noget specialvaskemiddel til sportstøj, og nu er tøjet sig selv igen.
Forleden løb jeg så tør for eddike ! Dvs. der var ikke mere i vaskekælderen, det var der til gengæld i køkkenet. Kryddereddike .. Bamseline go’ home, det virker ! Hvis du møder en på sporet som dufter af dild og danske krydderurter, så hils pænt .. det er mig
En dårlig …
Kasper skrev i en kommentar til “Ondt i røven”, mine overvejelser om sadler, om jeg så også skulle have en BodyFit sadel med til spinning ! Og selvfølgelig har jeg min egen sadel med til spinning, men det er som mine andre sadler, en WTB. Det vil sige, i dag havde jeg glemt den og var nødt til at bruge den autoriserede Fitness.dk sadel. Uh, ha, dada … havde jeg tvivl om jeg sidder fornuftigt på mine WTB-sadler, er al tvivlen borte. Den sadel var dårlig ! Ud over det er mærkeligt at sidde på en blød sadel som former sig efter ens underliv, forsvandt blodet også fra de ædlere hurtigere end jeg blev forpustet. Ubehageligt !
Efter den tur er jeg rimelig sikker på jeg sidder godt på mine WTB-sadler og ergonomien ikke er helt dårlig.
9 comments