Små knopper, store forskelle
Det har nok været svært at undgå min missionering for små knopper på 29er dæk, her på siden. Småt er godt .. men ikke hver gang.
Det meste af vinteren gik med Beaver, som gnavede sig gennem mudderhelvedet. Inden da havde jeg fyret den af med Rocket Ron, et virkeligt raketdæk som dur til næsten alt .. undtagen nutella-agtig mudder. Raketdækkene har kondomtynde sider, hvilket går i lokalområdet, men ikke på klippesporene i Lake District, hvor turen snart går til. Og da Schwalbe ikke besvarer mine bønner om en slangeskins-udgave, bestilte jeg et sæt Maxxis Ikon, som netop i EXO udgaven har forstærkede sider. Ikon bliver rost meget, specielt i staterne, og har endnu mindre knopper end Beaver og Rocket Ron .. til gengæld er der mange af dem. Det var så ikke EXO udgaven der dumpede ned fra internettet, men eXC udgaven som ikke er forstærket. Resultat, de røg på Dad’en i stedet for på Tallboyen. Dad’en kører en del i byen, er sommerhuscykel og reservecykel i skoven.
Et par ture i Sandflugtsplantagen med alle dens nåle og kogler, har ikke været overbevisende for Ikons fortræffeligheder. Knopperne er for små til at få rigtigt ved, og i svingene er det som et køre speedway. Endnu en defekt Fox forgaffel har sendt Tallboyen i ufrivillig pit, så nu har Ikonerne også rullet rundt i skovene omkring København. Med tørre og forårskåde spor, er det en helt anden snak. Ikonerne ruller fantastisk og og har fedt greb på hårde tørre spor med de små knopper, også på rødder og sten .. stort luftkammer, stiv bagende og masser af selvtillid. EXO eller eXC.
Men det er ikke noget for Tallboyen, der er for mange dage hvor sporet er ukendt, ikke er knastørt, eller der ligger nedfaldsdele på det .. og jeg er ikke den der skifter dæk som man bør skifte underbukser. Men det er super på Dad’en, så kan jeg køre om kap med dem på slicks i byen, og alligevel tage en tur i skoven uden at skifte dæk.
Kloge Åge og vejrudsigten
Jeg tror aldrig jeg har været så beskidt, som da jeg landede efter forrige søndags 4-timers tur! Det var ellers planlagt som en tør tur, delvist på hemmelige spor, og der var da heller ikke meget mudder man hang fast i, men fåckk hvor var det vådt .. og beskidt.
Allerede umiddelelbart efter, viste DMI’s prognose nattefrost det meste af den kommende uge. Men som dagene gik flyttede dagen for nattefrosten sig, og op mod weekend stod det klart, i DMI’s prognose, at det først ville fryse natten til søndag. Og det endda kun 3-5 grader. Så mens de andre gik og glædede sig til en tør tur på frosthårde spor, gik jeg og grinede i skægget og var helt overbevidst om at en enkelt nat var for lidt til at rette op på de kokasse-bløde spor.
De første kilometer i skoven sagde min indre stemme stadig, bare vent, mens vi fløj over frossen jord. Eller det vil sige, de andre fløj på deres fully’er med brede dæk, mens jeg bumpede afsted på min vinterhardtail med tynde mudderdæk. Og det blev ikke bedre, så langsomt måtte jeg erkende mine manglende evner som jordbundsmeteolog, mens min lænd, ryg og skuldre bandede mit hoved langt væk.
Men som min far plejede at sige, så er der ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Så havde de sidste 6 uger i mudderbad med en meget velkørende Sobre Dad givet overvejelser om en 29er måske alligevel ikke behøver at være en fully (nej, nej, det har jeg aldrig tænkt), så landede de tanker lige så hårdt som bagenden på Dad’en på et frosthårdt spor.
Dinosaurdesign
Vi er stadig nogle dinosaurer som mener at der er forskel på en stang-cykel fra vores sydlige nabo og en haute couture-cykel fra guds eget land. Ikke at der ikke kommer fine cykler fra Europa, eller at alt hvad der har passeret Atlanten er fantastisk, men alt for ofte er det value for money-argumentet, der slår igennem. Der er heller ingen tvivl om at man ofte får mere for pengene når man køber en Europæisk web-cykel, og at det kan være svært at påvise forskellen til en amerikansk lokalopdrættet ener.
29er-bølgen ramte først Amerika, både hos producenter og forbrugere, og nu er det snart fifty-fifty med hjulstørrelsen på cykler der ruller ud på de amerikanske spor. Stort set alle fabrikanterne derovre har langsomt opgraderet deres program med 29er modeller, i takt med de har kunnet nå at udvikle dem. En af de sjovere historier er fra Yeti, hvor ejeren Chris Conroy katagorisk udtalte at 29″ ikke var noget for dem. En dag gik det op for ham at der pludselig var forbløffende få medarbejdere i kantinen til frokost, det viste sig at være fordi medarbejderne i smug arbejdede på en 29er prototype. Det vink forstod han og legalisere projektet – det blev til Yeti Big top, en skamrost hardtail, og der er en fully på vej.
Nu er det gået op for de europæiske forbrugere og producenter, at det ikke kun er en modedille med 29er – og så skal skeen i den anden hånd. Hvor amerikanerne forsigtigt har produceret en enkelt model eller to og derefter udviddet programmet, tager tyske Cube udfordringen op med skræmmende tysk effektivitet – de har ingen 29er i år, men næste år er der 10 modeller i programmet!
Kald mig bare gammeldags og negativ, men jeg tror ikke på man kan lave 10 nye gode modeller på et år! Jeg synes det lugter langt væk af at lade sig styre blindt af markedskræfter og profit, og en ligegyldighed overfor forbrugerne. Måske er det her forskellen på stang-varer og haute couture, bliver rigtig synlig?
Hudløst .. H12 i bagspejlet
Egentligt ville jeg slet ikke skrive om H12, dels fordi det var så fantastisk et arrangement at det bare ville blive en lind strøm af tillægsord, dels fordi at den ene plet ikke skulle overtage billedet fra et ellers på alle måder sublimt arrangement. Men de forløbne dage har vist at det er pletten vi taler om ! Sikkert fordi alt andet var så perfekt .. og sikkert også fordi vi jo er gamle sure mænd, som gerne vil brokke os.
Hustlerne havde set det komme, for mens vi gik og mentalt forberedte os i soloteltet, og drak hjemmebrygget rødbede juice, kom der en Hustler med en stor sort tushpen og skrev S på vores højre læg. S for solo, så de andre ryttere kunne se vi kørte som snegle og ikke brændte det hele af på første omgang, og så vi selv kunne joke med det stod for super, slow eller sej. Den forskudte start med holdryttere på den ene sløjfe og soloryttere på den anden, var perfekt og i sologruppen var der fint flow. Men så kom holdraketterne for fuld gas ! Allerede om formiddagen talte vi om det, og som Jakob bemærkede, så er det nok vilkårene når man faktisk kører to løb som et. Helt galt gik det over middag da en uidentificeret rytter, på trods af advarsler fra banevagter og protester fra Mette, forsøgte at overhale hende indenom ned af den stejle skråning. Han væltede i forsøget og tog Mette med, og som prikken over i’et sprang han på cyklen og kørte videre uden kommentarer eller hjælp, mens Mette måtte på skadestuen med hjernerystelse, en forvredet skulder og et forslået knæ. Tal om dårlig stil .. flugtcyklist til et motionsløb !
Min egen irritationstærskel var også på prøve en del gange, jeg blev overfuset flere gange, kørt af sporet en enkelt og røvirriteret mange gange over andre ryttere der forsøgte at overhale inden og udenom på steder hvor det betød jeg skulle bremse op for at de kunne komme ind igen. På den anden side undskyldte ham der kørte mig af sporet flere gange, de fleste overhalede helt problemfrit og mange kom med opmuntrende kommentarer og begejstrede tilråb når de overhalede, fordi jeg var solorytter ! Og sjovt nok var det ikke de allerhurtigste i klubtrøjer der var det største problem.
Egentligt burde dens slags bare drukne i et ellers overdådigt arrangement .. men det er altså stadig lidt hudløst. Kasper, som havde hele familien med til cykelløb for første gang, blev bange for at fruen aldrig mere ville tillade ham at deltage i den slags efter at have hørt forskellige ryttere råbe så højt og grimt af hinanden på asfaltstrækningen op til pladsen, at han selv blev helt bekymret.
Nu var det ikke Worldcuppen, men et motionsløb, og uden at kende de officielle regler, vil jeg opfordre Hustlerne til at de næste år indskærper hvordan der skal køres. Min egen holdning er at man som langsom giver den plads man kan, uden at skulle bremse op eller køre udenfor sporet, og resten er op til den hurtige. Kan man ikke overhale uden at genere på de vilkår, må man vente ! Desuden overhaler man generelt venstre om, kun under helt specielle forhold kan man overhale højre om, ellers er vi langsomme som en hunds i et spil kegler.
Brok, brok, brok .. FÅCKK hvor var det et fedt løb !
Dine spor, mine spor …
Så blev det næsten sommer, og den første weekend på landet blev en glimrende illustration af de forskellige interesser der er i forhold til sporene og naturen. Et lille stykke singletrack på en af mine favoritruter var i vinterens løb blevet transformeret til en halvbred grusbelagt vandresti ! Sporet var ikke noget særligt, et 4-500m langt, som regel små-smatet, snoet, smalt singletrack med rødder og passage af to små vandløb, men som forbandt et grus og et landevejsstykke, og derfor gav en dejlig afveksling. Nu er det så blevet “asfalteret” med grus i 2 meters bredde, de to vandløb er ført under og det er blevet en del af en hjertesti. Og de har virkelig gjort sig umage. Ved P-pladsen i den ene ende er der opsat store skilte med omgangstider og korresponderende kondital i forhold til alder og køn. Sådan, et godt initiativ for at forbedre fokesundheden .. og som har kostet mig, og muligvis en 2-3 lokale mountainbikere en lille bid singletrack.
Som en del af min lange rute til byen, kører jeg på et meget smukt, og visse steder teknisk, smalt spor på en skrænt som løber mellem stranden og sommerhusene. Selvom det er en officiel sti som kan ses på visse kort, kommer der næppe andre end de helt lokale. Og det var da også en af dem der sprang op fra familiemiddagen ved havebordet og råbende løb over til mig, for at fortælle at her måtte jeg ikke cykle, det var en vandresti .. og jeg kunne selv se skiltene. Nu har jeg kørte stien en ti gange gennem de sidste par år og aldrig set de to små blå skilte med en vandrer, så jeg går ud fra de var nye og grundejernes forsøg på at holde folk som mig væk.
Senere på turen mødte jeg Christian fra MTB-Teknik, som ikke umiddelbart mente at et lille blåt skilt betød at vi var udelukket fra det gode selskab, og lidt research på nettet viste da også at han har ret. De blå skilte viser kun at der går en vandresti og betyder ikke cykling forbudt (jeg checkede på vejregler.dk) men grundejeren jeg mødte er helt klart af en anden opfattelse.
Polariseringen er til at få øje på ! Enten bliver sporene gjort til fitness-motorveje, eller også bliver de forsøgt lukket for alle andre end en lille gruppe rethavere. Den tid hvor mountainbiking var en minioritetssport for freaks er ovre, nu er det en mainstream fritidsfornøjelse for gud og hvermand, og vi kommer nok til at leve med, og lide under, at samtidig med der kommer flere og flere officielle spor og ruter, vil flere og flere områder og stier, blive lukket for os. Jeg kunne nu bedre lide at være en minioritsfreak !
Det er noget snask !
Næsten lige så længe som UST-systemet har eksisteret, har jeg været en varm fortaler for det, altså slangeløse dæk og fælge. Og jeg har forsøgt at rive vantro ud af den vildfarelse at der skal flydende latex i UST dæk. Der er selvfølgelig specielle situationer hvor det er godt men generelt skal der ikke. Den holdning har jeg nu lettet lidt på, for når et UST dæk har kørt et stykke tid, begynder det at blive små-utæt, og så er det faktisk smart at smide en sjat latex i for det klarer problemet.
Både Continental og Schwalbe har i år lanceret en linie dæk til xc som er tubeless-ready, dvs der skal flydende latex i før de er tætte. Det er resultatet af at en hel masse racere har brugt ghetto-løsningen, altså brugt almindelige dæk med flydende latex. Og det er jo fristende, man får det bedste fra 2 verdener; lav vægt, lav rullemodstand og selvlapning af mindre huller, og nu også når de er beregnet til det, stabile sidevægge. Jeg har da også renonceret på principperne og bestilt 2 par tubeless-ready dæk og håber bare det virker bedre end mine Nokian pigdæk som også er tubeless-ready, men som det på trods af al min UST erfaring ikke er lykkedes at montere uden slanger. Og at jeg skal ikke skal skifte dæk alt for tit ! Jeg har lige erkendt vinterens overtag og hevet mine Mountain King 2.4 af igen til fordel for pigdækkene og det er altså stadig noget griseri at hive et dæk med flydende latex af !
Op og ned
Hvem fan har en kontorstol idag uden højdejustering ? Nej vel, så hvorfor har alle mountainbikere så ikke en justerbar sadelpind ?
Jeg var selv lidt skeptisk, men alle artikler jeg læste om justerbare sadelpinde sluttede med at forfatteren var blevet afhængig. Sådan er det faktisk med mange ting, har man først prøvet, kan man ikke undvære det. Ikke helt overbevist, købte jeg først en brugt .. som hurtigt gik i stykker. Det er faktisk det eneste reelle problem med dem, de holder dårligt .. virkelig dårligt ! Reparatøren tilbød mig en ny, den nye model, til favorabel pris og med en understregning af 2 års garanti, så jeg bed på. Den virkede fantastisk i Alperne, den er helt uundværligt i det terræn. Faktisk så vanedannende at kom med ud på hjemmebanen, hvor den brød sammen efter første tur ! Garanti er godt, så den røg afsted og efter 2 måneders venten på reservedele kom den også ny og frisk hjem igen .. med en besked om at jeg skulle huske at holde den ren !
Renlighed er godt og jeg havde da også checket at der ikke var mudderrester i teleskop-systemet, så jeg udbad mig en forklaring. Jo, man skal holde ventilen i toppen af pinden ren, den man aktiverer når man vil justere højden. Hvordan måtte jeg spørge, for den sidder gemt langt oppe under sadlen. Svaret kom: man skruer sadlen af, opbløder mudderrester med en vatpind med lunken sæbevand og renser med en piberenser .. helst efter hver tur !!!
RockShox har løst det ved at lave hydraulik helt hen til knappen på styret, det er dyrt ! Fox er på vej med en pind, og de påstår de har erfaringen til at få det til at virke. Og jeg venter på det næste sammenbrud !
Evolution eller marketing ?
Er det evolution eller marketing når der kommer en ny version af Nobby Nic hvert år ? Eller når de fleste mainstream cykelmærker hvert år kommer med en ny kollektion, som primært adskiller sig fra sidste år kollektion i favevalget ?
Er Eggbeateren og en del andre Crank Brothers produkter revolution eller Kejserens nye klær ? Er 29″ ?
Jeg har fået børn i tre årtier og kommer tit til at tænke på udviklingen af bleer. I 80′erne var det i sig selv revolutionerende at kunne bruge engangsbleer. I 90′erne kom den store udvikling og bleerne blev kønsspecifikke, bleer til drenge og bleer til piger. Og så skete den store revolutionen i det nye årtusinde, unisex bleen blev opfundet .. én ble til drenge og piger !!!
Det er sgu svært at gennemskue hvad der er tom marketing, evolution, revolution og Kejserens nye klær. Men det viser sig altid efter en tid på sporet !
Hængerøv eller MTB-nørd ?
Det udspillede sig nogenlunde sådan her i butikken:
Har I fået de nye baggy’s hjem ?
Baggy’s ??? Mener du løse cykelbukser ?
Baggy’s ! Sådan nogle shorts som dem du har på, bare med pude .. eller uden, sådan nogen mountainbikere bruger.
Ja, løse cykelbukser ! Dem har vi ikke.
Er det bare mig, eller er det den slags ordvekslinger der får en til at overgive sig til internettet på trods af et antal stigende special-butikker og principielle holdninger om at købe lokalt ?
Man ser det komme
Så skete det ! Det som jeg siger kun sker hvis man er uopmærksom og ikke vedligeholder tingene ordentligt.
Inden den lange tur sidste weekend hev jeg lidt i mine EggBeater pedaler. Et par meget gamle pedaler der er rebuildet et par gange og som kun sidder på cyklen fordi jeg ikke synes man kan smide ting væk der dur. Det var ikke første gang jeg hev i dem, der havde været alt for meget slør i dem længe, og ikke første gang jeg tænkte at nu skulle de skiftes. Men nej, jeg orker ikke lige i dag og de klarer selvfølgelig en tur til.
Det gjorde de ikke ! Efter et par timer og med 5o km tilbage, brød kuglelejet i den venstre pedal sammen og pedalen bevægede sig frit ud af spindlen. Og så lige i regnvejr og på langtur. Heldigvis skete der ikke noget og jeg kunne med lidt opmærksomhed og muskelkraft, holde pedalen på plads. Men ikke mere leg, slut med at stå op og slut med at træde igennem på kraftige stigninger. Men frem kom jeg, tak !
Der har været mange indlæg på DMK’s board om at EggBeatere holder dårligt, og hver gang har jeg svaret at man bare skal huske at rebuilde dem når der kommer slør i dem. Right, det gælder åbenbart også mig. Jeg vidste det ville ske, jeg har 3 sæt nye eller nyservicerede EggBeatere liggende klar, og jeg har frygtet det de sidste mange gange jeg har kørt, men pludselig fik jeg et anfald af sparsommelighed .. eller var det dovenskab ? Nu er det bedre at forebygge end at helbrede, så når det gælder udstyr, stol på den mandlige intuition og gå aldrig ned på udstyr.
leave a comment